Von Ostensgade 13 ligger på Von Ostensgade 13 i Dragør Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Huset er opført i 1842 for skipper Niels Andersen Tækker i stedet for det ved branden dette år nedbrændte grundmurede 1700-talshus. Det nye hus stod færdigt allerede i august samme år, inddelt i ni grundmurede fag med tegltag. I den første beskrivelse af det nye hus fra 1842 nævnes kun indgang fra gården, den dobbelte dør til gaden nævnes i 1878; det må dog formodes, at der fra opførelsen har været adgang fra gaden. Heller ikke gavlkvisten i husets nordside nævnes i den ældste beskrivelse, det omtales dog, at der er indrettet et værelse på loftet mod øst. Huset havde i 1878 13 fag vinduer samt to halve fag, alle med store ruder; endvidere fire jerntagvinduer. En del af loftet var indrettet til beboelse. I 1828 indrettedes et bogtrykkeri i ejendommen. Ti årsenere erhvervedes bygningens af Dragør Kommune, der lod indrette bibliotek. I 1967 overgik ejendommen atter til privat beboelse. Ved denne lejlighed blev indgangen i sydfacaden flyttet til den nuværende placering, hvor der tidligere havde været et vindue. I stedet isattes et vindue i vestfaget. Ovenlysvinduerne isattes i samme forbindelse. Da ejendommen i 1967 overgik til privat beboelse, var den nye ejer Læge Poul Henning Dich., Doktor Dich, der var en af de fremmeste kræfter bag den første organiserede bevaring af Dragørs historiske bykerne. Von Ostensgade 13 kaldes således ofte for Doktor Dichs Hus. Stuens ældre kakkelovn er indsat i bygningen i nyere tid.

Beskrivelse

Von Ostensgade 13 ligger i den sydlige husrække i Von Ostensgade i Dragørs ældste bykerne. Mod øst og vest er ejendommen sammenbygget med nabobygningerne Von Ostensgade 11 og Von Ostensgade 15. Bagved bygningen er en lille brolagt gård med bede og siddeplads. Von Ostensgade 13 er en seks et halvt vinduesfag lang, enetages grundmuret bygning, der hviler på en sokkel af syldsten og bærer et let opskalket heltag af røde vingetegl med en skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. I tagfladen mod gaden sidder en tofags gavlkvist, et nyere tagvindue og en udluftningshætte. I tagfladen mod gården sidder en gavlkvist, fire nyere tagvinduer og en udluftningshætte. Murværket fremtræder pudset og gulkalket over den sorttjærede sokkel og afsluttes under tagudhænget af en hvidkalket, aftrappet hovedgesims. Hoveddøren i facadens midterste fag sidder i en fladbuet muråbning. Døren er en ældre tofløjet bræddedør med pålagte fyldinger med et fladbuet, radiært, opsprosset overvindue. Foran døren er en granittrappe. Vinduerne er ældre en- eller torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Gårdsiden har samme opbygning som facaden og i det midterste fag sidder en ældre tofløjet dør med fyldinger og ruder i den øverste del. Denne dør fungerer som yderdør for en inderdør med fyldinger. Alle vinduer og døre er grønmalede og vinduerne har ældre hængsler og hjørnebånd. Flere af vinduerne på facaden og gårdside har bibeholdt de ældre stabler til ophæng af skodder. I det indre er trækkene af en ældre grundplan bevaret med en gennemgående midterskillevæg, der opdeler grundplanen i forstue, køkken og værelse mod nord samt stue mod syd. Mod øst rummer stueetagen en gennemlyst stue. Loftetagen er indrettet med soveværelse, arbejdsværelse og bad. Det østlige loftværelse er indrettet med synligt bjælkelag med bræddeloft imellem. Interiøret er præget af ældre overflader og bygningsdele, herunder bræddegulve, flisegulve, skorstenen, ældre revle- og fyldingsdøre med beslagværk, synligt bjælkelag med ældre loftbrædder imellem samt vinduer med ældre anverfere og stormkroge. Interiøret rummer også dog nyere, traditionelt udførte overflader, herunder pudsede lofter med enkel stukprofil, parketgulve, lakerede bræddegulve og indbyggede skabe. Vinduerne har forsatsrammer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Von Ostensgade 13 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader, og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering, og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Bygningerne er endvidere kendetegnet ved sydvendte have- eller gårdarealer. Denne disponering ses ligeledes i ejendommen Von Ostensgade 13, der er anlagt med et sydvendt gårdareal og hovedhuset placeret øst-vest med den nordlige langside mod Von Ostensgade. Hertil kommer bygningens ydre materiale- og farveholdning med pudset, gulkalket, murværk, hvid hovedgesims og sorttjærede sokler samt rødt tegltag, der ligeledes er et gennemgående træk bebyggelsen i Dragørs historiske bykerne. Hermed udgør Von Ostensgade 13 en integreret del af Dragørs autentiske bymiljø og udgør tillige en væsentlig del af den ældre husrække i Von Ostensgade.

