Lolland er kendt for sin frodige landbrugsjord, der gennem århundreder har givet øens beboere gode muligheder for opdyrkning af landet. Det gav selvsagt også gode muligheder for godsdrift, og Lolland har derfor gennem tiden været præget af herregårdenes tilstedeværelse, der endnu i dag tæller intet mindre end 32 styk, og som i tidens løb har været med til at forme kulturlandskabet. Det gælder herregårdenes imponerende bygningsværker og parkanlæg, men også det omkringliggende landskab, hvor herregårdene, der længe fungerede som ramme om mange menneskers sociale og økonomiske tilværelse, lige ledes påvirkede struktureringen af landbrugsland, bebyggelse og infrastruktur.
I Lolland Kommune er der kendskab til omkring 30 voldsteder fra middelalderen, mange med synlige spor i landskabet i dag. På enkelte er der bevaret ruiner fra de befæstede anlæg, der har været opført af middelalderens konger og herremænd.
De 32 herregårde ligger tæt i kommunen, og flere kan spores tilbage til 1300‑tallet. Med Rudbjerggårds hovedbygning som en væsentlig undtagelse er der dog ikke levnet mange spor efter middelalderens og renæssancens herregårdsbyggerier. Barokken er repræsenteret ved Kristianssæde, der efter en brand i 1979 blev ført tilbage til sin oprindelige ydre skikkelse fra 1690’erne. Også Bådesgård, Frederiksdal, Ålstrup og Højbygård fremstår overvejende som eksempler på barokkens arkitektur. Pederstrup er et gennemført klassicistisk hovedværk i dansk herregårdsarkitektur. Asserstrup og Kærstrup repræsenterer samme periode, mens der af eksempler på historicistisk arkitektur kan nævnes Halstedkloster, Lungholm, Nakskov Ladegård, Gammelgård, Gottesgabe, Øllingesøgård, Sædingegård, Søholt, Søllestedgård, Knuthenlund og Knuthenborg.
