Voldsteder og herregårde i Kalundborg Kommune.

.
Voldstedet Skarresholm med Skarresø i baggrunden. Borgen stod ved søen før 1329, indtil Margrete 1. lod den nedrive efter 1408. Fra en skiftesag i midten af 1300-tallet vides det, at borgen var beboet af kong Valdemar Sejrs tipoldesøn, som ved sin død efterlod sig børn og enke. Det blev bestemt, at den ældste søn skulle arve borgen, men at enken skulle beholde en etage i stenhuset samt halv delen af den tilhørende køkkenhave og abild gård (æblehave). Med huse i flere etager og to borgbanker har Skarresholm været en af de mere imponerende private borge i området.
.

I Kalundborg Kommune findes voldstedet Skarresholm ved Skarresø samt muligvis to voldsteder ved Sæby Kirke og i Ubby. I middelalderen bar området desuden præg af herregårde, der var ejet af både kongemagten, kirken og flere adelsslægter, og som i mange tilfælde blev videreført i den efterfølgende periode.

Herregårdene i kommunen efter middelalderen var stilmæssigt mangfoldige og var fortsat i adeligt eje. Lerchenborg og Kalundborg Slots Ladegård repræsenterer barok og rokoko fra midten af 1700‑tallet, mens de nuværende hovedbygninger til Algestrup, Bøstrup, Frihedslund, Kragerupgård og Løvegård illustrerer klassicismens idealer.

Som i det øvrige Danmark blev mange herregårde i området ny- eller ombygget i sidste halvdel af 1800-tallet, herunder Astrupgård, Birkendegård, Davrup, Egemarke, Nørager, Selchausdal og Vesterbygård, mens Lerchenfeld og Kattrup fik nye hovedbygninger i hhv. 1915 og 1925. Ågård vest for Tissø kan præstere bygninger fra fire forskellige århundreder, mens Avnsøgård og Sæbygård har mistet deres historiske hovedbygninger.

Middelalder

Sæbygård, Ubbygård og Hallenslevlund er blandt Kalundborg Kommunes mest kendte herregårde fra middelalderen, da de blev ejet af stormanden Esbern Snare og andre medlemmer af Hvideslægten. Mindre kendte er kongemagtens gårde Avnsøgård i Bjergsted Sogn og Løvegård i Gierslev Sogn, som nævnes i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Af Avnsøgård er der bevaret en kirke fra middelalderen, mens der intet er bevaret i Løve, som til gengæld har status som kulturarvsareal af regional betydning. Det skyldes, at landsbyen er et rigt arkæologisk område, hvor der findes levn af Løvegård, og et kongeligt kapel (Kappelsbjerg), som nævnes i en pavebulle i 1181 og i to kilder i hhv. 1186 og 1197.

Rokoko

De to eksempler på rokoko i Kalundborg Kommune, Lerchenborg og Kalundborg Slots Ladegård, viser, hvor meget rokokoen bygger videre på barokkens enkle symmetri, men tilføjer elegance. Også Ågård har dele fra barokken, men er ombygget ad flere omgange til et fint samlet anlæg.

Historicisme

Herregårdenes lange historie betyder, at bygningerne forandrer sig efter tidernes forskellige moder. Derfor er historicismen en oplagt løsning til at vise historisk kontinuitet. Af de otte herregårde med historicistiske træk i kommunen har tre, Egemarke, Algestrup og Kragerupgård, stadig bygningselementer fra tidligere tider, mens fem er mere helstøbt historicistiske.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Kalundborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder