Ud mod havet, sydvest for Vindeballe, ligger den op til 35 m høje Voderup Klint, der ofte omtales som et af Danmarks smukkeste kystlandskaber. Klinten kendetegnes af tre fremtrædende skredterrasser, der ligger som store trappetrin ned mod havet og den smalle, stenede strand.
Lagene i klinten blev skubbet op af isen i sidste istid, Weichsel, og ligger som hældende flager. Det ældste lag består af fedt smeltevandsler, som overlejres af Cyprina Ler. Over leret ligger »det hvide sand«, mens toppen af klinten består af tre lag af moræneler fra sidste istid. Både det fede ler og Cyprina Leret har tidligere været indvundet af en række mindre teglværker.
I dag dækkes Voderup Klint af solbeskinnede kalkoverdrev, som plejes med afgræsning og høslæt samt med jævnlige rydninger af opvækst af træer og buske. Den målrettede naturpleje har holdt overdrevene lysåbne og bevaret et rigt planteliv, som bl.a. omfatter blågrøn star, hjertegræs, håret viol, vild hør, mælkeurt, merian og alm. bakketidsel. Enkelte steder bryder kildevæld frem på skrænterne, så der opstår kær med arter som engkabbeleje, trævlekrone og majgøgeurt.
Insektlivet er også ganske bemærkelsesværdigt og tæller flere sjældenheder. Eksempelvis blev både grøn oliebille og stor guldløber fundet på klinten i 1996. Mens grøn oliebille lader til at være forsvundet fra landet, har stor guldløber i dag sin største danske bestand her. Dertil kommer flere andre forholdsvis sjældne arter som uldhale, stor blodbi, glinsende jordbi, svovlgul skyggebille og sortkindet kejserrovbille.
På skrænterne kan man også støde på markfirben, stålorm og snog, og i vandhuller både på og oven for klinten yngler den sjældne klokkefrø sammen med bl.a. stor og lille vandsalamander, springfrø og grøn frø. Blandt fuglene er fx rørhøg og rødrygget tornskade et almindeligt syn ved klinten, som også har gode bestande af bomlærke og gulspurv.
Omkring 80 ha af Voderup Klint blev fredet i 1957. Derudover indgår den i habitatområdet Sydfynske Øhav.
Fra Ærøs sydvestkyst hæver Voderup Klint sig i store trappetrin op over den smalle strand. Trinnene er opstået, hvor nedsivende grundvand har sat leret i skred. På trods af et stort kalkindhold, som forringede kvaliteten, blev klintens ler udnyttet af bl.a. Bregninge Teglværk til fremstilling af både mursten og drænrør. Sammen med Lindskov Teglværk var Bregninge Teglværk det største på øen, og da det lukkede i 1936, var det samtidig det længstlevende af Ærøs otte teglværker.
