Tidligere var den trehornede skarnbasse ret udbredt i Jylland, men gik tilbage i takt med opdyrkningen og tilplantningen af hederne. En øget naturpleje af hederne og en voksende krondyrbestand har formentlig bidraget til, at den karakteristiske bille igen er i fremgang.
.
Fra St. Hjøllundvej er der god udsigt over Vrads Sande med den sødækkede lavning og omkringliggende højdepunkter som Kukmandsbanke og Svinballe i hhv. 93 og 95 m.o.h. Det store indsandeområde blev overvejende dannet af den sandflugt, som hærgede store dele af Jylland fra 1500- til 1800-tallet.
.

Vrads Sande er et stort, privatejet hede- og indsandeområde ca. 15 km sydvest for Silkeborg. På Vrads Sandes uopdyrkede vidder har sandflugten og det kuperede terræn gjort det næsten umuligt at dyrke jorden, der nu mestendels er dækket af hede.

Fra begyndelsen af 1800-tallet blev der anlagt plantager, som sammen med hedevegetationen formåede at tøjle den sandflugt, som oprindelig skabte området. I dag er størstedelen af Vrads Sande dækket af hede, men indlandsklitterne sætter stadig deres præg på området. Tilgroede småklitter og rester af smeltevandsterrasser bryder det jævne slettelandskab. Midt på det åbne hedeareal ligger en grydeformet lavning, som falder ned til en lavvandet sø. Nordvest fra søen dækkes lavningen af våd hede og hedemose.

Plantelivet er meget varieret. På de tørre hedearealer vokser alm. ene, hedelyng, revling, tyttebær, blåbær, engelsk visse, sandskæg og blåtop, mens man i de fugtige moselavninger bl.a. kan finde liden ulvefod, brun og hvid næbfrø, smalbladet kæruld, spidsblomstret siv, klokkelyng, rosmarinlyng, liden soldug, benbræk og 12 arter af tørvemos. Nogle af klitternes sydsider dækkes af lavhede, hvor vegetationen domineres af bæger- og rensdyrlaver, der farver klitterne sølvgrå.

Blandt smådyrene gør sommerfuglene mest væsen af sig og tæller arter som bølleblåfugl, foranderlig blåfugl, dukatsommerfugl, seksplettet køllesværmer og lille natpåfugleøje. Dertil kommer forskellige græshopper, tæger og guldsmede samt en række sjældne biller som trehornet skarnbasse og ternet møgbille.

Der er iagttaget ca. 150 fuglearter i området. Ynglefuglene omfatter bl.a. natravn, hedelærke, bynkefugl, sortstrubet bynkefugl samt rødrygget tornskade. Desuden huser Vrads Sande og de omkringliggende plantager en stor bestand af krondyr.

For at bevare den enebevoksede, sandflugtsprægede hede blev 146 ha af Vrads Sande fredet i 1968. Derudover indgår Vrads Sande i habitatområdet Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov samt i fuglebeskyttelsesområdet Skovområde syd for Silkeborg.

Trehornet skarnbasse – en skraldemand på heden

På sandede, åbne heder som Vrads Sande kan man om vinteren støde på en ca. 2 cm lang, glinsende sort bille med tre horn i panden. Det er den trehornede skarnbasse, som er på jagt efter gødning fra hjorte, får og harer. Kun hannen har horn; hunnen må nøjes med to spidse forhjørner på brystet. Hornene bruger de til at kæmpe mod rivaliserende hanner.

Allerede først på efteråret forlader de nyforvandlede skarnbasser puppekammeret og dukker op på jordoverfladen. Her samler de gødningskugler, som bringes hjem til en lille hule 15‑20 cm under jorden. Den næringsrige gødning udgør skarnbassernes føde. Efter en lille måneds tid er skarnbassen fedet op, og nu forlader hannerne deres hule for at gå på jagt efter parringsmodne hunner.

Når parringen er overstået, graver hannen og hunnen en op til 1,5 m dyb skakt, der afsluttes med et vandret kammer på ca. 10 cm’s længde. Både hannen og hunnen fragter gødningskugler ned til kammeret, hvor de splittes ad. Når kammeret er fyldt, lægger hunnen ét æg ved gødningen, hvorefter kammeret forsegles med sand. Herefter bevæger hunnen sig op i skakten og graver 3‑5 nye kamre, der ligeledes forsynes med gødning og æg. I løbet af sin etårige levetid kan en hun grave flere skakter og lægge op til 20 æg. Over jorden kan indgangen til skakterne erkendes som få centimeter høje »muldvarpeskud«.

Larverne lever af gødningen i deres kammer. Udviklingen går dog langsomt, og larverne forpupper sig først, når de er mindst et år gamle.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land