Willemoesgården ligger på Østergade 36 i Assens Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Willemoesgården er et af Assens ældste byhuse. Omkring år 1600 var bygningen et otte fag dybt gavlhus forsynet med en 5-fags knægtbygget gavl ud mod Østergade samt et syv fags langhus i tilslutning hertil. Det to stokværk høje langhus fungerede som magasinbygning. I 1675 overtog storkøbmand Erik Nielsen ejendommen og tilføjede bygningen endnu tre østlige fag, så bygningen herefter havde den nuværende længde på 15 fag. Det var tillige Erik Nielsens, der stod for den nye indkørslen fra Østergade til det indre gårdrum med den to fag brede port, som han forsynede med en skriftdekoreret porthammer. Dateringen for gadesidens lude er usikker, dog må den være opført før 1761, hvor den er nævnt i den første brandtaksation. Hoveddørens placering stammer fra en restaurering i 1890.I dag fremstår Willemoesgårdens facade rødkalket, da undersøgelser ved en facaderestaurering i 1957-58 viste, at gården havde haft denne farve omkring år 1600. I 1705 købte amtsforvalter Bartram ejendommen, og der blev indrettet amtstue, hvor borgere og bønder skulle betale skat, typisk i korn, som kunne lagres i magasinbygningen. Herefter fulgte 90 år med skiftende amtsforvaltere; Christen Willemoes var den sidste, og det er hans slægt, gården i dag har taget navn efter. Den oprindelige gavlkonstruktion forsvandt formentlig i slutningen af 1700-tallet, hvor bygningen til gengæld fik tilføjet de to kviste.

Bygningen er blandt andet fødehjem for den danske søhelt Peter Willemoes (1783-1808). På facaden findes i dag en mindetavle for Peter Willemoes.

Familien forlod Assens i 1795, og gården overgik igen til købmandseje. Købmandsvirksomheden blev bibeholdt frem til kommune købte ejendommen i 1914. Herefter blev Willemoesgården brugt som udlejningsejendom til privat beboelse indtil 1955, hvor museum overtog driften af bygningen.

Beskrivelse

Willemoesgården ligger midt i Assens på hjørnet mellem Østergade og Kindhestegade, hvor facaden indgår i husrækken i begge gader. Hjørnehuset er en to stokværk høj bindingsværksbygning med et rødt, opskalket, teglhængt heltag med bredt udhæng. Længst mod øst er en bred portgennemkørsel.

Bygingen står på en sorttjæret kampestenssokkel, og herover er gadesiden rødkalket over stok og sten, mens gårdsiden har sortopstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. Gårdsiden på længen mod Kindhestegade er grundmuret. Facaden mod Østergade har udkraget øvre stokværk båret af udskårne knægte, ligesom der er knægte under tagudhænget. Mellem knægtene er fyldholter eller muret gesims, og henover findes en overgangsfod med dekorative udskæringer. Facaden domineres mod øst af en bred, ældre, tofløjet revleport, hvorover der er en porthammer med forgyldte udskæringer. Uden Herren bygger Huset, da arbejde de forgæves som bygge. Uden Herren bevarer Staden, da våge vægterne forgæves. Der er tillige en to fag bred lude samt en flammeret enfløjet hoveddør med profileret indfatning og granittrappe med støbejernsværn samt en skråtstillet, sorttjæret revleluge i terrænet. I facaden mod både Østergade og Kindhestegade er ældre, torammede vinduer med småtopsprossede ruder og hjørnebeslag. Hoveddøren, porten og samtlige vinduer er malet lysegrønne. I tagfladen findes to ældre, rundbuede kviste med småtopsprossede torammede vinduer. Portrummet har brostensbelægning, gulkalkede vægge og hvidmalede bræddeloft mellem synlige bjælker samt en ældre dør med rude i den øverste del ind til bygningen. Mod gården lukkes portrummet af en nyere, sortmalet gitterport. I gårdsiden er en lude i hjørnet mellem hjørnehusets to længer, og over porten er en hejsekvist med revleluge og hejsebom. Gårdsiden har ældre, hvidmalede, et- og torammede vinduer med småtopsprossede ruder og hjørnebånd.

