I Vorbasse blev i årene 1974-87 foretaget den vigtigste udgravning til forståelse af jernalderlandsbyernes udvikling i Danmark. Et areal på omkring 20 ha nord for den eksisterende landsby blev afdækket og undersøgt, og her lykkedes det for første gang at følge en landsby og dens udvikling helt fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375) og frem til slutningen af vikingetiden.
Da landsbyen flyttede til sin nuværende placering ca. år 1100, blev tofterne formentlig udlagt efter den sene vikingetids princip, hvorefter mønsteret blev bibeholdt i hele middelalderen og de efterfølgende århundreder indtil udskiftningen i 1788. På denne tid blev landsbyen opmålt, og derfor vides det, at landsbyen endnu, som i vikingetiden, bestod af seks store tofter.
Vorbasselandsbyen har været afgørende for forskningen i de såkaldte vandrende landsbyer, der viste, at landsbyerne i jernalderen og vikingetiden endnu ikke var stedfaste, men flyttede rundt i nærområdet.
