Zoologisk Museum (tidl.), København

Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk nord for København. Under bombardementet i København sigtede Englænderne efter Vor Frue Kirkes tårn, og om morgenen den 5. september ramte en raket og tårnet brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Det udviklede sig til en såkaldt fladebrand med ildstorm, der betød at branden hurtigt spredte sig i det omkringliggende kvarter. Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport, herunder Fiolstræde blev hårdest ramt under Københavns bombardement, som ødelagde i alt 305 beboelseshuse og anrettede større eller mindre skader på et stort antal andre ejendomme. Christian Hansen (1803-1883) var uddannet fra Kunstakademiet og tilbragte efter sin uddannelse en lang periode i Grækenland, 1833-1857, hvor han blandt andet deltog i udgravningen af Nike Apterostemplet på Akropolis. Han udførte en række større bygningsværker i Grækenland, herunder Universitetsbygningen i Athen opført i ionisk stil. I 1857 fik han tilbudt professoratet ved Kunstakademiet efter M.G. Bindesbøl og blev samtidig kongelig bygningsinspektør. I det sidstnævnte hverv opførte han en række bygninger, hvor Kommunehospitalet og Zoologisk Museum er blandt hovedværkerne.Grunden til den zoologiske samling blev lagt af Professor Ole Worm (1588-1654), og i takt med dens udbygning gennem århundrederne havde samlingen haft skiftende hjemsteder. I 1800-tallet havde samlingen til huse i det såkaldte Fuglemuseum i Christian Chrone Lerches Gård i Stormgade. Da pladsen blev for trang, tog professor i Zoologi, Japetus Steenstrup i 1845 initiativ til opførelsen af en ny bygning. Zoologisk Museum blev opført i 1863-69 med Christian Hansen som arkitekt. Det nye museum kom udekukkende til at rumme de zoologiske samlinger, mens de mineralske samlinger fik deres egen museumsbygning tegnet af Hans J. Holm på hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade, det nuværende Geologisk Museum, i 1890. Zoologisk Museum var den første bygning i Danmark opført som museumsbygning og var på opførelsestidspunktet meget moderne og udført med eget centralvarmanlæg. Museets indretning var påvirket af Japetus Stenstrups anvisninger, hvor den store glashal ikke var tænkt som udstillingsrum, men som lyskilde i en tid før elektricitetens indtog. Glashallen kunne således belyses de nuværende, omløbende gange, der oprindeligt var udstillingsareal, mens de større rum blev belyst udefra. Kælderens rum blev blandt andet indrettet til værksteder, hvor man konserverede og udstoppede dyr til museets samling. Alt museets inventar i form af skabe og montrer og deslige var tegnet særligt til museet af Christian Hansen. Museet åbnede for publikum den 2. november 1870. Glashallen blev siden også inddraget som udstillingsområde, idet der her var plads til de store skelletter af giraffer og lignende. Med tiden blev museumsbygningen dog for trang og gammeldags, og de samlingerne flyttede i 1963 til det nyopførte Zoologisk Centralinstitut i Universitetsparken tegnet af Preben Hansen. Zoologisk Museum i Krystalgade blev restaureret og omdannet til kontorer for Københavns Universitet af Eva & Nils Koppel og Gert Edstrands Tegnestue i 1980-85.

Zoologisk Museum er en fritliggende bygning beliggende i Krystalgade og er med til at afgrænse den nordre del af den såkaldte Universitetsfirkant. Bygningen er indrettet til kontorlokaler for Universitetets administrative personale. Zoologisk Museum er en elleve vinduesfag lang og syv vinduesfag dyb grundmuret, treetagers bygning opført over en kælder. Den mellemste etage er en mezzaninetage. Bygningen er opført i historicistisk stil med romansk-byzantinsk inspiration og hviler på en lav sokkel af granitsyldsten og bærer et helvalmet skifertag med lav hældning. Den øverste del af taget er udført af glas. Murfladerne er i rød blank mur, og siderne er opdelt vandret af en kordongesims af gule sten, hvorover der er et blankmursparti, som afsluttes af en omløbende sålbænksgesims under mezzaninens vinduer. Øverst udgøres hovedgesimsen af en blændarkade af gule sten. Vinduerne i stue- og øverste etage er rundbuede og opdelt lig romanske kirkevinduer med to koblede, rundbuede vinduespartier, hvorover en rund rude. Stueetagens vinduer har false muret af formsten, mens vinduesfagene i mezzanin og øverste etage er omfattet af murede rundbuede indfatninger af formsten, hvoraf dem nærmest vinduerne er gule. Under andensalens vinduer er dekorativt udførte brystninger af gule formsten. Øverst på facaden mod Krystalgade er runde partier med forskellige dyrehoveder, alle udført af gule formsten. Hovedindgangen vender mod Krystalgade og sidder i midterste fag. Døren, der har en rundbuet indfatning af gule formsten, er en tofløjet egetræsdør med fyldinger og en dobbeltslagliste, der er udformet med et snoet søjlemotiv. Herover er et rundbuet overvindue udformet med et rosetteformede opsprosninger. Foran hovedindgangen er en sekstrins granittrappe med brede vanger, ligeledes af granit. Vangerne bærer lave, forsirede gitre af støbejern, der nederst er forbundet med to opsatser til lygter. Opsatserne er ligeledes af støbejern og særdeles dekorativt udformet mens lygtehusene er af glas. På bygningens modsatte side og i samme fag er bygningens bagudgang, der er en lignende mørkebrunmalet dør i en rundbuet indfatning. Over døren ses et rundt rosettevindue. I bygningens korte fløje mod øst og vest er sekundære døre i form af oprindelige, sortmalede og tofløjede døre med ruder i den øverste del. Dørene er indfattet af rundbuede blændinger, der også omslutter et cirkulært overvindue. Foran dørene er lave totrins granittrapper. I det indre er bygningen præget af en stor, glasoverdækket glashal. Glashalen omgives af gange på alle sider, hvorfra der er adgang til bygningens øvrige rum placeret langs bygningens ydermure. Disse rum er flere steder internt forbundet af døre i skillevæggene. Glashalens vægge er åbnet som en loggia i stueetagen og i store tredelte vinduespartier mod gangene i første etage. Hovedtrappen findes på modsatte side af hovedindgangen og ligger i forbindelse med bagdøren. Denne trappe giver adgang til bygningens øvrige etager og står i sin oprindelige udformning. En nyere toløbstrappe fører fra anden tredje etage til tagetagen. Bygningens bitrappe, placeret i den sydlige fløj, er ligeledes oprindelig. Tagetagen er indrettet til kontorlokaler i nyere tid. Kælderen har en lignende planløsning som bygningens hovedetager og anvendes dels til opbevaring samt til mødelokaler. I det indre er materialeholdningen, overflader og bygningsdele generelt oprindelige eller traditionelle. Således har gangene i stueetagen sort-hvide flisegulve, mens gangenes gulv på de øvrige hovedetager er af ferniserede brædder med tæppebeklædte gangarealer. Vægge og lofter er pudsede, væggene er malede og lofterne er hvidtede. Lofterne har tillige en enkel stukprofil. Størstedelen af dørene er oprindelige fyldingsdøre med tilhørende indfatninger og gerichter, og der er tillige bevaret oprindelige greb og beslagværk. Tofløjede døre med runde fyldinger leder fra gangene ind til de enkelte rum. Rummene er udstyret med fodpaneler, hvoraf de fleste er oprindelige. Vinduerne er ældre og de fleste har bevaret de oprindelige anverfere og stormkroge. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer. Der ses dog også nyere overflader i form af vinylgulve i kontorerne samt nyere loftbeklædning med akustikplader, ligesom enkelte fyldingsdøre udført i kopi efter de oprindelige. Hovedtrappen har mellem etagerne et løb i midten, der på en mellemrepos deler sig i to parallelle løb langs væggene. Trappen er udført i mørkbejdset nåletræ med opsadlede trin, kraftige udskårne mæglere og balustre udført som glatte romanske søjler. Trapperummets vægge er udført som en imitation af lyse naturkvadre, mens gulvet er lagt med marmorfliser med gule tegl imellem. Der er også to bitrapper placeret i østre og vestre fløj; de er oprindelige toløbstrapper med indstemte trin i vangerne. Balustrene er drejede, og øverst er en profileret håndliste af mahogni, træværket er malet olivengrønt, trin og reposer er beklædt med rødlig linoleum. Trapperummenes vægge er lig dem i hovedtrapperummet. Fra begge bitrapper er der sekundære udgange gennem oprindelige tofløjede døre med ruder i den øverste del. Igennem interiøret er den oprindelige farveholdning i jordfarveskala bevaret i stor stil, ligesom størstedelen af dørene mod gang og glashal har bevaret den oprindelige ådring. Glashalen er udført i romansk stil med italienske og nærorientalske islæt. Loggiamotivet gentages i alle etager, dog er den øverste loggia blændet og her er blændingerne udført med freskomalerier af løvværk og dyremotiver. I de øvrige etager er loggiaerne lukket med tredelte støbejernsvinduer i en art triforiemotiv, mens stueetagens loggia af hensyn til træk og varmetab er aflukket med nye, enkelt udførte glasvægge. Under de tredelte vinduer i øverste hovedetage er brystningerne udsmykket med relieffer i nærorientalsk stil. Væggenes åbninger er opdelt af forskelige typer pilastre med byzantinsk inspireret udformning, blandt andet med snoninger og rigt forsirede kapitæler og baser. Øverst bærer pilastrene livagtige fugleskulpturer, der blandt andet forestillende ørne, gribbe og traner. Glashallens vægge er holdt i en lys pastel- og naturstensfarvet skala. En del af tagetagen er i nyere tid indrettet til åbne kontorer, hvor den oprindelige tagkonstruktion er synlig eller udført med inddækninger. Der er vinylbeklædte gulve med tæppebeklædte gangarealer, mens vægge og lofter er pladebeklædte. Den anden del af tagetagen er indrettet med en fordelingsgang med adgang til kontorer på den ene side. Her er overfladerne nyere i form af vinylbeklædte gulve, mens vægge og lofter har glat pladebeklædning. Kælderen har en lignende i planløsning som de øvrige etager med en omløbende gang, der giver adgang til rum mod ydervæggene. I gangene er gulvene støbte, mens væggene er pudsede og malede. I gangene er lofterne let hvælvede, pudsede og malede, mens rummene, hvoraf flere er indrettet til mødelokaler, har plane lofter, der flere steder er beklædt med akustikplader.

Den miljømæssige værdi ved Zoologisk Museum knytter sig til den store fritliggende bygning, der sammen med gavlene af Universitetsbiblioteket og Konsistoriebygningen udgør Universitets ansigt mod Krystalgade. Bygningen indgår med klare hovedform og sit rige, detaljerede murværk som en harmonisk del af Universitetsfirkantens bebyggelse og relaterer sig gennem sine materialer og beslægtede formgivning særlig godt til de omtrent samtidige bygninger, herunder J.D. Herholdts Universitetsbibliotek fra 1861 og den senere tilføjede magasinbygning fra 1907 af Martin Borch.

Den kulturhistoriske værdi ved Zoologisk Museum knytter sig til bygningens som et fornemt eksempel på en bygning fra 1800-tallets anden halvdel opført som museum. Hertil kommer bygningens udførelse i historicistisk stil med elementer fra romansk og byzantinsk stil. I historicismen søgte man gennem formsprog og bygningsdetaljer, både at give bygningen et myndigt udtryk, men i mange tilfælde også at vise udadtil hvad bygningen rummede i det indre. I Zoologisk Museum ses dette i den lidt alvorstunge og detaljerige romanske stil, hvor de mange dyrehovedskulpturer tydeligt afspejler bygningens funktion som museum for zoologi. Det er også karakteristisk, at bygningens facade mod Krystalgade er den mest udsmykkede, hvilket har tjent til at invitere museumsgæster indenfor, men som også er typisk for samtiden, idet dette afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Endelig skal nævnes bygningens placering i Universitetsfirkanten, der understreger bygningens oprindelige funktion, ikke blot som udstillingsbygning, men også som studie- og forskningsinstitution. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den velbevarede og oprindelige planløsning med den store glashal, de omløbende gange, der giver adgang til de store lokaler placeret mod ydervæggen. Hertil kommer hovedtrappen placeret mod bygningens bagside og de to bitrapper i hver side af bygningen. Den klart disponerede planløsning afspejler bygningens oprindelige funktion som museum for zoologi, hvilket ses i den store lysgivende glashal, og hvor stue- samt første etage var tiltænkt udstilling, var den lavere mezzaninetage og kælderen forbeholdt kontorer og funktionsrum for museets medarbejdere. Det knytter sig kulturhistorisk værdi til bygningens velbevarede overflader og bygningsdele, herunder flise- og bræddegulve, pudsede og malede vægge og lofter, alle typer af fyldingsdøre med tilhørende indfatninger gerichter og beslagværk, panelering, bygningsdelenes tidstypiske farvesætning i jordfarveskala, hoved- og bitrapper samt den ældre tagkonstruktion, der til sammen afspejler bygningens oprindelse i 1800-tallets anden halvdel. I kælderen ligger den kulturhistoriske værdi i etagens sekundære karakter, der kommer til udtryk i de regulære rum med slidstærke overflader. Hertil kommer den store luge gulvet i gangen på første sal, der sandsynligvis har været anvendt ved ophejsning af store genstande mellem museets etager samt til de bevarede riste i glashallens gulve, der har fordelt varmen fra centralvarmeanlægget. Endelig knytter der sig betydelig kulturhistorisk værdi til glashallens overdådige historicistiske udsmykning i romansk stil, hvor de tydelige byzantinske stiltræk tilføjer rummet det eksotiske islæt som også var en del af historicismens forkærlighed for en stemningsskabende iscenesættelse i arkitekturen.

Den arkitektoniske værdi ved Zoologisk Museum knytter sig i det ydre til den fritstående bygnings klare, kubiske hovedform, hvis blanke murværk giver anselig tyngde og pondus til bygningen. Den massive form forstærkes af, at taget gennem sin lave hældning ikke er synligt fra gaden, men opblødes og får en transparens af de store vinduespartier. Dertil kommer murværkets rige detaljering samt den effektfulde anvendelse af både røde og gule sten. Således fremstår Zoologisk Museum som et særdeles magtfuldt og markant bygningsværk i Krystalgade. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særlig grad til glashallen, hvor det rige og let orientalske stiludtryk, dyreskulpturerne, loggiaerne, den lette farveholdning og det store lysindfald giver rummet et levende og nærmest sydlandsk udtryk. Hertil kommer bygningens højloftede rum og brede gange, der fremstår med en generøsitet og luftighed, der særlig fremhæves af de høje, tofløjede døre. Endelig knytter der sig også arkitektonisk værdi til den velbevarede farvesætning og hovedtrappens imponerende løb, der ligeledes tilføjer bygningens indre tyngde og storhed.

Læs videre om

• Zoologisk Museum, Trap Danmark

Læs også om

• Classens Have, København
• Holsteins Palæ, København
• Nikolajgade 20, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen