Amaliegade 43 ligger på Amaliegade 43 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Amaliegade 43, København
Bygningshistorie
For- og sidehus er opført i ca. 1790 af Johan Martin Quist og fuldført af tømrermester Andreas Hallander i 1792-1793. På opførelsestidspunktet var bygningen ejet af Kammerherre Winterfeldt. Den blev opført som boliger for det fine borgerskab, og i 1871 blev huset forsynet med en tofags kvist samt to flankerende kviste.
Beskrivelse
Amaliegade 43 ligger i husrækken på vestsiden af Amaliegade. Bygningen rummer i dag kontorer. Amaliegade 43 er en tre etager høj og tre fag bred, grundmuret bygning, der i et smigfag på gårdsiden er forbundet med et smalt seksfags sidehus. Bygningen hviler på en sortmalet sokkel og bærer et heltag af sortglaserede tegl med en firefagskvist mod gaden, hvoraf de to midterste fag er fremrykket og bærer en tagterrasse. I gårdsidens tagflader på for- og sidehuse sidder der seks kviste og seks tagvinduer. Facaden fremstår pudset og hvidmalet og er inddelt i under- og overfacade ved en glat kordongesims. Underfacaden er refendfuget og der er en portåbning med et halvrundt vindue i det ene yderfag. Overfacaden er glatpudset og omkring alle vinduer er der profilerede indfatninger og konsolbårne sålbænke, facaden afsluttes øverst af en hovedgesims med sparrekopper. På nær kælderetagens vindue, er alle vinduer på gadesiden ældre, hvidmalede, dannebrogsvinduer. Kælderens ene vindue er et nyere kvadratisk, firdelt vindue. På gårdsiden er murværket pudset og gulmalet, alle vinduer er ældre, enkeltlags dannebrogsvinduer med forsatsruder. Fra portrummet er der adgang til bygningens hovedtrappe, hvor de ældre drejede balustre og mahognihåndlisten er bevaret. Fordørene til de enkelte etager er tofløjede fyldingsdøre, hvis overvinduer har diagonale sprosser. Trappetrin og reposer har flere steder fået nyere overflader i en lys træsort. Den gennemgående etageplan er kendetegnet ved to mindre stuer i portfaget: mod gaden og en mod gården, samt en større stue mod gaden og en stue i smigfaget, der åbner sig ind i sidehuset. Sidehuset er oftest åbnet til et eller to større rum med køkken og badeværelse i de bageste fag. På alle etager er forhusets stuer prydet med stukprofiler og rosetter. De ældre enkelt- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter er bevaret. Der er ligeledes bevaret fod-, hel- og lysningspaneler. Flere steder er der faste gulvtæpper og nyere kontorgulve for at kompensere for skævheder i bygningen. Kælderen fremstår med nyere overflader og er under reparation efter vandskade. Loftet er indrettet til en privat lejlighed.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Amaliegade 43 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken, hvor den indgår som en integreret del af gadebilledet i Amaliegade og er med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Amaliegade 47 knytter sig i det ydre til den klassicistiske facade, der vidner om bygningens fortid som borgerligt beboelseshus i en af byens fine kvarterer. Den udsmykkede facade markerer sig i forhold til den uudsmykkede gårdside sig som bygningens fornemmeste side. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre plan med fortrappen med fornemme tofløjede hoveddøre til lejlighederne og lejlighedernes repræsentative stuer, der vender mod gaden.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens opbygning med den refendfugede underfacade, der giver tyngde og danner basis for den glatpudsede overfacade, hvis udsmykning begrænser sig til de enkle vinduesindfatninger med konsolbårne sålbænke. Herved får den får den klassicistiske facade et enkelt, helstøbt udtryk. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til lejlighedernes repræsentative stuer, hvor de symmetrisk placerede dobbeltdøre sammen med brystnings- og lysningspaneler samt stukkatur giver disse interiører et elegant og herskabeligt præg.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
