Vordingborgstenen er en runesten fra ca. 800-950. Den blev i begyndelsen af 1600-tallet opdaget af kansler Christian Friis, der på en rejse gennem Vordingborg tilfældigvis fik øje på den i accisebodens grundmur. Stenen er opbevaret i Nationalmuseets runestenshal. Noget af toppen gik af ved flytningen fra Rundetårn i 1867. Stykket er sat på med cement, og de øverste runer er lettere beskadigede. Den består af granit og er 144 cm høj, 60 cm bred og 46 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "Gærði ÞiūðvēR/Þiūðvī æft Aðīsl ..."

Oversat lyder indskriften: "Gjorde Thjodver(?)/Thjodve efter Adils ..."

De to navneformer afspejler hhv. et mands- og et kvindenavn.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Vordingborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links