Fænøgård fik i årene 2003‑04 ny hovedbygning tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects som et samtidigt bud på herregårdsarkitektur, der følger det traditionelle skema med et trefløjet symmetrisk anlæg opført i mørkerøde teglsten. Siden Flemming Skouboes overtagelse af hele Fænø i 1999 er der plantet 700.000 træer i det 400 ha store kuperede terræn. I dag anvendes bygningen som privatbolig og til selskaber og konferencer.
.
.
Herregården Wedellsborgs usædvanlige trefløjede hovedbygning viser hele bygningens historie. Fra den første del af hovedbygningen, kaldet mellemfløjen, fra ca. år 1500, der er placeret på et ældre voldsted, til østfløjen fra slutningen af 1500-tallet og endelig udvidelsen af vestfløjen. Hele det fredede anlæg blev stærkt ombygget i hhv. 1706 og 1920.
.

I Middelfart Kommune er der kendskab til seks voldsteder, hvoraf fem, inklusive det bevarede murværk i Wedellsborg, er synlige i dag. Herudover findes der oplysninger om, at en kongsgård, kaldet Gormsborg, skal have ligget i Middelfart, hvor Vestre Kirkegård i dag ligger. På stedet blev der i 1934 fundet en 6 m lang stensætning af kampesten.

På halvøen Iversnæs ligger Wedellsborg, hvis hovedbygning stadig har elementer fra middelalderen. Herregården Minendal hørte længe under Wedellsborg, mens Sparretorn og Tybrind fortsat gør. Hindsgavl ved Lillebælt var oprindelig en middelalderlig kongeborg, det var dog slægten Basse Fønss, der fra 1745 og frem til 1921 ejede og prægede herregården, hvis klassicistiske hovedbygning er fra 1784. Kærsgård nær Brænderup er også fra klassicismen, mens Billeshave mod nord er historicistisk. På øen Fænø ligger Fænøgård, der er noget så sjældent som et moderne herregårdsbyggeri opført 2003‑04.

Middelalder

Navnet Hindsgavl er omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvor den middelalderlige borg antages at have eksisteret. Nordvest for den nuværende ligger resterne af det middelalderlige Hindsgavl helt nede ved kysten. Anlægget udgøres af en ca. 15 m høj oval banke med en topflade på ca. 85 x 70 m.

Søborg ved Strib og Gamborg var ligeledes kongelige borge anlagt ud til Lillebælt. Ved Søborg Voldsted ses den ca. 9 m høje borgbanke med stejle sider og med en diameter på ca. 20 m på toppen.

Barok

Selvom enevælden fra 1660 betød, at andre end den gamle adel kunne eje herregårde, så er der kun én herregård ud af syv i Middelfart Kommune med træk fra barokken: Wedellsborg. Den usædvanlige asymmetriske herregård har synlige bygningselementer fra både middelalderen, renæssancen, barokken og klassicismen.

Wedellsborg ligger på halvøen Iversnæs i en stor landskabelig park, hvorigennem vejen snor sig fra det gamle porthus til hovedbygningen. En halv kilometer mod sydøst ligger avlsgården fra omkring 1880. Gennem ægteskabet mellem lensgreve Julius Carl Hannibal Wedell og komtesse Inger Krag-Juel-Vind-Frijs, der arvede herregården Frijsenborg i 1923, blev de to storgodser forenet, og udgør stadig i dag et af landets største godser. Den nuværende ejer, Bendt Wedell, er en direkte efterkommer af grevskabets stifter.

Klassicisme

De to klassicistiske herregårde i Middelfart Kommune er typiske eksempler på den direkte franske påvirkning, men med meget forskellige udtryk. Hindsgavl er i røde teglsten, mens Kærsgård er hvidkalket, men det monumentalt symmetriske udtryk i hovedbygningerne er det samme ligesom brugen af trekantfronton.

Hindsgavl ligger malerisk placeret ud til Lillebælt vest for Middelfart og sydøst for den borgbanke, hvor den oprindelige kongelige borg, opført i 1200-tallet, lå. Siden 2003 har Hindsgavl været ejet af Realdania.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Middelfart Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder