Øster Land 30, Sønderho

Huset nævnes som nyt i en brandtaksation fra 1805, men da nordsiden beskrives som bindingsværk, er der utvivlsomt tale om et væsentligt ældre hus, der blot er blevet gennemgribende restaureret. Den øvrige del af huset er grundmuret og af dets otte fag rummer de seks vestre beboelse med bræddelofter og gulv, mens de to østfag har lo og stald. Da forsikringen af huset er steget i 1863, er det formodentlig fordi nordsiden er omsat i grundmur, mens østgavlen sandsynligvis først omsættes i grundmur i 1894, som murankrene fortæller.

I nyere tid er først stalddelen og siden loftetagen inddraget til beboelse.

Bygningen ligger med østgavlen ud til gaden og vestgavlen ud til en grønning, der hører med til grunden. Husets langsider er hegnet med et hvidmalet stakit; på sydsiden ligger en lille have. Bygningen er kantet med pigsten fra hoveddøren, rundt om østgavlen langs gaden og om til køkkendøren på nordsiden.

Huset er otte fag langt og grundmuret. Facaderne er opført på en lav sokkel og fremtræder i røde mursten med hvid fugeopstregning, bortset fra vestgavlen, der er skuret og rødmalet. Langsiderne afsluttes under taget af en muret og hvidtet gesims, der omslutter en trekantet kvist over sydsidens dør. Gesimsen er ført om hjørnet på gavlene, der begge er grundmurede i fuld højde, og som afsluttes under taget af et hvidt gesimsled. Taget er stråtækt og har en tagkvist på nordsiden, samt en skorstenspibe med sokkel og udkragning i rygningen.

De seks vinduer på sydsiden har buet overkant, og er to-rammede med tre ruder i hver ramme; det samme gælder vestgavlens vinduer for neden. På nordsiden er seks vinduer med lige overkant, to-rammede med seks ruder i hver ramme. Alle vinduerne har hvidmalede rammer og mørkegrøn karm og post. Over og under vinduerne er stik og sålbænk markeret med hvid kalk. I vestgavlen sidder et tre-rammet vindue og øverst et jernvindue med fire ruder. I østgavlen sidder et to-rammet vindue med buet overkant og øverst et jernvindue med fire ruder. Døren mod syd er en fyldingsdør med bosserede fyldinger og med en rude i øverste fylding, grønmalet med hvid staffering og pyntesprosse. Døren er nyere, men udført som en kopi af en dør, der formentlig er isat omkring år 1900. Over døren i den trekantede kvist, er et diagonaltstillet, firerudet vindue. Døren mod nord er en nyere revlehalvdør, men udført traditionelt og har i den øverste del et en oval rude.

I gavlene er isat dekorative murankre, i øst er de nederste ankre udformet som årstallet 1894. Planen er traditionel og velbevaret: fra forstuen, frangel, er der, ud over en opgang til loftet, til venstre indgang til vinterstuen, sønder donsk. Herfra er der adgang til en to-fags stue mod syd og gennem midtskillevæggen adgang til køkken og til sommerstuen, nor donsk. Fra køkkenet er der adgang til et spisekammer. I den tidligere stalddel op mod østenden er i dag indrettet et badeværelse mod nord og et værelse mod syd. Overetagen er indrettet med to værelser i hver gavl.

Forstuen har et ølandsflisegulv og har malede bræddevægge på alle sider, hvori der sidder enfyldingsdøre og enkelte revledøre. Et lille vindue i væggen over for indgangen fortæller om en tætseng (alkove) bagved. I vinterstuen, sønder donsk, er gamle fyrregulve, synlige bjælker med karnisprofil, to tætsenge (alkover) samt en-fyldingsdøre med hængsler og profilering af spejle, og indfatninger fra perioden omkring 1775-1800. Vinduesvæggen er beklædt med den karakteristiske Fanø-flise i brunt og ovnpladsen på midtskillevæggen er beklædt med en dekorativ blanding af hollandske fliser, både blå og brune, indrammet af pilastre. En svensk vindovn fra Carl XIIIs tid er tilsluttet skorstenen. Ovnen står på et gulv af store ølandsfliser. I den tilstødende stue mod syd, æ stow, hvor alle indvendige vægge er beklædt med malede brædder, er der fliser på pillerne mellem vinduerne. I stuen mod nord, nor donsk, er alle indvendige vægge beklædt med malede brædder. I køkkenet kan ildstedets oprindelige placering stadig aflæses, idet væggene her er beklædt med en blanding af blå og brune Fanø-fliser. Lofterne er næsten overalt med synlige bjælker, i sønder donsk med profil. Enkelte lofter er bræddelofter. I alle rum findes gamle døre, de fleste en-fyldingsdøre er fra perioden omkring år 1800 eller ældre. Vinduerne mod nord er ældst og har enkelte ældre rammer med den karakteristiske profilløse Sønderho-sprosse. Gulvene er bræddegulve, en del fornyet, men i traditionel udformning.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Sønderho, der fremstår som en unik og yderst velbevaret gammel landsby. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø orienteret solret, hvor gavlene vender mod øst og vest, og dermed indgår naturligt i Sønderhos bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre grønninger skaber en idyllisk helhed. Vestgavlen ligger lige ud til gaden med en lille stakit mod nord og omkring haven i syd og føjer sig således smukt ind i de karakteristiske åbne byrum i Sønderho.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus. Et gennemgående træk for denne bygningstype er de lave mure i én etage med rødt, hvidt-opstreget murværk, bortset fra vestgavlen, som er skuret og rødmalet, hovedgesimsen, der er hvidkalket og som også kanter den dekorative trekantkvist over hoveddøren. Hertil kommer, at taget er et stråtækt heltag med mønning af tørv og med traditionel skorstenspibe med sokkel og udkragning. Endvidere er vinduer, yderdøre, pigstenbelægning og murankre også en del af den traditionelle og homogene byggeskik i Sønderho.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ganske velbevarede, traditionelle planløsning, hvor man fra køkkenet har adgang til henholdsvis sommer- og vinterstue. I vinterstuen markeres ovnpladsen op ad skorstenen med fliser. I køkkenet er ildstedets placering stadig aflæselig, da det er beklædt med en blanding af brune og blå fliser. Flisevæggene i stue og køkken fortæller om Fanøs store tradition for sejlads og oversøisk handel.

Bygningen rummer et særdeles velbevaret interiør med mange ældre egnskarakteristiske bygningsdetaljer, herunder loftsbjælker, hylder under loftet, tætsenge (alkover), 200 år gamle en-fyldningsdøre med tilhørende indfatninger og klinkefald. Yderdørene er nyere, men udført i den lokale tradition, ligesom vinduerne mod syd, som må dateres til perioden i sidste del af 1800-årene, mens vinduerne mod nord må være en del ældre.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til længebygningens enkle form med lave mure og det store stråtag, der folder sig op om den trekantede kvist. Arkitekturen virker stærkt ved de enkle materialer, det opstregede murværk og de fremhævede, bemalede dekorationer omkring vinduer, døre og gesimser, som giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de velbevarede, raffinerede snedkerinteriører som bjælker, bræddevægge, døre og indfatninger, der tilsammen understreger rummenes varme og historiske atmosfære. De mange bræddeskillevægges høvlspor har en levende overflade af stor æstetisk værdi. Selvom materialet er det samme på skillevægge, lofter, indfatninger og døre, er de elegant adskilt gennem udformningen og de efterfølgende kontrastfulde bemalinger. Flisevæggene i køkken og sønder donsk er udtryk for en dekorationsglæde, som er en integreret del af den lokale arkitektur.

Læs videre om

• Krogården, Sønderho
• Øster Land 19, Sønderho
• Øster Land 20, Sønderho

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen