Østerbro har i øst en kystlinje mod Øresund. Nabobydelene er Indre By mod syd og Nørrebro samt Bispebjerg mod vest, og mod nord ligger Gentofte Kommune. Østerbro er tætbefolket, men har også store ubeboede områder, først og fremmest Fælledparken og det meste af Nordhavn. Terrænet er fladt og lavt; højeste sted er Vibenshus med 12 m. Mere end 40 % af bydelen er opfyldt havbund, og meget af denne udnyttes foreløbig ekstensivt eller slet ikke. Østerbro blev bebygget senere end Københavns andre brokvarterer og under en mere krævende byggelovgivning. Standarden blev højere, gaderne bredere, og kvarteret tiltrak fra begyndelsen en mere velhavende befolkning. Også i nutiden indgår Østerbro i en kile af højindkomstkvarterer, der strækker sig fra Indre By mod nord og nordvest, og prisniveauet i Nordhavns nye boligkvarterer reproducerer dette mønster.
Faktaboks
- Areal
- 9,8 km²
- Befolkningsudvikling
- 99.603 personer (1950), 65.934 personer (1980), 79.339 personer (2019)
- Befolkningstæthed i bydelen
- 8.096 personer/km² (2019)
- Befolkningstæthed i kommunen
- 7.319 personer/km² (2019)
- Gennemsnitsalder i bydelen
- 37,4 år (2019)
- Gennemsnitsalder i kommunen
- 36 år (2019)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
- 277.740 kr. (2018)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
- 246.412 kr. (2018)
- Bydelens socialgruppe
- 2
- Kommunens socialgruppe
- 3
- Medlemmer af folkekirken i bydelen
- 57,9 %
- Medlemmer af folkekirken i kommunen
- 53,3 %
Østerbros boligmasse er hovedsagelig opført mellem 1890 og 1940, men nyere udfyldningsbyggeri, også til erhverv, ses overalt, dog især i de gamle industri- og lagerkvarterer nær havnen. Et bastant og tæt femetagers karrébyggeri karakteriserer det ældre Østerbro, som dog allerede i 1961 fik sit første højhus, Domvs Portvs, med 16 boligetager over stueetagen. Lige så højt er Charlottetårnet fra 2020, og især ved havnen er opført flere huse på 12‑16 etager. Bystyret har foreløbig afvist planer om meget højere byggeri, og Rigshospitalets 75 m høje centralbygning er Østerbros højeste. Til de mange beboere og indpendlere findes p-huse, men underjordisk parkering vinder frem ved nybyggerier.
Bydelens hovedstrøg er Østerbrogade, som fra syd mod nord først passerer knudepunktet Trianglen, derefter Poul Henningsens Plads, for så ved Svanemøllen at blive til Strandvejen. Langt mere befærdet er Helsingørmotorvejen, hvis indfaldstrafik fordeler sig på Lyngbyvej og Nordhavnsvej (Ring 2), der efter en tunnel under Svanemøllen fortsætter langs Kystbanen mod Østerport Station, der er placeret i bydelen Indre By. Lyngbyvej når Jagtvej ved Vibenshus og deler sig i Øster Allé mod Trianglen og Nørre Allé mod Frederik Bajers Plads. Strandboulevarden langs den tidligere strandlinje aflaster Østerbrogade. Den er som flere af de andre større gader og veje flot markeret med en allébeplantning.
Østerbro er velforsynet med jernbaner. Kystbanen mod Helsingør er anlagt på en dæmning langs Nordhavn og har station i Hellerup. Den følges af S-togslinjerne mod Klampenborg og Hillerød, mens S-togslinjen mod Farum følger Frihavnsbanens spor mod vest efter Svanemøllen. Fra Hellerup køres desuden mod Ny Ellebjerg Station. Østerbro har i alt fire S-togsstationer og fem metrostationer; tre af disse indgår i Cityringen, og de sidste to betjener fra 2020 det nye bykvarter Nordhavn.
Jernbanerne og vejnettet opdeler Østerbro i klart forskellige kvarterer. Østerbrogade og banedæmningen, der danner en bastant barriere trods et par gennembrud, afgrænser det gamle Østerbro. Et tidligt byggeri her var Rosenvængets delvis bevarede kvarter af store villaer, der dog snart blev indlejret i karrébyggeri. En social kontrast hertil udgjorde Ryesgadekvarteret langs Sortedams Sø på den anden side af Østerbrogade; det er lige så gammelt, men opført med ringere standarder. På samme side ligger arbejderbevægelsens mødested Fælledparken flankeret af den nedlagte Østerbrogades Kaserne, det nationale fodboldanlæg Telia Parken, Østerbro Stadion og Svømmehal samt Brumleby eller Lægeforeningens Boliger, opført 1853‑72. Den grønne kile mellem Rigshospitalet og Tagensvej var tænkt til en motorvejsforbindelse ind til og langs med Søerne, men den plan blev droppet i 1973.
Jagtvej skiller Indre og Ydre Østerbro; sidstnævnte, oprindelig kaldet Bryggervangen, er også et tæt boligkvarter, men bortset fra Kildevældskvarterets byggeforeningshuse fra 1890’erne er det noget yngre og består mest af karréer, hvoraf nogle er opført i de funktionalistiske 1930’ere.
Ryvangskvarteret nord for Frihavns- og Farumbanen er især præget af store villaer. I en trekant afskåret af banerne ligger Vognmandsmarken med et grønt område og Svanemøllens Kaserne.
Nordhavn er betegnelsen for området øst for banedæmningen. Hertil hører også Kalkbrænderihavnen og Svanemøllehavnen. I den sydlige del af Nordhavn etableredes i 1894 Frihavnen og i tilslutning hertil Langelinie.
