Algade 24 ligger på Algade 24 i Middelfart Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Algade 24 er antageligt opført i 1700-tallet dels i bindingsværk og dels i grundmur og har en central placering i Middelfarts historiske bykerne med facaden orienteret mod byens torv.

Ifølge Middelfart Museum var forhuset i Algade 24, en del af det, der gennem flere hundrede år var Middelfarts rigeste og største gård i byen. Selve forhuset var 14 fag langt og med en port til gården, hvor der var side og bagbygninger. I dag står bygningen overpudset med bindingsværket, der svagt viser sig som konturer i facaden.

Bygningen har fungeret som både købmandsgård, præstebolig, skolebygning og i nyere tid som bank og erhvervsejendom.

Af et historisk foto fra før 1896 stod bygningen med en portåbning i fagene, der lægger sig op til Algade 26. Omkring 1900-talet blev porten til gården og bygningen blev udvidet mod øst.

Af Museumsinspektør Hugo Mathiessens foto fra 1916 fremstår bygningens facade mod torvet som i dag.

Beskrivelse

Algade 24 er beliggende på hjørnet af Algade og Grønnegade i Middelfarts ældste bydel. Forhusets facade er orienteret mod byens torv og er sammenbygget med naboejendommen. Bagsiden af bygningen er orienteret mod en have og en parkeringsplads.

Ejendommen er opført i to etager dels i bindingsværk og dels i grundmur, der står pudset og malet over en lav gråmalet sokkel. Konturerne af bindingsværket anes under pudsen i gadefacaden. Mod gården ses spor af en kampestenssokkel. Bygningssiderne afsluttes af en muret og let profileret gesims. Mod gårdssiden er de søndre fag og taget trukket let frem. Bygningen bærer et ubrudt, rødt, teglhængt heltag med to skorstenspiber i rygningen. I tagfladen mod haven er der mindre støbejernsvinduer. Vinduerne er hovedsageligt ældre, småtopsprossede to- og firerammede vinduer samt etrammede vinduer, mens der mod gården findes nyere et-rammede vinduer uden sprosser samt nyere koblede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. I det østre fag sidder en etfags fyldingsdør forsynet med glaspartier, pyramidebosser og overvindue og en foranliggende granittrappe. Mod gården ses tre nyere døre, herunder en tofags trædør med glaspartier og en foranliggende trappe, en nyere tofløjet glasdør med overvinduer og en ældre trædør med opsprosset overvindue.

Bygningen har været anvendt til kontor og bank og bærer mod gårdsiden og i bygningens indre præg af en nyere planløsning, men med elementer af en ældre planstruktur i de gadevendte værelser med rumsuiter og dobbelte fløjdøre.

Bygningens stueetage er indrettet med indgange fra både gade- og gårdsiden. I det søndre fag er indgang fra gaden, hvorfra der er adgang til et smalt trapperum, med forbindelse til bygningens første etage og loftet, samt til en smal korridor med udgang til gårdsiden. Trappen er en ældre ligeløbstrappe med drejede balustre antageligt fra 1800-tallet. Fra trapperummet er der adgang til gadevendte hovedrum en suite med dobbeltfløjede fyldingsdøre enfilade og et gavlvendt rum med lysnings- og brystningspaneler og dybe vinduesnicher mod gaden. I det midterste rum er en nyere treløbstrappe, der giver adgang til første etage. I forlængelse af det centrale rum er et gadevendt rum med en nyere indretning med en bankboks samt en gennembrudt væg mod gårdsiden. Mod gården er en række værelser orienteret mod haven samt et toilet. I de nordre fag forefindes endvidere en nyere indgang fra havesiden. Herfra fører en nyere treløbstrappe til første etage. Bygningens første etage er indrettet med en midterliggende fordelingskorridor, gade- og havevendte værelser med badeværelse mod havesiden. En ældre etløbstrappe giver adgang til loftet, der dels er uudnyttet og dels indrettet til pigeværelser opdelt af lette bræddevægge. Det uudnyttede tagrum har ældre bræddegulv, synligt tagværk og synlige skorstenskerner. Værelserne har bræddegulve, tapetserede vægge og lofter.

Af ældre bygningsdele og -detaljer kan nævnes ældre vinduer med anverfere og stormkroge, paneler, et- og tofløjede fyldingsdøre enfilade. Det indre bærer desuden præg af en række nyere bygningsdele og -detaljer og materialer, herunder nyere trapper, en bankboks, flise-, plade-, tæppe-, og linoleumsbelagte gulve, pudsede og tapetserede vægge, sænkede brædde- og pladelofter.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Algade og Grønnegade med facaden ud til torvet, hvor bygningen indgår som en integreret del af husrækken og indgår derfor som et væsentligt rumdannende element, der er med til at opretholde den gamle gadestruktur med pladsdannelse i Middelfarts historiske bykerne.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Algade 24 knytter sig til bygningen opført i 1700-tallet i bindingsværk og grundmur i to høje etager i hovedgaden i Middelfarts historiske bykerne, hvor bygningen historisk set har været med til at opretholde et historisk gadenet.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede elementer af en ældre og traditionel grundplan med stueetagens rumsuiter samt alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, tofløjede fyldingsdøre og lysnings- og brystningspaneler samt vinduer med ældre detaljer, der elementer, som vidner om bygningens alder. Hertil kommer det uudnyttede tagerum med ældre bræddegulve og tagetagens synlige skorstenskerner og tagværk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Algade 24 er relateret til den enkle toetagers bygning, der med sin lange og høje bygningskrop med det store, ubrudte, røde teglhængte heltag indtager en markant position i Middelfarts hovedgade mod torvet.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links