Wildersgade 20 og Overgaden neden Vandet 17, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, hvilket truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Wildersgade hører til det ældste Christianshavn. Wildersgade hed tidligere Lille Kongensgade syd for Torvegade og Store Kongensgade nord for, men fik sit nuværende navn i 1859 efter skibsværftsejerne Carl Wilder (ca. 1698-1765) og sønnen Lars Wilder (1728-1810), der drev værftet på øen for enden af Strandgade, hvortil Wilders Bro fører. Wildersgade har været en mindre baggade, og hovedparten af bygningerne her blev opført mere beskedne end de store herskabs- og handelshuse i parallelgaderne. Den lange kanalgade Overgaden neden Vandet stammer fra det ældste Christianshavn, hvor gaden gik fra volden i syd til Bådsmandsstræde. Christian IV ville efter hollandsk princip skabe en overby og en nederby. Overgade er en fordanskning af Ufer-gade, der betyder bred- eller kajgade på tysk. Neden hentyder til Nederbyen, der ligger mellem Christianshavns Kanal og havnen. Grunden, hvor Wildersgade 20 og Overgaden neden Vandet 17 ligger, hørte oprindeligt til storgrund nr. 25, som Michel Vibe havde ejet. Den henlå endnu i 1635 øde og ubebygget og var før 1675 delt på tværs nogenlunde midtvejs mellem de to gader. Mod Wildersgade var storgrunden før 1675 udstykket i fire parceller, hvoraf den vestligste var en dobbeltgrund. De to østligste var i slutningen af 1600-tallet ejet af håndværkere. Bygningerne var af bindingsværk og i hvert fald i begyndelsen af 1700-tallet i seks fag og to etager med kælder og frontkvist. Wildersgade 22 er opført i 1857-58 efter en brand, der hærgede det daværende forhus fra 1759. Den nuværende bygning Wildersgade 20 er opført i 1789-90 for forvalter Christopher Ohm. Fra opførelsen havde det tre etager og grundmuret for- og bagside med samtidens klassicistiske karakter med enkle facader og udsmykning, som stadig er bevaret ligesom indgangsdøren med overvindue og sandstenstrappe. Ved opførelsen blev kælderen udnyttet til lejekælder. I begyndelsen af 1900-tallet var der butik i kælderetagen. Før 1675 tilhørte en større grund mod Overgaden neden Vandet, svarende til nuværende nr. 15 og 17, brændevinsbrænder Claus Byssing. I 1689 omtales denne grund som en indhegnet materialhave med et halvtagshus. Først omkring 1700 er der opført et egentligt hus på ejendommen. Den nuværende bygning Overgaden neden Vandet 15 er opført i 1858-59. Den nuværende bygning Overgaden neden Vandet 17 er opført i 1887 for Selskabet til Oprettelse af Kaffe- og Spisehuse i Kjøbenhavn. Selskabet blev oprettet i 1883, og dets formål var at etablere offentlige bespisningssteder, hvor der blev serveret varm og kold mad, te, kaffe og øl, men ikke vin og spiritus. Da det var et filantropisk selskab, måtte udbyttet ikke overstige 5 % p.a.. Selskabet, der oprettede spisehuse forskellige steder i byen, indstillede sin virksomhed i 1899. Bygningen er tegnet af arkitekt Frederik Bøttger. Bygningen blev disponeret med køkken, opvask og spisekammer i sidehuset, udlevering ved hovedtrappen og buffet ind mod den store, åbne spisesal mod kanalen. Bygningen blev senere overtaget af trykkeriet Ferslev og indrettet til trykkeri. I 1936 blev bagbygningen opført i tilknytning til sidehuset og blev inddraget i trykkeriet med udvendig vareelevator. Baghuset er opført i insitustøbt beton og med jernvinduer i funkis-stil. I dag anvendes bygningen som udstillingssted med kontorer i tagetagen og restaurant i kælderen.

Ejendommen består af to selvstændige bygninger: Et forhus mod Wildersgade og et forhus med sidehus (mellemhus) mod Overgaden neden Vandet. På samme matrikel ligger Wildersgade 22 samt et baghus til Overgaden neden Vandet, men disse to bygninger er ikke fredede. De to Wildersgadebygninger danner sammen med baghuset et lille, brolagt gårdrum. Samme baghus danner sammen med forhuset mod Overgaden neden Vandet to mindre gårdrum. De fredede huse har hverken funktionel, fysisk eller stilmæssig sammenhæng og behandles i det følgende hver for sig. Wildersgade 20 består af et grundmuret forhus over en pudset, sortmalet sokkel og med gavle i bindingsværk. Bygningen har fem fag og tre etager over en høj kælder. Bygningen har heltag hængt med røde vingetegl, en køkkenskorsten i tagfladen mod gården, enkelte jerntagvinduer, mod gaden to fladbuede kviste og mod gården to pultkviste. Både gade- og gårdfacade er pudset og malet rød med hvidmalede dekorationer. På gadefacaden er en profileret kordongesims under første sal, et blændingsfelt over tre fag under anden sal og en hovedgesims med sparrenkopmotiv; hovedgesimsen er sandsynligvis af træ. Mod gården er eneste udsmykning en profileret hovedgesims. Alle vinduer er traditionelt udformede korspostvinduer bortset fra kvistvinduerne og gårdsidens kældervinduer, der er torammede og torudede. Mod gaden er der adgang til bygningen via trin af hhv. granit og sandsten med vangestykker af sandsten og en beklædt dør med torammet overvindue og rig udsmykning i form af postamentfelt og derover et stort dekoreret fyldingsfelt. Døren er hvidmalet med detaljer i gråt og guld. Mod nord er der en nedgang til kælderen med tre granittrin, jerngelænder og en nyere revledør. På gårdsiden er der via en trappe med fem granittrin og en nyere revledør adgang til bygningen. Døre og vinduer er malet hvide. Wildersgade 20 er disponeret med en traditionel planløsning med en gennemgående forstuegang i stueetagen med trappe mod gården, på alle etager er der stuer mod gaden og køkken med bevarede køkkenildsteder mod gården. Køkkener er slået sammen med tidligere kamre, og badeværelser er indrettet i midten af bygningen. Tagetagen er udnyttet til beboelse og udgør i sammenhæng med anden sal en samlet bolig. Kælderetagen er indrettet til depotrum. Stuerne mod gaden har udsmykning i form af brystnings-, pille- og lysningspaneler, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, profilerede gerichter samt enkle stukgesimser. Størstedelen af vinduerne er nyere og er udført med koblede rammer og traditionelle opdelinger og profileringer. Trappen er en halvsvingstrappe med pudsede underløb, dekorerede indervanger, balustre bestående af lodrette og vandrette lister, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trin og reposer er som forstuegangen belagt med linoleum. Øvrige gulve er hovedsageligt af træ, og lofter er pudsede. Overgaden neden Vandet 17 består af et seksfags grundmuret forhus med sidehus, begge i to etager over en høj kælder. Mod gaden står bygningen i blank mur over en sokkel af granitkvadre, mens den på gårdsiderne er malet grøn. For- og sidehus har heltag belagt med skifer, tre skorstene i forhusets tagflade mod gården, mange ovenlysvinduer og en række kviste, bl.a. mod gaden fire kviste med heltag og udskåret træværk. Gadefacaden har rig murværksudsmykning med brændte fuger, formsten, glaserede sten, bånd og friser, murede sålbænke og sålbænksgesimser, profilerede indfatninger omkring vinduer og døre og en rigt profileret hovedgesims. Partiet omkring vinduerne er let tilbagetrukket. Vinduerne er store jernvinduer med gående rammer af træ; vinduerne på første sal i sidehuset er dog korspostvinduer med todelte underrammer og mod kælderen torammede og seksrudede. Mod nord er indgangspartiet med tre afrundede granittrin og over indgangsdøren en medaljon med inskription. Døren er en tofløjet fyldingsdør af mørkt træ med glasruder i den øverste del. Over en træoverligger er et rundbuet overvindue med radiære sprosser. Overgaden neden Vandet 17 er disponeret med et gennemgående hovedtrapperum mod nord. Fra indgangsdøren fører en granittrappe videre ind i trapperummet, der har belægning af ølandsfliser og pudsede og malede vægge. Hovedtrappen er en toløbstrappe af træ med pudsede underløb, slanke balustre, udsmykket mægler og lakerede trætrin. Fra hovedtrappen er der via indgangspartier med fløjdøre og overvinduer adgang til stueetagens og første sals store åbne sale mod gaden. Rummene er højloftede med monierhvælv, der bæres af dragere og støbejernssøjler, der står frit i rummet. Gulve er belagt med fliser i forskellige mønstre med tern og friser. Mod gaden er høje paneler på undervæggene og i lysningerne. På første sal er gennemgangen til sidehuset markeret af en profileret indfatning og en medaljon med inskription. Sidehuset omfatter en bagtrappe og store rum med kappehvælv og støbte gulve. Rummene står i dag i åben forbindelse med baghuset, der ikke indgår i fredningen. Tagetagen i både forhus og sidehus er indrettet til kontorer med rum til kip, store rytterlys og ovenlyspartier over de synlige hanebånd og spær og generelt nyere overflader og indretning. Kælderen er indrettet til restaurant med nyere overflader og indretning. I dele af kælderen er der kappehvælv.

Den miljømæssige værdi for Wildersgade 20 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor bygningen indgår som en integreret del af husrækken, der består af en række bygninger af forskellig alder, højde og bredde. Som del af denne varierede facaderække er bygningen med til at fastholde facadeflugten fra den gamle gade, oplevelsen af det tætte gaderum og de ældste bygningers forholdsvis lille skala. Den miljømæssige værdi knytter sig også til det lille gårdrum. Den miljømæssige værdi for Overgaden neden Vandet 17 knytter sig til beliggenheden i gaden langs kanalen, hvor den markante bygning har en god sammenhæng med det store byrum mellem de to overgader.

Den kulturhistoriske værdi for Wildersgade 20 knytter sig i det ydre til forhusets hovedform med facadens taktfaste vinduessætning, der vidner om grundens oprindelse med mindre huse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til den klassicistiske gadefacade med enkle dekorationer og den oprindelige indgangsdør med fine snedkerdetaljer samt sandstenstrappen med vangestykker. Hovedgesimsen af træ fortæller om tiden før den store bybrand i 1795, da det efter branden blev forbudt at udføre gesimser af træ. I forhusets indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede planløsninger med den gennemgående forstuegang, stuer mod gaden og køkkener og trappe mod gården. I forhuset knytter de kulturhistoriske værdier sig desuden til de bevarede køkkenildsteder og den tilhørende skorsten, de ældre detaljer som paneler og fyldingsdøre med deres beslåning samt til senere tilkomne vinduer, døre, paneler m.v., der er udført med forlæg i tidligere bygningsdele og -detaljer. Den kulturhistoriske værdi for Overgaden neden Vandet 17 knytter sig i det ydre til forhusets hovedform og tidstypiske, historicistiske arkitektur med facaden i blank mur med rigt mønstermurværk, store jernvinduer med gående rammer af træ, markant indgangsdør med trappe og medaljon med inskription og det skiferbelagte tag med kviste med snedkerdetaljer. I forhuset knytter de kulturhistoriske værdier sig desuden til den aflæselige planløsning og de højloftede sale, der vidner om bygningens oprindelige funktion som spisested. De historicistiske detaljer som gulve, støbejernssøjler og panelering har ligeledes kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi for Wildersgade 20 knytter sig i det ydre til den faste fagdeling og bygningens hovedform med heltag, centreret køkkenskorsten og kviste. Den arkitektoniske værdi ligger også i facadens enkle, klassicistiske formsprog med korspostvinduer og profileret hoved- og kordongesims, blændingsfelt og udsmykket indgangsdør med trappe og vangestykker af sandsten. Mod gården knytter den arkitektoniske kvalitet sig til facadens taktfaste fagdeling. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den klare planløsning, de velproportionerede stuer mod gaden og rummenes udsmykning i form af panelering, fyldingsdøre og gerichter. Overgaden neden Vandet 17 er tegnet af arkitekt Frederik Bøttger (1838-1920). Han var uddannet fra Kunstakademiet i 1853-54 og står bag en række bygninger i København, bl.a. havneadministrationsbygningen ved Nordre Toldbod sammen med Vilhelm Dahlerup (1868) og N. Zahles Pigeskole (1877), der begge er præget af italiensk renæssancearkitektur. Hans mest kendte arbejde i dag er Kartoffelrækkerne på Østerbro opført som boliger for Burmeister & Wains arbejdere. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets hovedform og etagedeling, der med de markante etagehøjder og hævede stueetage gør bygningen statelig. Den arkitektoniske værdi knytter sig også til bygningens historicistiske arkitektur med facaden i blank mur med brændte fuger og rigt mønstermurværk, store jernvinduer med gående rammer af træ, markant indgangsdør med trappe og det skiferbelagte tag med kviste med snedkerdetaljer. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de store, højloftede sale i stueetagen og på første sal med monsierhvælv, støbejernssøjler, panelering og gulvbelægning i forskellige ternmønstre. Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig til trapperummet med gulv af ølandsfliser, trappeløb af granit og hovedtrappen af træ med alle detaljer.

Læs videre om

• Charlottenborg, København
• Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19, København
• Kompagnistræde 12, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen