Willy Ørskov
Faktaboks
Willy Ørskov
- Født
- 21. december 1920, Århus
- Død
- 12. juni 1990, Helsingør
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Billedhugger
- Nationalitet
- Dansk
- Virkested
- Danmark
Biografi
Willy Ørskov bosatte sig i Göteborg i begyndelsen af 1950erne, hvor han underviste i og arbejdede med keramik. Samtidig studerede han ved Valands Konstskole. Ø.s tidlige skulpturer som Bymiljø og Gående er abstraktioner over mennesker og storbyen. Disse plastisk formede skulpturer, hvor overfladen står med spor efter bearbejdningen, modsvares af den mere konstruktivistisk prægede Jernskulptur (1957) med bevægelige dele og polykrom bemaling. En inddeling i formkategorier som væggen, blokken, tremmekassen m.m. dannede grundlaget for de tidlige skulpturer. Ø. arbejdede med en funktionel sammenhæng i værkerne, hvis formdele "indgår som gensidig nødvendige for sammenhænget", som han udtrykte det i sin bog Aflæsning af objekter.
Ø.indledte i 1961 sit livslange arbejde med at udforme en samtidig skulpturteori. Her fremkom han med synspunkter, som kunne danne grundlag for en ny skulpturopfattelse. Skulpturerne fra 1960erne havde beskrivende titler som Væg med udløbere eller Blok i stadium af opbrydning, betegnelser, der henfører til skulpturen som form uden associationer til afbildninger af f.eks. den menneskelige figur. Formsproget udvidedes i perioden fra 60erne til Ø.s død i 1990, hvor skulpturens rumlige relationer og forskellige materialer gennemarbejdedes. Materialeegenskaber så han som tekniske forudsætninger, hvoraf det transformerede værk fremstår. For Ø. var skulpturerne tingsliggjorte, afmytologiserede værker, logisk sammenkædet med en samtid, hvor nye verdensanskuelser umuliggjorde brugen af klassiske motiver. Han opfattede ikke skulpturen som udtryk for psykologiske tilstande, men drog en parallel mellem skulptur og filosofi, idet begge var "en iagttagelse af og en refleksion over forhold mellem tid, rum og stof og heroverfor krop og bevidsthed", som han udtrykte det i To vildveje.
Ø. greb tilbage til en forenklet, oprindelig formoplevelse som spredte pinde, stabling og andre materialeorganiseringer for at opnå en høj grad af objektivitet. Disse simple organiseringer var en slags urformer, men samtidig forbundet med områder i storbyers udkant, hvor civilisation og natur mødes i et ingenmandsland, terrain-vague. I sin afsøgning af forskellige materialers muligheder skabte han i 1965 Sommerskulptur af plastrør og oppustede, pudelignende voluminer, der udtrykte syntaktiske funktionsprincipper på samme måde som værker i mere traditionelle materialer som bronze og marmor. Han udførte sideløbende med sin øvrige produktion mellem 1967-85 Bøjninger, en række pneumatiske, oppustelige skulpturer. De er rørcylindre, udført i lufttæt stof, nogle så store, at de danner arkitektoniske broer, andre mindre, der rejser sig som søjler eller, med et mindre lufttryk, kan have et knæk, således at objektets funktionsprincip som oprejsning og nedbøjning aflæses.
Med et udvalg af disse skulpturer skabte Ø. 1971 i Randers, Nakskov og København 3 forestillinger Skulpturhandlinger, under hvilke 2 aktører gradvist udformede rummet, idet de pustede pneumatiske skulpturer op til de af Ø. fastlagte former. I løbet af en forestilling blev tilskueren vidne til rejsningen af skulpturerne, men også til formens nedbrydning ved handlingens afslutning.
Ø. var blandt de første, der udførte store monumentaludsmykninger, bl.a. ved Lyngby-Tårbæk Stadsbibliotek, hvor 4 bemalede metalskulpturer repræsenterer forskellige formkategorier. Ved Sydskolen i Albertslund skabte han en skulpturel udsmykning i samspil med omgivelserne. De store kalligrafisk-formede tegn på muren danner selv, som arkader, et arkitektoniske element. Idet man passerer skabes en rigdom af formudtryk, afhængig af synsvinklen. Ø.s intellektuelle tilgang til det skulpturelle var påvirket af fransk strukturalisme og den filosofiske fænomenologi. Han forfægtede sine synspunkter med stærk personlig overbevisning og fik gennem sine værker, sine skulpturteorier og professorgerningen på Akademiet stor betydning for dansk kunstliv.
Genealogi
Ørskov (Andersen), Willy (Villy), 1920-1990, billedhugger. *21.12.1920 i Århus, ?12.6.1990 i Helsingør. Forældre: Butiksindehaver Harry Malthe Ø.A. og Clara Ingeborg Pedersen Kragballe. ~6.10.1965 i Kbh. med kunsthist. Grethe Ida Grathwol, *30.12.1936 på Fr.berg, datter af grosserer Kaj Robert G. og Erna Margrethe Sillmann Christensen.
Uddannelse
Valands Konstsk., Göteborg 1954-60.
