.
Renæssanceherregården Holmegaard fremstår i dag, som da den blev opført i 1635. Man ankommer til det trefløjede anlæg ad en bro over voldgraven og gennem porten. Det øverste stokværk er udkraget med udskårne knægte, der understreger bindingsværkets rytme. De små bygninger i gavlene har været benyttet til toiletter.
.
Herregården Gavnø er et af landets smukkest beliggende søslotte, placeret, hvor Suså munder ud i Karrebæk Fjord. Gavnø nævnes allerede i 1231, og der er stadig rester af det kloster, som stod færdigt i 1408. Den fredede bygning er fra 1755‑58 og tegnet af Jacob Fortling som et elegant eksempel på rokokoarkitektur med gulpudset facade og hvide lisener.
.

I Næstved Kommune er der kendskab til 16 middelalderlige voldsteder, hvoraf der er bevaret synlige rester af flertallet. Flere steder ses endnu rester af de bygninger, der har indgået i de forskellige forsvarsanlæg, og i nogle tilfælde er de fundet ved arkæologiske undersøgelser, mens andre, som fx Kastrupgård, henligger som ruinrester.

Næstved Kommune er rig på herregårde, 26 i alt, og kan præstere anlæg fra mange århundreder. I Saltø ses stadig præg fra senmiddelalderen. Fra renæssancen kan nævnes Fuirendals hovedfløj, og Holmegaard står ikke mindst som en bindingsværksperle fra perioden. Herregårdene Ravnstrup, Næsbyholm og Sparresholm har alle mistet deres renæssancebygninger til brand og genopført dem; Sparresholms genopførelse pågår endnu. 1700-tallets barok og rokoko kan opleves på Gavnø, men også på Tybjerggård og Førslevgård samt i velbevarede interiører på Gunderslevholm. Den sidste fremstår i dag som en klassicistisk bygning, ligesom også Engelholm, Bækkeskov, Bavelse og Bredeshave. Rønnebæksholm, Fuglebjerggård og Herlufsholm bærer præg af historicismens stiltræk fra sidste halvdel af 1800-tallet. Assendrup, Broksø, Katrineholm, Harrestedgård og Sandbygård afspejler en byggestil fra det tidlige 1900-tal, mens Fodbygårds hovedbygning er opført i villastil i 1941.

Middelalder

På herregården Saltø indeholder den østlige del af den nuværende nordfløj senmiddelalderligt murværk. Under Sparresholm findes rester af den middelalderlige ringmursborg Padeborg, ved hvilken der i midten af 1300-tallet udspillede sig dramatiske scener. Den nuværende hovedbygning fra 1600-tallet, der blev voldsomt raseret af en brand i 2013, er opført på en lav banke, der omgives af rester af en voldgrav. Ved en udgravning i kældrene og på gårdspladsen foretaget af Nationalmuseet i 1958 blev der for første gang påtruffet murrester fra middelalderborgen Padeborg.

Netop i 1340’erne var Valdemar Atterdag i færd med at tilbageerobre landet og dets borge fra de holstenske grever og deres allierede. Således blev også Gunderslevholm indtaget og ødelagt af kongens hær i 1345. I parken Gunderslevholm ligger voldstedet til herregårdens forgænger.

Renæssance

Tre herregårde fra renæssancen bør nævnes. Det er Fuirendal, hvis hovedfløj er typisk fra tiden, og Holmegaard, der står som en bindingsværksbygning fra perioden. Sparresholm mistede sine renæssancebygninger ved en brand i 2013, men er nu genopbygget.

Holmegaard ved Fensmark er en enestående renæssanceherregård i bindingsværk. Stående på et kampestensfundament rejser den trefløjede og hvidkalkede bygning med sort træværk sig i to etager fra en vandfyldt grav. I dag ejes godset sammen med herregårdene Juellinge og Tryggevælde i Faxe Kommune af Christian Danneskiold Lassen. Ud over land- og skovbrug samt jagt drives godset som et kursus- og konferencecenter med udlejning af boliger og festlokaler.

Barok og rokoko

De seks herregårde i Næstved Kommune med træk fra barok eller rokoko er først og fremmest Gavnø, Tybjerggård og Førslevgård samt de velbevarede interiører på Gunderslevholm. Rønnebæksholm er i mindre grad præget af barok/rokoko, mens Sparresholm også har stiltræk fra andre perioder.

Gavnøs beliggenhed er ikke uden grund beundret. Hvor Suså munder ud i Karrebæk Fjord, lyser den op på kysten af øen Gavnø med sin landskabelige have med blomsterpark og bagved herregårdslandskabet. I dag ejes godset af Otto og Helle Reedtz-Thott, og hovedbygning og park af Gavnø-Fonden. Ud over land- og skovbrug lægger Gavnø rammer til events, festivaler, julemarked, kurser, omvisninger og bryggeri.

Klassicisme

De tre herregårde i Næstved Kommune, der er gennemført klassicistiske, er Bækkeskov, Bredeshave og Engelholm, mens Gunderslevholm spænder over udtryk fra både barok og klassicisme.

Gunderslevholm forener barokkens overdådighed med klassicismens enkelhed. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1729 af egnens største godsejer, Carl Adolph von Plessen, i periodens barokstil, men blev i 1787 ombygget i klassicistisk stil. I dag drives godset ved Claus de Neergaard med land- og skovbrug samt jagt-, kano- og boligudlejning.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Næstved Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder