Herregårdene på Falster er, sammenlignet med mange af landets øvrige, oprettet relativt sent i sidste halvdel af 1700-tallet efter kongemagtens frasalg af øens ryttergods. Kronen besad allerede i middelalderen store dele af øens jord, og tilstedeværelsen var i århundreder stærk. Efter Danmarks nederlag i svenskekrigene 1657‑60 blev rytteriet, altså den ridende styrke, i 1670 gjort nationalt, så kongemagten ikke som tidligere skulle være afhængig af lejetropper. Derudover blev også adelstandens rostjeneste, der i tilfælde af krig havde forpligtet adelen til at stille med væbnet rytteri, afskaffet. I organiseringen af det nationale rytteri blev der på kongens krongods oprettet en række rytterdistrikter, der skulle forsørge rytteriet. Omkring 1715‑20 blev de omorganiseret i 12 sammenhængende godsdistrikter, hvoraf et på Falster blev oprettet 1718‑19. Med tiden blev rytterdistrikterne overflødiggjort i takt med en omlægning af hærvæsenet, og da landet blev ramt af en statslig finanskrise, blev ryttergodserne i 1760’erne og 1770’erne solgt eller overgik til almindeligt krongods. Falsters ryttergods blev i 1766 solgt på auktion som hovedgårdslodder, hvor der efterfølgende blev oprettet en række nye herregårde.
Af de i alt 21 herregårde, der i dag findes i Guldborgsund Kommune, ligger 11 af dem på Falster, hvor samtlige herregårde har en historisk forbindelse til auktionen i 1766. En enkelt herregård, Korselitse, fremstår med sin klassicistiske hovedbygning endnu som et billede på denne periode, mens øens øvrige herregårdes nuværende bygninger viser de forandringer, mange herregårde gennemgik i både 1800- og 1900-tallet. Orupgård kan præstere ikke færre end fire forskellige hovedbygninger siden sin oprettelse som herregård.
Korselitses historie går tilbage til middelalderen, hvor godset havde sin oprindelse som krongods. Korselitse er i dag ejet af Det Classenske Fideicommis, der driver denne samt andre ejendomme, land- og skovbrug, jagt og andre aktiviteter på godsets område.
Orupgård blev allerede i middelalderen nævnt som krongods i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og var da en mindre landsby. Efterkommere af Tesdorpf ejede Orupgård indtil 1939, hvor erhvervsmanden Knud Højgaard købte herregården. Efterkommere ejer fortsat Orupgård, der i dag drives af Thomas Højgaard som skov- og landbrug med jagt- og boligudlejning samt ridecenter.
