Voldsteder og herregårde i Faaborg-Midtfyn Kommune

Størstedelen af kommunens voldsteder er ikke arkæologisk undersøgt, og deres ejerforhold er ofte ringe kendt. Desuden er det vanskelig at få et indtryk af deres udseende, da de i mange tilfælde er helt eller delvist nedpløjet eller overgroet med skovbevoksning. Det ca. 100 m lange og knap 5 m brede krat- og skovdækkede voldsted Arreskov ligger tæt på Arreskov Søs østbred.

Det sagnomspundne slot Swineburgh eller Wordburgh var ligeledes en kongelig besiddelse i 1200-tallet, og i 1229 blev det givet til Eleonore af Portugal sammen med halvdelen af indtægterne fra Odense i morgengave af Valdemar den Unge. Anlægget lå muligvis ved Hestehave på Nakkebølle Fjords østlige bred ved indsejlingen til Inddæmningen. Her er der fundet teglstensrester, som menes at stamme fra et større bygningsværk.

I enkelte nuværende herregårde er der bevaret rester af middelalderlige herregårdsanlæg. Et af disse er Østrupgård, som omtales i 1425, hvor Palne Jensen Marsk Munk erhvervede sig den og etablerede en herregård. Den ældste bygning i den nuværende herregård er et stenhus, som i begyndelsen af 1500-tallet blev anlagt på et kvadratisk voldsted. Det var opført i rå og kløvet kamp i to stokværk med udvendig trappe til overetagen. Stilen er sengotisk, hvilket kan aflæses i fladbuede åbninger i spidsbuede spejl. I 1572 ændredes bygningens udseende, da den blev forhøjet med 1,9 m.

Der er 12 herregårde i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis bygninger er helt eller delvis fra renæssancen. Arreskov, Egeskov, Gelskov, Fjællebro og Lundegård har markante træk fra renæssancen. Syv af herregårdene er ombyggede flere gange og præget af samtidens opfattelse af herregårdsarkitektur.

Syd for Ringe ligger Egeskov omgivet af marker og herregårdens store park. Egeskov spejler sig malerisk i søen omkring hovedbygningen, da den er opført som en såkaldt vandborg, hvor bygningen løfter sig direkte fra vandet. Egeskov har fra 1960’erne været åbent for besøgende og var dermed blandt de første herregårde i Danmark, der gik ind i oplevelsesindustrien. Egeskov er i dag en af Danmarks mest besøgte herregårde og drives af Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Gamle og fremtrædende adelsslægter har i århundreder ejet og beboet de mange danske herregårde, og med hele 27 herregårde i Faaborg-Midtfyn Kommune har adelsfamilierne i høj grad gjort sig gældende i området. Adelens rolle og position i samfundet ændrede sig i sagens natur gennem tiden, og denne historie er afspejlet i kommunens herregårdshistorie og -byggeri.

Perioden mellem Reformationen i 1536 og enevælden i 1660/61 er ofte blevet betegnet som adelsvælden. På bekostning af gejstligheden havde Reformationen ikke alene styrket kongemagten men også adelstanden, der nu var den eneste stand repræsenteret i Rigsrådet, der rådgav kongen. Adelens magtfulde position afspejlede sig i standens store byggelyst, og mange nye herregårde skød op i tidens renæssancestil.

På herregården Arreskov nordøst for Faaborg finder man et af periodens fremtrædende adelspar. Erik Rosenkrantz, der var både dansk rigsråd og lensmand i Bergen, var i 1558 kommet i besiddelse af Arreskov gennem ægteskab med Helvig Hardenberg. Arreskovs historie har siden 1773 været knyttet til en anden adelsslægt, nemlig Schaffalitzky de Muckadell.

Med enevældens indførelse i 1660/61 blev magten i højere grad koncentreret omkring kongen, og en række tiltag svækkede umiddelbart adelen. Et privilegiesystem, der skulle skabe nye hierarkier kontrolleret af kongen, blev introduceret. Titler som greve og baron blev indført og af kongen tildelt dem, han ønskede tæt på sig.

En af de nye indflydelsesrige slægter var Reventlow, hvis medlemmer fik betydelige embeder i det enevældige statsapparat. Blandt slægtens besiddelser var Brahetrolleborg. Reventlowfamilien ejer fortsat Brahetrolleborg, som siden 2009 har været drevet af Catharina Reventlow-Mourier.

Med Grundloven i 1849 blev rettigheder forbundet med adel, titel og rang ophævet. På trods af det var perioden 1850‑1920 en opblomstringsperiode for landets herregårde med økonomisk opsving, herskabelig udfoldelse og politisk magt i de såkaldte godsejerregeringer.

En sidste rest af privilegier knyttede sig stadig til en række af landets største godser, majoraterne, der først blev ophævet ved Lensafløsningsloven i 1919. Blandt dem var grevskabet Brahesminde, der bestod af herregården Hvedholm som hovedsæde samt Stensgård, Østrupgård og Damsbo. Hvedholm var i slutningen af 1800-tallet ejet af den velbeslåede familie Bille-Brahe-Selby, der bl.a. var arvinger efter slægterne Bille og Brahe, der havde ejet Hvedholm siden midten af 1500-tallet. I 1996 købte Ann Vibeke og Gorm Lokdam Hvedholm og har siden drevet stedet som hotel.

Læs mere om kultur i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs videre om

• Brahetrolleborg
• Hvedholm
• Egeskov
• Arreskov
• Arreskov Voldsted

Læs også om

• Kirker i Faaborg-Midtfyn Kommune
• Præstegårde i Faaborg-Midtfyn Kommune
• Holme Kloster

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder