Wildersgade 53 ligger på Wildersgade 53 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Dele af Wildersgade hed tidligere Lille Kongensgade, men fik sit navn i 1859 efter skibsværftsejerne Carl Wilder (ca. 1698-1765) og sønnen Lars Wilder (1728-1810), der drev værftet på øen for enden af Strandgade, hvortil Wilders Bro fører. Ejendommen Wildersgade 53 ligger på en grund, der allerede i 1635 var bebygget med fem lejevåninger i bindingsværk. De blev senere nedrevet til fordel for den nuværende bygning, som blev opført i 1776 og stort set ikke er ændret i det ydre siden. Ejendommen har siden opførelsen haft en gennemgående forstue i midterfaget, og i al fald siden 1794 har der været placeret kældernedgange i yderfagene. I taget har der lige fra opførelsen været tre halvrunde kviste til gaden og to mod gården. I 1880 ombyggedes kælderetagen, idet vinduerne her forlængedes ned til gadeplan. I nyere tid er skorstenen blevet sikret og stabiliseret, og tag og facade renoveret. Skuespiller, dramatiker, digter og teaterhistoriker Thomas Overskou (1798-1873) boede i huset i løbet af sit liv.

Beskrivelse

Ejendommen Wildersgade 53 er beliggende i Københavns Christianhavns Kvarter med forhuset som et integreret led i gadens husrække. Det grundmurede forhus Wildersgade 53 er syv fag langt og står i tre etager over en høj kælder. Huset står på en pudset og lysegrå, let blålig malet sokkel med en glatpudset facade malet med en lys rød farve. Facaden afsluttes øverst af en let profileret, rødmalet hovedgesims af træ med indlagt karnistagrende, hvorover bygningen har et rødt, teglhængt heltag med tre rundbuede tagkviste. I tagryggen er to vældige, ældre skorstenspiber, hver med fire rør, sokkel og pyntebånd. Vinduerne i facaden er ældre eller traditionelt udførte korspostvinduer med ældre hjørnebånd og stabler, i anden etage torammede: Alle hvidmalede og lettere tilbagetrukket fra murflugten. Centralt er over et par sandstenstrin en rundbuet døråbning med slutsten. I døråbningen er over et par trin en nyere, hvidmalet, tofløjet og beklædt dør med et ældre, måske oprindeligt, halvrundt og radialsprosset overvindue. Herover er indmuret en mindeplade med følgende inskription: I DETTE HUS BOEDE|DIGTEREN|THOMAS OVERSKOU|1798-1873. I hvert yderfag er nyere nedgange til kælderen flankeret af smedejernsgelændere. Mellem døråbningen og kældernedgangene er på hver side to kælderskodder. Mod gården står bygningen pudset og gulkalket fra sokkel til tag. Gårdsiden har vinduer af samme type, men grønmalet og med smalle sålbænke. Facaden afsluttes øverst af en gulmalet hovedgesims af træ med karnistagrende, hvorover to heltagskviste er placeret over andet og sjette fag. I det midterste fag er et nyere, grønmalet indgangsparti med et identisk overvindue ovenfor. På hver side af indgangspartiet er en nedgang til kælderen med traditionelt udførte fyldingsdøre med nyere greb og låsetøj. Ejendommen har også et tilstødende sidehus i to fag og i samme farvesætning som resten af gårdsiden, men som ikke er omfattet af fredningen. Gennem hoveddøren og gårddøren er adgang til husets centralt placerede trapperum og fordelingsgang med husets eneste trappe. Denne er en ældre ligeløbstrappe med en større repos på hver etage. Trappen har indstemte trin, lukket brystværn og en let profileret, lyseblåmalet håndliste af træ, og er herudover flankeret af perlestafpanel i enkelte områder, mens væggene i trapperummet er nedpudset langt de fleste steder. Dørene til lejlighederne er nyere branddøre. I det indre har lejlighederne en traditionel plandisposition med gadevendte stuer og køkkener mod gården, hvor de ældre ildstedsnicher også er placeret. I trappeopgangen på første etages repos er dog installeret fælles toilet og brusekabine ud mod gaden, og på anden etage er dele af trapperummet inddraget til badeværelse og toilet i en lejlighed. Lejlighedernes snedkerudstyr er i stue- og førsteetagen overvejende ældre med helpanelerede vægge mod gaden, lysningspaneler med riflede fyldningsspejle ved vinduerne og øverst en lettere profileret loftsgesims. Mod gården er der også paneler på dele af ydervæggene, dog enklere udført. Lejlighederne har mange muråbninger uden dørpartier, og de få eksisterende døre er nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre med nyere hængsler og greb. Husets tværgående dragere og stolper er i flere rum fritlagte med bræddebelagt eller listeinddækket loft imellem. Vinduerne er overvejende ældre, måske oprindelige, nogle steder traditionelt udførte, og i stue- og andenetagen med nyere forsatsruder. Flere steder er ældre anverfere og stormkroge bevaret. Gulvene i lejlighederne består af ældre bræddegulv, nogle steder hvidmalet. På anden etage og i kvistlejligheden er materialeholdningen generelt nyere og uden de samme snedkerdetaljer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af gadens husrække, der består af bygninger fra omtrent samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur, ligesom gårdsiden samt sidehuset sammen med naboejendommene er med til at opretholde et traditionelt og historisk baggårdsmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Wildersgade 53 knytter sig i det ydre til ejendommen som et særpræget eksempel på et tidligt klassicistisk borgerhus fra 1770'erne uden væsentlige ændringer. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Wildersgade 53 viser på velbevaret vis, hvordan klassicismens håndværksmestre beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket, elegant udtryk. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle, symmetriske og rene facadekomposition med vinduernes regelmæssige takt og lettere tilbagetrukne placering, den profilerede, rødmalede hovedgesims af træ med en sjælden karnistagrende, samt det centralt placerede indgangsparti med slutsten og overvindue, flankeret af kældernedgangene i yderfagene. Hertil kommer også de tre rundbuede kviste i tagfladen og de mindre diskrete, men yderst imponerende skorstenspiber. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, samt i mindepladen over Thomas Overskou. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets velbevarede ældre og oprindelige planløsninger, der kendetegnes ved trappeopgangens placering, de gadevendte stuer og de gårdvendte køkkenerne, hvor de oprindelige ildsteder er bevaret. Der er endvidere kulturhistorisk værdi i forhusets bevarede snedkerdetaljer af tidstypisk håndværksmæssig standard, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette kommer især til udtryk i stuerne i stue- og førsteetagen med væggenes helpanelering mod gaden, lysningspanelerne ved vinduerne med de riflede fyldningsspejle, samt den profilerede loftsgesims mod gaden og de ældre anverfere og stormkroge. Herudover er der værdi i den bevarede hovedtrappe, og de ældre ildstedsnicher og de bevarede skorstenskerner, som ligeledes understreger bygningens historiske alder.

Arkitektonisk værdi

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition, der i sin symmetri giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det teglhængte, røde heltag. Den centralt placerede, rundbuede døråbning skaber i sig selv en visuel balance og dybde i den ellers ensartede, glaspudsede facade, mens den profilerede og rødmalede hovedgesims med sin usynlige karnistagrende diskret formidler overgangen til taget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og kviste ydermere rytme og balance i facaden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den klassiske farvesætning, der tilsammen skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer diskret, men elegant stofliggør klassicismens stilmæssige og rummæssige ideal, herunder især de ældre helpanelerede vægge mod gaden og gården, lysningspanelerne med riflede fyldningsspejle, samt den lettere profilerede loftsgesims mod gaden. Den relative enkle materialeholdning og detaljering er endvidere passende til lejlighedernes rumforhold, der i deres størrelse og udformning ikke inspirerer til overdådighed og tæt detaljerighed. Hertil skaber både bræddelofterne og de listeinddækkede lofter imellem de fritlagte dragere også en rumlig intimitet. Endvidere er der arkitektonisk værdi i den centrale placering af trapperummet og den ældre ligeløbstrappe, der udgør kernen i det lille borgerhus.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links