Yding Skovhøj er en bakketop i Horsens Kommune nordøst for Østbirk, nær grænsen til Skanderborg Kommune. Den er med sine 170,77 m Danmarks næsthøjeste punkt og er en del af Det Midtjyske Søhøjland, hvor store dele af landskabet når højder på mere end 100 m.o.h.

Stenene på bronzealderhøjene, der kroner Yding Skovhøj, kaster lange skygger på en sen efterårsdag. Selv om der er god udsigt til Gudenådalen i vest, er bakkens hældning ned til det omkringliggende landskab så flad, at det kan være svært at fornemme, at man står på et af landets højeste punkter.

.

Striden om Danmarks højeste punkt

Danmark er et lavland, og intet sted formår landskabet at rejse sig mere end knap 200 m over havets overflade. Det har naturligt nok skabt en stor interesse for landets højeste punkter, men da opmåling af højder kan anskues på flere forskellige måder, har det også ført til en del stridigheder.

Med sine 147 m blev Himmelbjerget længe betragtet som landets højeste punkt. Det skiftede i 1847, hvor Himmelbjerget blev målt til 147,30 m, mens Ejer Bavnehøj blev målt til 170,95 m og derved overtog placeringen som det højeste punkt. Knap 100 år senere opstod der dog tvivl om, hvorvidt Ejer Bavnehøj nu også var det højeste punkt. Flere hævdede nemlig, at Yding Skovhøj måtte være højere. Det blev bekræftet af Geodætisk Institut i 1941, som målte Yding Skovhøj til 172,66 m. Endnu en gang var en høj blevet skubbet af sejrsskamlen, og Danmark havde fået et nyt højeste punkt. Men stridighederne fortsatte. Yding Skovhøj krones nemlig af en 1,77 m høj bronzealderhøj. I 1953 erklærede den daværende direktør for Geodætisk Institut, Niels Erik Nørlund, at når man fratrak bronzealderhøjen, var Yding Skovhøj blot 170,89 m høj og således 6 cm lavere end den 170,95 m høje Ejer Bavnehøj. Titlen som det højeste punkt måtte derfor gå tilbage til Ejer Bavnehøj. Om det var retfærdigt, kan naturligvis diskuteres, men på daværende tidspunkt anså man det for rimeligt at bruge den faste jordoverflade som udgangspunkt for målingerne.

I 2004 satte en gruppe forskere fra Nationalmuseet, Geografisk Institut på Københavns Universitet og Kort & Matrikelstyrelsen sig for igen at måle Danmarks højeste punkter. I 2005 kunne de udnævne Møllehøj til Danmarks højeste naturlige terrænpunkt på 170,86 m. Yding Skovhøj blev landets næsthøjeste punkt på 170,77 m, og med sine 170,35 m fik Ejer Bavnehøj en tredjeplads.

Diskussionerne er dog fortsat, for selv om målingerne er blevet mere præcise, handler det i lige så høj grad om anskuelser. Eksempelvis er der kun 200‑300 m’s afstand og et fald på blot 6 m mellem Ejer Bavnehøj og Møllehøj, og de opfattes derfor af mange som den samme top. Opsatte man således et krav om et fald på mindst 50 m mellem toppene, ville Møllehøj, Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj få en samlet førsteplads, mens andenpladsen ville tilfalde den 162 m høje Rytterknægten på Bornholm. Andre mener også, at en bakke skal markere sig ved en vis stejlhed, og det gør hverken Møllehøj, Ejer Bavnehøj eller Yding Skovhøj. Var kriteriet stejlhed, ville titlen som Danmarks højeste punkt i stedet gå til det 143 m høje Aborrebjerg ved Møns Klint.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land