Voldgrave omkring Endrupholm Hovedgård samt pigstensbelagt vej til hoved- gården. Voldgravene vest, nord og øst for Endrupholm Hovedgård samt volden på yder- siden af den østlige voldgrav er fredet. Den vestlige og den nordlige vold- grav er adskilt af en moderne tilkørselsvej, mens den nordlige og den østlige voldgrav er sammenhængende. Den vestlige voldgrav er i alt ca. 225 m lang og i hovedforløbet mellem ca. 6 og 10 m bred. De sydligste ca. 20 m af voldgraven er udvidet til en bred- de af ca. 20 m. Den nordlige voldgrav er ca. 75 m lang og ca. 10 m bred. Den østlige voldgrav er ca. 10 m bred og ca. 120 m lang, heraf er den syd- ligste ca. 50 m tildækket. På østsiden af den synlige del af voldgraven er en ca. 4 m bred og ca. 1 m høj vold. Den pigstensbelagte vej der fører mod nordvest fra den bygningsfredede bro, som går over den vestlige voldgravs midte, er ca. 135 m lang og 4 m bred. Der er en række trædesten i hver side af vejen ca. 1/2 m inde på vejen, lige- som vejmidten er markeret ved trædesten på ca. 2/3 af vejen nærmest broen. På den nordlige side af vejen er et ca. 1 m bredt fortov afgrænset mod vejen af kantsten. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Bortset fra friholdelse for grøde og lignende må oprensning af voldgravene samt for- sætlig ændring af vandstanden ikke finde sted uden forudgående henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
