Fra ca. år 1000 og frem til 1850 benyttede man sig af muldfjælsploven, når markerne skulle pløjes. Ploven var ofte forsynet med et hjulforstel, så den blev til en hjulplov. Den særlige plov fungerede ved at vælte jorden til den ene side, og da det skete på hver side op mod et midterstykke, blev der dannet flade højderygge adskilt af lavninger (rener). Metoden sikrede bl.a. en overfladedræning af jorderne, da vandet kunne løbe bort ad de mellemliggende rener. Fra slutningen af 1700-tallet blev dræningen effektiviseret med grøfter og drænrør, og da man efterfølgende begyndte at pløje på flad mark, forsvandt de højryggede agre stort set fra landskabet.
Det karakteristiske vaskebrætagtige landskab kan stadig opleves på bl.a. Wedellsborg Banker, som rummer Danmarks største sammenhængende areal med højryggede agre. At agrene har overlevet, skyldes først og fremmest, at den landbrugsmæssige drift stort set ophørte i begyndelsen af 1800-tallet, hvorefter det kuperede område blev tilplantet med skov.
På grund af de højryggede agre og områdets mange andre kulturminder blev ca. 230 ha af Wedellsborg Banker med bl.a. Håre Bjerge og en del af Lunge Bjerge fredet i 2014. I Håre Bjerge er skoven fjernet på stykket med de højryggede agre, og en del af området afgræsses af får.
