2. Generalkommando
.
2. Generalkommando
.
2. Generalkommando
.

2. Generalkommando, Viborg, 2. Generalkommando ligger på Sct. Mathias Gade 96 B i Viborg Kommune. Bygningen er fredet.

Beskrivelse

Fredningsforslaget omfatter 2. Generalkommandobygning (1913 af Søren Vig Nielsen). Bygningen, der i dag huser Forsvarets Bygningstjeneste, skal sælges, og Kulturarvsstyrelsen har på den baggrund valgt at forelægge forslag om fredning for Bygningssynet.

Bygningshistorie

Bygningen står stor og solid med mange fine håndværksmæssige detaljer, og den er en sjælden intakt repræsentant for den danske neobarokt fra begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen er opført til 2. Generalkommando, der omfattede området Jylland-Fyn. Bygningen indeholdt både lokaler til stabskontorer og en passende tjenestebolig. I dag anvendes hele bygningen til kontorer for Forsvarets Bygningstjeneste.

Beskrivelse

Bygningen ligger lige udenfor middelalderbyen i Viborg på skrænten mellem domkirken og søerne. Hovedbygningen ligger på hjørnet af Sct. Mathiasgade og Sct. Leonsgade med indgang fra Sct. Mathiasgade. Langs Sct. Leonsgade ligger en sidebygningen med samme højde som hovedbygningen. Begge bygninger har høje teglklædte saddeltage og mange svungne gavle, bl.a. over hovedindgangen og havesidens høje havetrappe. Foran hovedbygningen står et kvadratisk tårn med et højt buet tegltag med en forgyldt vejrhane øverst. En port leder ind til et åbent portrum, hvorfra der i er adgang til kommandantens bolig og gennemkørsel til en lukket gård mod øst.

I kanten af denne gård ligger mindre bygninger til hestestald, duehus, vognport og mødding! Mod Sct. Leonsgade afgrænser en mur en parkeringsplads, hvorfra der er adgang til haven bag hovedbygningen. Fra den højt hævede hovedindgang, som er markeret af to granitkugler og to hængende lygter, fører en fløjdør ind til en mellemgang og videre ind til et cirkulært ankomstrum, hvorfra midterkorridorer fører igennem bygningen. Ud for disse korridorer ligger en række rum, som stort set ikke er ændret siden opførelsen. Fra indgangen i tårnet fører en treløbet hovedtrappe med durchsicht op igennem bygningen. I overgangen mellem hovedbygningen og sidebygningen fører en trappe fra 1. sal til kælderen og længere nede i sidebygningen fører en bagtrappe op gennem hele bygningen. På 2. sal ligger paradesalen (tidligere den fine stue) ud mod haven med udgang til en balkon på toppen af en muret cylinder, hvorfra en symmetrisk trappe fører ned til haven. Fra balkonen er der udsigt til søerne øst for Viborg. Fra hovedtrappen er der endvidere adgang til et værelse inde i tårnet. Mellem salen og hovedtrappen er et ankomstværelse og vest herfor ligger den tidligere spisesal, som i dag er opdelt af en let skillevæg, men hvor de oprindelige paneler og loftsdekoration er opretholdt. Bag denne sal er et smalt rum som formentlig har været anretterrum.

Lokalerne i sidebygningen har været anvendt til soveværelser. Længst mod syd – ud for den lille udhængte altan – har der også været en stue. Den øverste 3. etage har oprindeligt været anvendt til lokaler til tjenestefolk. I forbindelse med indretning af kontorer her, er der etableret en række ovenlysvinduer i taget. Mindst lige så imponerende som hovedindgangen er den private indgang via porten, hvorover der er opsat et kobberskilt med forgyldt tekst under en kongekronge. På hver side af porten hæger to lamper båret af forgyldte løver over ni forgyldte hjerter. Inde i porten fører nogle buede granittrin op til en fløjdør, hvorfra endnu en trappe fører en frem til hovedtrappen. Ved siden af hovedtrappen fører en mindre trappe ned til kælderen. Portrummet, der er åbent ud mod den lukkede gård, har mod Sct. Mathiasgade to højtsiddende vinduer. Loftet har fritliggende bemalede bjælker, som ligger af på konsoller. Gårdrummet bag tårnet er belagt med brosten.

I den svungne mur ud mod Sct. Mathiasgade er etableret et særligt rum til flagstangen. Hovedbygningen og de mindre bygninger er i nyere tid blevet forbundet med en for bygningen fremmed mellembygning med fladt tag. De mindre bygninger, der oprindelig har været anvendt til hestestald, dueslag, vognport m.m., anvendes i dag til arkiv. I kælderen, som oprindelig har været anvendt til viktualierum, fyr- og brændselsrum, vaskekælder m.m. er der i dag arkiver, og i sidebygningen er en nyindrettet kantine og et møderum. Fra kantinen fører to nyere terrassedøre ud til en lavtliggende terrasse i haven.

Gennemførelsen af Hærloven af 1909 betød en omrokering af en del af den danske hær, og Viborg blev det militære centrum for Jylland-Fyn. Det var Viborg Kommune, der efter de gældende regler skulle sørge for indkvartering af mandskabet og i det hele tage sørge for bygninger og anlæg til militæret, og det er derfor Viborg-arkitekten Søren Vig-Nielsen (1876-1964), som i størst udstrækning har haft indflydelse på bygningen. I første omgang havde både generalkommandoen for Jylland-Fyn og Jyske Brigades stab kontorer og stabskvarterer i bygningen. I 1923 ophævedes 1. Generalkommando, og fremover var der kun Generalkommandoen med sæde i København tilbage. Jydske Brigade i Viborg blev i første omgang ændret til 2. Jydske Division, og fra 1933 til Jydske Division, som residerede i Generalkommandobygningen frem til november 1942, hvor tyskerne krævede alle danske enheder flyttet fra Jylland. Efter befrielsen blev bygningen igen overtaget af det danske forsvar. I 1959 ophævedes indkvarteringsloven af 1924 og i den forbindelse overtog Forsvarsministeriet ved Forsvarets Bygningstjeneste bygningen, og siden 1976 har Forsvaret Bygningstjeneste være ene beboer i Generalkommandoen.

Bygningen er i en god stand. For få år siden er alle vinduer malet med linoliemaling og alle fuger i istandsat. Den 17. september 2003 blev der af Viborg-Fonden doneret og opsat en bronzetavle på bygningen med oplysninger om bygningen. Tavlen blev opsat som en påskønnelse af Forsvarets Bygningstjenestes Infrastrukturdivisions fint gennemførte istandsættelse af bygningen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links