Vor Frelsers Kirke i Horsens (tidligere Sankt Jakobs Kapel, også kaldet Sankt Ibs Kapel) er en senromansk teglstenskirke fra omkring 1225‑50 opført af kongen midt i middelalderbyen Horsens, formentlig som ombygning af en ældre kvaderstenskirke. Den treskibede kirke med pseudobasilikal form havde oprindelig totårnsfacade i vest, men er stærkt præget af en række senere restaureringer. Ved en brand i 1400-tallet mistede Sankt Jakobs Kapel sit ene tårn. Restaureringerne omfatter bl.a. skalmuringer og en genopførelse af apsiderne på kor og nordre sideskib. Kirkens indre var på enestående vis disponeret med en hævet processionsgang omkring midtskibet, idet triforiegallerierne var forbundet af en gang over korbuen i øst og pulpituret i vest.
I 1351 fik johanniterprioratet i Antvorskov af kong Valdemar Atterdag overdraget Sankt Jakobs Kapel, i forbindelse med etableringen af johannitterordenens kloster i Horsens, for at varetage den kirkelige betjening af bysamfundet. I 1480 fik johanniterne af paven lov til at afholde gudstjenester for byens borgere i Sankt Jakobs Kapel, der lå mere centralt end klosterkirken.
Fra ca. 1480 til 1532 tjente kirken som sognekirke. Efter Reformationen blev Sankt Jakobs Kapel annekskirke. I 1794 blev det besluttet, at Sankt Jakobs Kapel skulle overtage Horsens Klosterkirkes funktion som sognekirke. Nu fik kirken navnet Vor Frelsers Kirke og blev ombygget i nyklassicistisk stil.
I Vor Frelsers Kirke fandtes indtil d. 22. august 2018 en prædikestol fra 1670. Stolen, som udbrændte, var et hovedværk i den hjemlige træskulptur.