Indvendigt er en ældre grundplan i store træk bevaret, og der er indrettet museum i hele bygningen. I stueetagen er en række gennemlyste stuer, en forstue ved hoveddøren og en ved døren fra portrummet samt to trapper til den øvre etage. Der er tillige et mindre køkken og et toilet mod gården. På førstesalen er der en række værelser, der alle fungerer som udstillingsrum. Materialeholdningen er overordnet ældre, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med synligt bjælkelag, hvor imellem der er brædder eller plader med lister. Der er bevaret en del ældre døre og gerichter samt bjælkeender og knægte enkelte steder langs med ydervæggene på førstesalen. I luden mod gaden er brystningspaneler. Mange af vinduerne har ældre lodposter med bevarede anverfere og stormkroge. Tagetagen er uudnyttet og fremtræder med en ældre tagkonstruktion, understregne teglsten og enkelte ældre døre samt et ældre hejseværk mod den østlige gavl. I kælderen er en kraftig tømmerkonstruktion, teglstensgulv, lette bræddevægge og bræddelofter samt kampesten i ydermurene.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Willemoesgården knytter sig til beliggenheden centralt i byen og samtidig tæt på havnen, hvilket har været en vigtig placering, da bygningen fungerede som købmandsgård. Endvidere gør placeringen på hjørnet, at bygningen er en del af hele to gadeforløb og dermed får mere karakter. Endvidere er der miljømæssig værdi ved portgennemkørslen om til den langstrakte grund, hvor de øvrige ældre nabobygninger, bag- og sidehuse stadig påviser grundens traditionelle bebyggelsesmønster. Hertil kommer, at gårdrummet har bevaret en traditionel pigstensbelægning, som understøtter autenticiteten og samler de mange forskelligartede bygninger til et unikt, helstøbt og intimt lukket rum.

Kulturhistorisk værdi

Hjørnebygningens samlede volumen vidner om oprindelsen som en fornem og vigtig købmandsgård. Funktion og hierarki i bygningen ses tydeligt ud fra forskellen mellem den repræsentative og detaljerige facade mod Østergade, og det enkle og nedtonede bindingsværk mod Kindhestegade og mod gården. Funktionen som købmandsgård kan tillige aflæses ved tilstedeværelsen af portrummet og hejsekvisten med revleluge, hejsebom og hejsehjul inde på loftet samt gadesidens skråtstillede revleluge, hvorfra man har haft mulighed for at kaste sække direkte fra gaden ned i kælderen. Hermed påvises det, hvordan man tidligere har opbevaret varer i både kælderen og i tagetagen samt i magasinlængen mod Kindhestegade, hvor der kun er få vinduer. De mange ombygninger, med tilføjede ekstra fag, portgennemkørsel og luder er et udtryk for skiftende tider og den udvikling bygningen har været en del af.

Karakteristisk for 1600-tallets bindingsværk er de udskårne knægte, det udkragede øvre stokværk, den pyntelige overgangsfod og det brede udhæng. Ydermere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til, at bindingsværket er rigt, hvilket er egnskarakteristisk for Fyn, da der var store skovarealer. Kendetegnet er den kraftige og tætte konstruktionen med både fodrem, løsholter, dobbelte dokker samt sidebånd, også kaldet halvranker. Muligheden for at opføre en rig bindingsværkskonstruktion betød ofte, at man valgte at opstrege tømmer, og derfor er det bemærkelsesværdigt, at Willemoesgården oprindeligt var overkalket. Måske er dette et tidligt eksempel på, at gårdens gedigne bindingsværkskonstruktion ikke blev anset som særlig fornem i en tid, hvor grundmurede huse begyndte at vinde frem.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at bygningen på traditionel vis er indrettet med stuer en suite og køkken mod gården, samt opbevaring i de uopvarmede rum i tagetagen og i kælderen. Denne funktionsopdeling ses tillige af den bevarede materialeholdning, hvor stuerne har bræddegulve og fyldingsdøre med profilerede gerichter, mens der er en mere enkel og gedigen materialeholdning i kælderen og på tagetagen. Hertil kommer de øvrige bevarede bygningsdele og -detaljer, der er karakteristisk for både 1700- eller 1800-tallet. Et eksempel på dette er vinduernes lodposter, anverfere, stormkroge og smedede hjørnebeslag samt fyldingsdørenes proportioner, udskæringer, beslag og gerichter.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til det velproportionerede, toetages bygningsvolumen, der træder i karakter på grund af den anseelige størrelse og tagets næsten ubrudte form og brede udhæng samt det forholdsvist enkle materiale- og farvevalg med rødt overkalket bindingsværk og røde tegl. Selvom bygningen er forholdsvist enkel, fremstår den alligevel med en vis pondus i kraft af den righoldige og taktfaste bindingsværkskonstruktion. Bygningen får tillige en effektfuld reliefvirkning fra det fremkragede bindingsværk, tagudhænget, knægtene og de forskellige fyldholter eller murede gesimser mellem knægtene. Det er en stor arkitektonisk værdi, at der ikke er tagrender på bygningen, da tagskæggets bølgende kant dermed kan opleves. Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig til farveholdningen for døre og vinduer, der hermed står i skarp kontrast til de røde mure. På gårdsiden gør det samme sig gældende, hvor kontrasten skabes af det sorte bindingsværk, de gule tavl og de hvidmalede vinduer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links