Det ældste forsvarsværk i Nyborg Kommune er Gammelborg, hvis rester er fundet på et næs omkranset af Vindinge Å. Arkæologiske udgravninger har påvist et ovalt voldgravsforløb og en tilhørende palisade, der kan dateres til 500-700-tallet i germansk jernalder. Der er sandsynligvis tale om en tilflugtsborg, hvor indbyggere fra de omkringliggende landsbyer har kunnet søge beskyttelse i ufredstider.
Fra middelalderen er der i Nyborg Kommune kendskab til 12 voldsteder og herregårde, hvoraf de seks endnu er synlige i landskabet.
Det mest markante af disse er det store velbevarede Magelund, der ligger ca. 1 km nordøst for herregården Lykkesholm. Her blev der anlagt en borg på den nordlige del af en ca. 15 m høj naturlig banke, som havde stejle sider ned til en nu udtørret sø.
Herregården Rygård syd for Ørbæk er opført på et middelalderligt voldsted. Anlægget består af en omtrent cirkulær holm med en diameter på ca. 45 m.
I renæssancen opførtes en række herregårde, som Juulskov, Ørbæklunde og Holckenhavn. Lykkesholm og Ravnholt blev også opført som renæssanceherregårde, men har begge gennemgået omfattende ombygninger. Lykkesholm må derfor i dag nærmere betegnes som et klassicistisk anlæg og Ravnholt som historicistisk.
Herregården Glorup fremstår i dag pga. ombygninger i hhv. 1740’erne og 1760’erne som et prægtigt barokanlæg med klassicistiske træk og er således et eksempel på en glidende overgang mellem stilperioder.
Herregården Risinge, der består af et imponerende bindingsværksanlæg, er fra omkring 1750 og også i barokstil. Bygningens sidefløje blev dog tilføjet i 1850’erne og fik kamtakkede gavle efter historicismens idealer, mens det brede tårn blev tilføjet i 1903.
Juelsberg har, som navnet antyder, relation til adelsslægten Juel, der har ejet herregården siden 1771. Kort efter overtagelsen blev en ny hovedbygning opført i klassicistisk stil af Georg Erdman Rosenberg og G.D. Tschierscke. Juelsbergs interiører fra perioden er bemærkelsesværdige, herunder havesalen og dens stukloft.
Vest for Juelsberg ligger Hindemae, hvis enkle hovedbygning fra omkring 1790 også er i klassicistisk byggestil. Herregården Rørbæk bestod oprindelig af en bindingsværksbygning fra omkring år 1600. Hele det store bindingsværksanlæg blev imidlertid revet ned efter godsets udstykning i 1924, og forvalterboligen, der tidligere var en staldbygning, blev herefter omdannet til hovedbygning.
