Vor Frue Kloster var et benediktinernonnekloster stiftet i begyndelsen af 1100-tallet. Klosteret var meget velhavende, men kom lidt ind i 1400-tallet i økonomiske problemer og blev i 1428 derfor overdraget til karteuserordenen og senere birgittinerklosteret i Mariager. Herefter overgik kirken til sognekirke og stod indtil 1530. Store dele af kirkens murværk er imidlertid bevaret, da det efter nedlæggelsen blev integreret i flere nye bygninger, og i 1905 blev dette dokumenteret af arkitekten Frits Uldall. Kirken, viet til Sankt Peder, var oprindelig bygget i en blanding af kalk- og frådsten med et tårn i rå og kløvet kampesten. Senere blev kirken voldsomt ombygget med brug af kvader- og teglsten. Klosteret er ad flere omgange undersøgt arkæologisk, og det er herigennem lykkedes at give et ganske fint billede af dets bygningshistorie. Løbende er der desuden blevet fundet grave eller skeletdele fra klosterets kirkegård i og omkring klosteret.

Videre læsning

Læs mere om Klostre i Randers

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre