Kristeligt Dagblad har hovedsæde på Vimmelskaftet i København. Avisen var i perioden 1896‑1935 organ for Indre Mission, der følte sig dårligt behandlet af den øvrige presse. Bladet anlagde en kompromisløs, militant linje over for »åndsradikalismen«. Op gennem 1920’erne blev tonen neddæmpet, og under en økonomisk krise i 1936 forlod bladet det snævre indremissionske grundlag for at henvende sig til kristne af alle retninger. Dækningen af kirkestoffet var stadig centralt, men der var nu både almene nyheder og kultur i spalterne. Kristeligt Dagblads journalistik i de første år af den tyske besættelse betød, at bladet kom under direkte tysk censur i september 1941, to år før de øvrige dagblade.
Det er stadige indsamlinger blandt læserne, der gennem årene har reddet dagbladets økonomi, men i 1994 var egenkapitalen væk, og oplaget nede på ca. 14.000. Endnu en indsamling og udbud af nye aktier sikrede kapitalgrundlaget. »Køb en aktie og få udbytte hver dag«, hed det i prospektet.
I de følgende 20 år lykkedes det stort set at fordoble antallet af abonnenter, ligesom egenkapitalen voksede betydeligt. I 2002 fik bladhovedet en lille tilføjelse, der signalerede den nye strategi: »tro, etik og eksistens«.
Økonomien sikres i øvrigt med et særligt statsligt tilskud målrettet mindre, landsdækkende dagblade. I 2020 modtog Kristeligt Dagblad knap 29 mio. kr. Det ugentlige læsertal, der har afløst oplagstallet, var i 2019 på 216.000 (1. halvår 2019). Mediehuset på Vimmelskaftet driver også hjemmesiden kristeligt-dagblad.dk samt bl.a. kristendom.dk, religion.dk og etik.dk.
