Vognmandsgade 4 ligger på Vognmandsgade 4 i Dragør Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Den vestre del af bygningen beliggende på matrikel nr. 69 er opført før 1798, hvor den lå helt i bindingsværk med egestolper med udmurede tavl i sydfacaden og lerklinede vægge i nordsiden; i det stråtækte tag var to kviste, den østre forsynet med et vindue med blysprosser og den vestre med en luge med to lemme. Huset var inddelt i ni fag, indrettet til beboelse med indgang som nu i det fjerde fag fra vest, men med en flammeret halvdør. I bygningen var tre fag vinduer med engelske rammer og fire fag med blysprosserammer. Endnu i 1840 synes denne bygning ikke at være ændret væsentligt, men inden 1874 var sydfacaden omsat i grundmur, medens den vestre del af nordsiden formentlig er omsat i begyndelsen af dette århundrede. I huset var i 1874 7½ fag vinduer, alle med store ruder, samt indgang med en fyldingsdør; i taget var stadig to små kviste, den østre af disse er senere fjernet. Den østre del af bygningen, beliggende på matr.nr. 70b, udgjorde oprindelig en del af nabohuset, Vognmandsgade 6, et stråtækt hus i otte fag. De tre vestligste fag blev udskilt som en selvstændig ejendom i midten af forrige århundrede. Huset var indrettet til beboelse, forsynet med engelske vinduer og fremtrådte i samme skikkelse som i dag. Nordsidens tømmer er i 1977 blevet tjæret, men bar ikke spor af tidligere at have været behandlet med tjære eller maling. De to ejendomme fik i 1900-årene samme ejer og blev derefter slået sammen til én ejendom. Den grundmurede halvtagsbygning i gården er formentlig identisk med den grundmurede, stråtækte hestestald og lo, der i brandforsikringsarkivalierne fra 1874 omtales som en ældre bygning, og rummer da muligvis elementer af den allerede i 1840 omtalte staldbygning, lo og lade, som på dette tidspunkt dog kun delvis stod i grundmur. Bygningen har tjent som stald langt ind i dette århundrede.