Kulturhistorisk værdi

Von Ostensgade er opkaldt efter Johan Christian von Osten, der var cancelliråd, birkedommer, birkeskriver og skrifteforvalter i Amager Birk 1830- 1860. Johan von Osten skænkede Dragør By et legat, von Ostens legat, på 1500 rigsdaler.Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen, som en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie, hvor den velplanlagte bystruktur stod som en samlet ramme om søfart og handel. Byens stigende velstand i slutningen af 1700-tallet gjorde, at de førhen dominerende bindingsværksbygninger blev omsat i grundmur eller helt udskiftet med murede bygninger. Hertil kommer branden i 1842, hvor 18 huse i Von Ostensgade nedbrændte. Her er Von Ostensgade 11 et godt eksempel på et af de grundmurede huse, der blev opført i gaden efter branden. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til ejendommens disponering med det øst-vestvendte hovedhus anlagt langs gadelinjen og samt til bygningskroppen i gulkalket grundmur, afsluttet af hvid hovedgesims, tagfladerne af røde vingetegl og skorstenspiben i rygningen, der er kendetegnende for Dragørs byggeskik fra 1830erne og frem. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til de bevarede stabler til skodder ved gårdsiden vinduer. I Dragørs traditionelle byggeskik havde vinduerne tilhørende skodder. Skodderne afløste i nogle tilfælde de jernstænger, der tidligere beskyttede mod indbrud, dog forsynede man almindeligvis kun bygningen med skodder mod gaden. Skodderne var ofte en plan revlekonstruktion af brædder, støttet på ydersiden af tvær- og skråtgående revler. Kun et fåtal af Dragørs bygninger ses fortsat med skodder, dog har et stort antal stadig hængsler til skodder herunder Von Ostensgade 13. Hertil kommer de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fordøren, døren mod gården, vinduerne og trappestenene, der ligeledes vidner om bygningens alder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med den delvis gennemgående midterskillevæg, der opdeler bygningen i forstue, køkken og kammer mod gaden og stuer mod gårdsiden. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til den gennemlyste stue i den østlige del, der sandsynligvis blev indrettet som læsestue, da Von Ostensgade 13 rummede Dragør Folkebibliotek. Hertil kommer alle de bevarede ældre overflader og bygningsdele og – detaljer, der vidner om bygningens alder, herunder ældre loftbjælker med bræddeloft imellem, bræddegulve, forstuens tofarvede flisegulv, skorstenen og fyldingsdøre med ældre beslagværk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Von Ostensgade 13 knytter sig i det ydre til den i husrækken beliggende bygningskrop, hvor den taktfaste fagindeling, den enkle, klare farveholdning og de ubrudte, teglhængte tagflader giver huset et markant og karakterfuldt udtryk. Hertil kommer den dekorativt udformede hoveddør sat i en fladbuet muråbning, der danner et naturligt og markant midtpunkt i facaden. Arkitekturen har et ærligt udtryk gennem med sine enkle materialer, farveholdningen og sin taktfaste opbygning. Særligt de grønmalede vinduer, det gule murværk, den hvide gesims og de røde tagflader giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links