Haven omkring Tirsbæk set fra havens udsigtspunkt ned mod herregården. De bærende elementer i haven, der kan føres tilbage til renæssancen, er terrasseanlægget, vinbjerget, det omkransende stendige og voldgraven. Hovedaksen samler parkens tre dele – prydhaven, frugthaven og dyrehaven.
.
.

Der er kendskab til ca. 25 middelalderlige voldsteder i Vejle Kommune. Af disse er omtrent en tredjedel voldsteder efter regulære borge af varierende størrelse og udformning, mens en anden tredjedel er herregårdspladser med eller uden bevarede bygninger. Herudover findes der oplysninger om en række formodede voldsteder, der enten ikke længere er synlige, eller hvor beliggenheden er ukendt.

Af kommunens 14 herregårde har to stadig spor fra middelalderen, og halvdelen af herregårdene er fredet. Fire har også spor fra renæssancen, mens to af herregårdene fremstår som helstøbte eksempler på hhv. barok/ rokoko (Refstrup) og klassicisme (Store Grundet).

Middelalder

Der lå to kongelige borge eller befæstede gårde nær bydannelsen i Vejle i middelalderen: Borgvold og Rosborg. Borgvold, der omtales som castrum Wethæl (Vejleborgen) i 1351, hvor den var pantsat til Ribe bispestol, blev nedlagt i 1468. Borgen, som der i dag ikke er nogen synlige rester af, lå på nordsiden af Sønderå i den østlige ende af Vejle, hvor jernbanens pakhus kom til at ligge i slutningen af 1800-tallet. Ældre kortmateriale viser, at voldstedet bestod af en større rundet og en mindre rektangulær banke. Arkæologiske undersøgelser har vist, at den rundede banke har været kunstigt opbygget og omgivet af en voldgrav. Keramik fundet i voldgraven daterer anlæggelsen til 1200-tallet.

Byens anden kongelige borg fra middelalderen, Rosborg, består i dag af en lav, ellipseformet borgbanke, der måler ca. 40 m i længden, 25 m i bredden og 1,5 m i højden.

For en stor del af de danske middelalderlige voldsteder gælder det, at deres alder og historie, herunder oprindelige ejerforhold, er ukendte. Mange af dem formodes at have været ejet af lokale stormænd. Dette gælder bl.a. for det anseelige voldsted Borrevold, også kaldet Borgvold, i Gårslev Sogn. Vest for landsbyen Vork findes et lillevoldsted, kaldet Koldborg Slot, der i sin opbygning har ligheder med Borrevold.

Voldstedet Trindvold i Gauerslund Skov øst for Brejning er endnu en af de mange borge, der ikke har afsat sig spor i de skriftlige kilder.

Renæssance

Fire ud af kommunens herregårde, Engelsholm, Haraldskær, Lerbæk og Tirsbæk, bærer spor af renæssancen; alle er på trods af ombygninger og fornyelser fredede.

Tirsbæk ligger på nordsiden af Vejle Fjord øst for Vejle i et dalstrøg med skov mod øst og vest. Den trefløjede hovedbygning ligger på et voldsted omgivet af vand og flankeret af have og avlsgård. Tirsbæk var fra begyndelsen af 1400-tallet ejet af slægten Dyre, og i begyndelsen af 1500-tallet hørte ejeren Ove Lunge til de betydeligste jyske adelsmænd og ledende støtter af Christian 3., der gennemførte Reformationen i 1536.

Vest for Vejle ligger Engelsholm på sit voldsted ved Engelsholm Sø omgivet af park og skov. Siden 1940 har herregården været drevet som højskole.

Klassicisme

Herregården Engelsholms oprindelige renæssancearkitektur gennemgik i årene 1735‑37 en ombygning til en mere barokinspireret stil. Det var ved den lejlighed, at Engelsholm fik sine løgkupler på hjørnetårnene, og parken blev omlagt med terrasser og klippede buske. Den fredede bygning har siden 1940 været anvendt til højskole.

.

Hele syv, hvilket vil sige halvdelen af herregårdene i Vejle Kommune, har klassicistiske træk. Særligt Store Grundet er gennemført klassicistisk symmetrisk med hvidkalkede mure og trekantgavl i midten. Kun fire af bygningerne er fredede: Ud over Store Grundet og Lerbæk er det Haraldskær og Nebbegård.

Lerbæk ligger ved Grejsdal i det bakkede landskab mellem Vejle og Jelling omgivet af mark og skov med en stor have mod øst. I dag ejes Lerbæk af Birgit Bech Pilegaard og drives som land- og skovbrug.

Store Grundet ligger i den nordlige udkant af Vejle, hvor den enkle og klassicistiske hovedbygning fra 1840‑47 i dag er omgivet af nye bykvarterer. Siden 2005 har hovedbygningen været anvendt som domicil af firmaet Good Food Group.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder