St.St. Blicher der virkede som præst på Silkeborgegnen, har beskrevet miljøet omkring egnens præstegårde i sit forfatterskab. Opvæksten i Vium Præstegård »paa Skellet mellem Heden og Marken«, som han selv skrev, gjorde St.St. Blicher sig aldrig fri af. Barndommens horisont blev bestemmende for ham, historisk-topografisk som litterært. Den nuværende enkle rødstenspræstegård er imidlertid ikke Blichers, men opført i 1855 af præsten Frederik Foss Stampe Krarup.
Indtil 1904 stod dog det gamle bindingsværksstuehus i syd, som Niels Jensen Gundestrup havde bygget efter gårdens brand i 1760, da forgængeren Peder Andersen Lyngbye »for sin sindssvagheds Skyld« ikke havde evnet at genrejse præstegården. En tung skygge synes imidlertid også at have hvilet over den nye Vium Præstegård, da digterens mor, Kirstine M. Curtz, »var svag og tungsindig, og hendes Sygdom endte i Vanvid«, mens hendes aktive mand Niels Blicher »som en Fader for sit Sogn … uafladeligt tog sig af deres åndelige såvel som timelige Vel«. I Topographie over Vium Præstekald (1795) skildrede Niels Blicher kærligt og med fin iagttagelsesevne sognets natur og folkeliv, der hos sønnen kom til fuld digterisk udfoldelse.
