Vorsø

Fra Brigsted Strand nær Søvind kan man ad vadestedet Ebbevej gå over til Vorsø, men hvor våd man kan forvente at blive, afhænger af tidevandet. De våde tæer er som oftest et teoretisk problem, for Vorsø er udlagt som naturreservat, og der er adgangsforbud året rundt. Nogle få dage om året arrangeres der dog guidede ture til den lille ø, så besøgende ved selvsyn kan opleve det rige dyre- og planteliv, heriblandt den store skarvkoloni.
.

Artikelstart

Vorsø med småholmene Vorsø Kalv og Langøerne ligger i den nordøstlige del af Horsens Fjord og dækker tilsammen ca. 65 ha. Denne del af Horsens Fjord er meget lavvandet, og ved lavvande tørlægges en bred vade mellem øen og fastlandet.

I 1928 blev Vorsø købt af Københavns Universitet med penge, som var testamenteret af zoologen Herluf Winge med det formål at etablere et fristed for planter og dyr. Det meste af øen fik herefter lov at passe sig selv, og kun 15 ha af landbrugsjorden var fortsat under dyrkning. Da staten overtog øen i 1979, blev landbruget indstillet, og der blev etableret en feltstation.

Med tiden blev Vorsø næsten fuldstændig dækket af skov med ahorn, ask, spidsløn og hyld som de dominerende træer. Ellers præges plantelivet især af næringskrævende arter som gederams, burresnerre, agertidsel og stor nælde, men tæller også mere usædvanlige arter som skovhullæbe, tyndakset gøgeurt, bredbladet klokke, kærsvinemælk og pomeranshøgeurt.

Vorsø er især kendt for sit rige fugleliv, som ud over skarverne omfatter ynglefuglene bl.a. havørn, huldue og natugle samt et stort antal småfugle. Ederfugle ses også tit med ællinger ved øen. Især om vinteren er Vorsø og de omkringliggende, lavvandede områder desuden en vigtig rasteplads for vade- og andefugle som lille kobbersneppe, alm. ryle, islandsk ryle, krumnæbbet ryle, strandskade, storspove, hjejle, gråand, pibeand, hvinand og gravand.

I 1917 blev Vorsø og det omkringliggende farvand fredet og i 1936 udlagt som videnskabeligt reservat, hvilket bl.a. betyder, at der er adgangsforbud på både Vorsø, Vorsø Kalv og Langøerne året rundt. Derudover indgår Vorsø i habitatområdet Horsens Fjord, havet øst for og Endelave samt i fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet Horsens Fjord og Endelave.

Skarverne på Vorsø

Skarven foretrækker at anlægge sine ynglekolonier i skov nær vandet, og er der mange skarver, vil deres ekskrementer svide bladene af redetræerne og i sidste ende slå dem ihjel. Det ses fx tydeligt på Jens Gregersens prospekt af Vorsø fra 1976, hvor skarvkolonien har svedet et stort hul i skovens ellers tætte løvdække.

.

Den kulsorte skarv med det hvide og gule ansigt hører til vores mest kontroversielle fuglearter. Skarven har ynglet i Danmark siden ældre stenalder, men da den blev betragtet som en konkurrent til fiskeriet, og fordi dens ekskrementer i ynglekolonierne kunne slå store, værdifulde træer ihjel, blev den betragtet som et skadedyr og bortskudt i tusindvis. Alene på Vorsø blev der i perioden 1827‑45 skudt mere end 10.000 skarver. I Danmark forsvandt skarven som ynglefugl i 1870’erne, og på Vorsø ynglede den for sidste gang i 1864.

Skarven genindvandrede til Danmark i 1938, og i 1944 dukkede den atter op på Vorsø. På grund af klager fra fiskerne blev den dog stadig udsat for jagt, og først fra 1971 fik Vorsøs skarver fred. I 1979 blev skarven totalfredet i Danmark, og op gennem 1980’erne eksploderede antallet af skarver på øen. I 1991 toppede ynglebestanden på Vorsø med 5.000 par, hvilket gjorde kolonien til den største i landet.

Siden er bestanden faldet markant, og i dag er der kun ca. 700 par tilbage på øen. Tilbagegangen skyldes formentlig en forringelse af fødeforholdene omkring Vorsø, hvilket har fået de unge skarver til at flytte til områder med bedre fiskemuligheder. Også på landsplan er skarven gået tilbage, og hvor ynglebestanden 1993‑2006 lå på omkring 39.000 par, blev der i 2016 kun registreret 31.682 ynglepar i Danmark.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster