Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
421239
Sted- og lokalitetsnummer
230207-96
Anlæg
Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Herregårdsanlæg/Slot, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1899 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Hundslev, art. nr. 1, bd. II, bl. 60. Voldgraven omkring Rumohrsgård. De bevarede dele af voldgraven omkring Rumohrsgård, samt den udfor den sydlige gravs østre del løbende brede, men meget lave vold. Den østlige del af graven, der ligger i Rumohrs gårds have, er ca. 4 m bred og vandfyldt. På skrænterne vokser store smukke løvtræer. Udfor stuehuset er der lagt en dæmning med havesti over graven. Mod nord afbrydes graven af den over voldstedet løbende offentlige vej fra Ketting til Notmark. Af sydgraven vil kun den østlige del, der er vandfyldt være at betragte som fredet. Dens bredde er ca. 4 m, og skrænterne er tildels træbevoksede.

Undersøgelseshistorie

1954
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceBesigtigelse af voldstedet med henblik på fredning. Stedet har form af en skæv firkant. Af voldgravene er kun den østlige og dele af den sydlige bevaret, resten er opfyldt. Begge har en bredde af ca. 4 m. Udenfor den sydlige voldgrav findes en anden, bred, meget lav vold.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotRumohrsgaard (blå) det tidligere Søboe. - En del af voldgraven er bevaret. [Stedet er publiceret i Fra Als og Sundeved XI].
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceDe bevarede dele af voldgraven omkring Rumohrsgaard samt den udfor den sydlige gravs østre del løbende, brede men meget lave vold. Den østlige del af graven, der ligger i Rumohrsgaards have, er ca. 4 m bred og vandfyldt. På skænterne vokser store, smukke løvtræer. Udfor stuehuset er der lagt en dæmning med havesti over graven. Mod nord afbrydes graven af den over voldstedet løbende, offentlige vej fra Ketting til Notmark. Af sydgraven vil kun den østlige del, der er vandfyldt, være at betragte som fredet. Dens bredde er ca. 4 m, og skrænterne er tildels træbevoksede. På det fredede område må der således ikke opføres bygninger af nogen art. Det må ikke beskadiges ved pløjning, bortførsel af jord eller tilførsel af jord, sten eller affald eller på nogen anden måde forstyrres. Kunstig afvanding af graven må ikke finde sted. Med ejerens samtykke kan Nationalmuseet foretage undersøgelser på voldstedet. Det areal, der er underkastet ovenstående fredningsbestemmelser, findes angivet på vedføjede kort, hvor det omgives af de der anførte servitutgrænser.
1967
Registrering via historisk dokumentation - Uspecificeret institution
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorS- og Ø-graven er ikke længere vandfyldt, kun ganske lidt, og synes at være ved at gro til (trods en meget våd sommer). Bevoksning: Træer. Foto: S/H og F 07.07 fra V, 07.08 fra S, 07.09 fra N.
1985
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links