Beskrivelse

Den stråtækte længe ligger som en del af husrækken i den vestlige ende af Vognmandgade i Dragørs gamle bykerne. Længen ligger med nordsiden i skellet mod nord med en stor indhegnet have foran. I haven er helt et nyt havehus, som ligger i hjørneskellet mod øst og et gammelt udhus, som tidligere har været vognskur i skellet mod vest. Bygningen er en stråtækt bindingsværksbygning i en etage, tolv fag lang, men består egentlig af to selvstændige huse, en østre bygning på tre fag og en vestre på ni fag. På sydsiden er tre stolper synlige, mens resten af facaden er omsat i grundmur. På nordsiden ses alle bindingsværksstolperne, som angiveligt skulle være af eg, der har den karakteristiske glammede bjælke, dog flere steder kortet af i plan med stolpen. Alt bindingsværk samt soklen er sorttjæret, mens tavlene er kalket gule. Sugfjælen op mod tagskægget er et hvidkalket bræt på sydsiden, mens nordsiden har en utraditionel trægesims. Heltaget er tækket med strå, på nordsiden afsluttes tagskægget med en til to rækker vingetegl. På sydsiden er en luge med to lemme i en tagskægskvist og to mindre jerntagvinduer. Mønningen har kragtræer, og i kippen er to skorstene med sokkel og krave. Vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme; dog er der bevaret tre vinduer med seksrudede rammer og lodposte. Der er også to små vinduer med fire ruder. Nordsiden, den såkaldte nordløber, er næsten vinduesløs, men ligger også i skel. På sydsiden er der to indgange: den ene ad en fyldingsdør, som kan være fra 1800-tallets midte, den anden i det østligste fag, ad en revledør med klinkefald, som kan være fra 1700-årene. Alle vinduer, døre og stakkelugen er malet mørkgrønne. Fra fyldingsdøren er der adgang til en traditionel forstue med ølandsflisegulv. Herfra er der lige ud adgang til et toiletrum med et rundpostvindue mod nord, til venstre adgang til en stue i hele husets dybde og til højre til et køkken i fuld dybde og herefter endnu en stue. I det sidste fag mod øst er en gang med murstensgulv, hvorfra den førnævnte revledør fører ud til haven. Fra gangen er der adgang til et badeværelse mod nord, og fra en trappestige er der adgang til et lille værelse på loftet, indrettet i nyere tid. Den øvrige del af loftet, hvorfra der kun er adgang gennem stakkelugen, står tagrummet med syet stråtag og, for tagkvistens vedkommende, bundet over hasselkæppe. Vinduerne i huset er dels fra 1700-årenes sidste del – det rundpostvinduer med seks ruder i rammerne; de øvrige med tre ruder i hver ramme, er formentlig fra 1800-tallets midte. De indvendige døre er for en stor del tofyldingsdøre med dekorative udformninger af fyldingsspejlene og flere har gamle kasselåse, klinkefald, bukkehornsbeslag og gerichter, som kan tidsfæstes til 1700-årenes sidste del. De fritliggende loftsbjælker har forskellige profileringer, blandt andet fladstaffen, som kan dateres til 1700-årenes midte, og loftsbrædderne er for en stor del meget gamle. Gulvene er nye bræddegulve eller lagt med ølandsfliser eller mursten på fladen. Der er tilsluttet ovne til skorstenene, og ovnpladserne er beklædt med hollandske fliser.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Vognmandsgade 4 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader, og nord-sydgående stræder, som bestemmer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Ejendommene er endvidere kendetegnet ved sydvendte have- eller gårdarealer, der giver gadeforløbene en asymmetrisk karakter og en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal. Denne disponering ses ligeledes i ejendommen Vognmandsgade 4, der er disponeret med et udhus og haveareal mod syd og hovedhus placeret med nordsiden i skel. Af værdi for miljøet er også bygningens materiale- og farveholdning i det ydre med gulkalkede facader og tavl, sorttjæret sokkel og stråtag på taget, der er gennemgående træk for de ældre bindingsværksbygninger i Dragørs historiske bykerne. Hermed udgør Vognmandsgade 4 en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til, at ejendommen er en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie, og hvor det stadig er muligt at aflæse, hvorledes bygningen er blevet ændret og har været anvendt gennem tiderne. Således er bindingsværket med de glammede bjælker, stråtagets afskæring og stakkelugen samt i øvrigt materialer, farvesætning og dimensionering karakteristisk for byggeskikken i Dragør . Hovedhusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den genkendelige, ældre grundplan med forstuen, der er flankeret af stuer. Bag ved forstuen, hvor der i dag er et toiletrum, har der formentligt været et nordvendt køkken, et forstuekøkken, som det tidligere har været udbredt i Dragør. Hertil kommer de meget gamle bygningsdele og snedkerdetaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling. Gaden hed tidligere Vognmagergade, men det nuværende navn skyldes, at der gennem årene har boet flere vognmænd her. Disse vognmænd havde deres køretøjer parkeret i en indhegning på Badstuevælen. Således også vognmanden, Peter Jan Larsen, som havde forretning i Vognmandsgade 4, og var én af dem der kørte den såkaldte dagvogn, det vil sige passagerbefordring til og fra København. Dagvognen udgik fra Vestgrønningen. Hans søn Jacob Jansen (1874-1941) overtog forretningen efter ham.

Arkitektonisk værdi

Hovedhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den langstrakte, lave længe med vinduesrækken og stolpetakten i østenden, samt det visuelt tunge stråtag med skorstenene i kippen. Bygningens mørkegrønne vinduer og de gulkalkede mure med deres hvidmalede sugfjæl (på sydsiden) giver ejendommen et mættet, stofligt udtryk, som sammen med stråtagets farvespil giver en harmonisk, helstøbt ejendom.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links