Den bygningsfredede Vroue Præstegård står bag to lindetræer i slettelandet omkring Karup Å. Bygningen er stråtækt med 21 fag hvidkalket, delvis i grundmur omsat bindingsværk. Da den nye præst Michel Thomsen Bering overtog præstegården i 1722, var den meget forfalden, og han måtte bygge nyt og erhvervede derefter Vroue Kirke, hvor han indrettede sit (nu forsvundne) gravkapel. Som rest af et oprindelig firfløjet anlæg udmærker stuehuset sig ved kraftfuldt træværk og en klar indre planløsning.
I 1866 besøgte forfatteren Meïr Goldschmidt Vroue Præstegård, skildret i En Hedereise i Viborg-Egnen (1867), hvor han søgte det Kjeltringliv, som St.St. Blicher havde skildret så medrivende i sin fortælling fra 1829. 30 år senere tog den unge, depressive digter Harald Kidde til Vroue Præstegård efter et opgivet teologistudium for »at finde Hjem til mig selv« hos sin gamle lærer, præsten Christen Mogensen, som nu var præst her.
