.
Korselitses enkle, elegante klassicistiske hovedbygning stod færdig i 1777, formentlig tegnet af Andreas Kirkerup. Centrum i den nye hovedbygning understreges af fire gennemgående pilastre, som bryder den vandrette refendfugning under det blåglaserede tegltag. Der er enkelthed og klarhed i arkitekturen efter klassicismens idealer, mens parken er anlagt mere »naturligt« i engelsk havestil med frugthaver og planteskoler.
.
Ålholm blev i middelalderen strategisk anlagt som en borg på en holm omgivet af vand. Efter den oprindelige bygning, hvoraf der stadig er rester, blev Ålholm i renæssancen ombygget til et trefløjet anlæg, hvilket blev understreget i den historicistiske ombygning fra 1889.
.

Herregården Orupgård tegnet af Ferdinand Richardt til bogværket Prospecter af danske Herregaarde (1844‑68). Tegningen er udført i 1867 efter den store ombygning i årene 1860‑62, som var i nygotisk stil med kamtakkede gavle og spidsbuede vinduer. I dag fremstår hovedbygningen med et enklere, moderne udtryk fra ombygningen i 1940, som atter blev genopbygget i samme stil efter en brand i 1954.

.

I Guldborgsund Kommune er der kendskab til 17 voldsteder fra middelalderen, hvoraf der er synlige rester af 13. Dertil kommer det såkaldte Trygge Slot fra vikingetid eller tidlig middelalder, der stadig var i brug op i 1200-tallet.

Der er 21 herregårde i Guldborgsund Kommune. Ålholm bærer præg af sin oprindelse som middelalderborg, mens Krenkerup og Berritsgård repræsenterer renæssancebyggerier.

Adskillige af kommunens talrige herregårde er dog unge, da de først blev oprettet, da kronen i 1766 solgte sin jord på Falster til private godsejere, herunder Gammel Kirstineberg, Gedsergård, Karlsfelt, Ny Kirstineberg, Orupgård, Valnæsgård og ikke mindst Korselitse, der smukt illustrerer periodens klassicistiske byggestil. Også Engestofte, Bramsløkke og Vennerslund er klassicistiske, mens Nielstrup, Dalbygård, Ny Kirstineberg, Orebygård, Priorskov, Rosenlund, Valnæsgård og Ulriksdal alle har hovedbygninger opført fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet med Fuglsang som det fremmeste eksempel på historicistisk stil. Skørringe har en moderne hovedbygning.

Middelalderen

Omkring en tredjedel af kommunens voldsteder er senmiddelalderlige herregårdspladser, resten har været bebygget med større eller mindre borge, der har tilhørt kongen, kirkens mænd eller lokale herremænd. Herregården Krenkerup sydøst for Sakskøbing består af en del senmiddelalderligt murværk. Ældst er den midterste del af nordfløjen, der i kælderen har bevarede tøndehvælv og krydsribbehvælv.

Ved Slotsbryggen i Nykøbing F står en lille ruin som det eneste synlige levn af en middelalderlig kongelig ringmursborg.

Nær Gedser ligger Svinehave Voldsted, der oprindelig lå ved den nu udtørrede Svinehave Sø. Det består af en lav banke, der måler ca. 38 x 33 m og omgives af en 12‑18 m bred vandfyldt voldgrav.

Cirka 3 km øst for Horbelev på Østfalster ligger voldstedet Bønnet Slot. På en ca. 38 x 23 m stor banke omgivet af en ca. 12 m bred voldgrav ligger ruinen af en lille borg fra middelalderen.

Den middelalderlige borg Aalholm (nu Ålholm) blev opført på en lav holm i Nysted Nor og var en vigtig kongelig borg. En del af murværket og hjørnetårnene i den nuværende herregård er levn af en rektangulær munkestensbygget ringmursborg med hjørnetårne.

Renæssance

Af kommunens herregårde er tre udprægede renæssancebyggerier placeret på et voldsted. Mens Ålholm er opstået som en middelalderborg, er Krenkerup et trefløjet anlæg. Berritsgårds hovedbygning består af en længe i to etager med tårn, hvilket var typisk for herregårdsbyggeri i 1500-tallet.

Ålholm ligger på en lav holm i bunden af det smalle farvand Nysted Nor og vest for Nysted. Den store hovedbygning, der er synlig på lang afstand i det flade landskab, fremtræder mod nord og vest næsten utilnærmelig med sine høje, usmykkede mure. Emerentia von Levetzow lod i 1734, på vegne af barnebarnet Christian Raben, Ålholm ophøje til grevskab, og godset forblev herefter i familien Raben-Levetzaus eje frem til 1995. I dag drives godset som land- og skovbrug af Bo Ladegaard Bendtsen.

Krenkerup ligger sydøst for Sakskøbing omgivet af store engarealer og skov. Den markante gulkalkede hovedbygning rejser sig fra et voldsted omgivet af vand. Siden år 1700 har medlemmer af slægten Reventlow været i besiddelse af herregården, der i dag drives som land- og skovbrug med tilhørende jagt.

Berritsgård kendes tilbage fra 1382. Men den nuværende hovedbygning er fra 1586 og er repræsentativ for herregårde fra 1500-tallet.

Historicisme

De ni historicistiske herregårde Fuglsang, Nielstrup, Dalbygård, Ny Kirstineberg, Orebygård, Priorskov, Rosenlund, Valnæsgård og Ulriksdal har alle lange forhistorier, men pga. de gode tider i 1800-tallet var der overskud til at istandsætte og forny bygningerne.

Fuglsang Vest for Guldborg Sund ligger herregården Fuglsang omgivet af sin store landskabelige park. Avlsgården ligger mod nord, hvor også Fuglsang Kunstmuseum placerer sig i en moderne bygning fra 2008. I 1947 blev godset overdraget til Det Classenske Fideicommis, som i dag driver forskerrefugium, kurser, private arrangementer m.m. på stedet.

Fra krongods til private herregårde

Herregårdene på Falster er, sammenlignet med mange af landets øvrige, oprettet relativt sent i sidste halvdel af 1700-tallet efter kongemagtens frasalg af øens ryttergods. Kronen besad allerede i middelalderen store dele af øens jord, og tilstedeværelsen var i århundreder stærk. Efter Danmarks nederlag i svenskekrigene 1657‑60 blev rytteriet, altså den ridende styrke, i 1670 gjort nationalt, så kongemagten ikke som tidligere skulle være afhængig af lejetropper. Derudover blev også adelstandens rostjeneste, der i tilfælde af krig havde forpligtet adelen til at stille med væbnet rytteri, afskaffet. I organiseringen af det nationale rytteri blev der på kongens krongods oprettet en række rytterdistrikter, der skulle forsørge rytteriet. Omkring 1715‑20 blev de omorganiseret i 12 sammenhængende godsdistrikter, hvoraf et på Falster blev oprettet 1718‑19. Med tiden blev rytterdistrikterne overflødiggjort i takt med en omlægning af hærvæsenet, og da landet blev ramt af en statslig finanskrise, blev ryttergodserne i 1760’erne og 1770’erne solgt eller overgik til almindeligt krongods. Falsters ryttergods blev i 1766 solgt på auktion som hovedgårdslodder, hvor der efterfølgende blev oprettet en række nye herregårde.

Af de i alt 21 herregårde, der i dag findes i Guldborgsund Kommune, ligger 11 af dem på Falster, hvor samtlige herregårde har en historisk forbindelse til auktionen i 1766. En enkelt herregård, Korselitse, fremstår med sin klassicistiske hovedbygning endnu som et billede på denne periode, mens øens øvrige herregårdes nuværende bygninger viser de forandringer, mange herregårde gennemgik i både 1800- og 1900-tallet. Orupgård kan præstere ikke færre end fire forskellige hovedbygninger siden sin oprettelse som herregård.

Korselitses historie går tilbage til middelalderen, hvor godset havde sin oprindelse som krongods. Korselitse er i dag ejet af Det Classenske Fideicommis, der driver denne samt andre ejendomme, land- og skovbrug, jagt og andre aktiviteter på godsets område.

Orupgård blev allerede i middelalderen nævnt som krongods i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og var da en mindre landsby. Efterkommere af Tesdorpf ejede Orupgård indtil 1939, hvor erhvervsmanden Knud Højgaard købte herregården. Efterkommere ejer fortsat Orupgård, der i dag drives af Thomas Højgaard som skov- og landbrug med jagt- og boligudlejning samt ridecenter.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Guldborgsund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder