Bagergade 40, Svendborg

Bagergade er en af Svendborgs ældre gader og nævnes ved navnet Bagergade allerede i år 1435. Navnet er enten opstået, fordi der lå bagerier i gaden, eller også på grund af gadens beliggenhed som en bag-gade. Forhuset blev opført i 1838 som beboelse for direktøren i bryggeriet Concordia. Bryghusbygningerne lå nord for beboelseshuset. I 1900 blev Storkøbmand J.P. Baagøes bryggeri Concordia opkøbt af Svendborg Bryghus. I dag anvendes både forhuset og bryghusbygningerne af forskellige kontorvirksomheder.

Forhuset ligger på nordsiden af Bagergade og er sammenbygget med en høj mur på begge sider. Bag forhuset ligger flere toetages fabriksbygninger med en tilhørende fabriksskorsten, disse bygninger er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er en enetages, grundmuret bygning med høj sokkel og rødt, teglhængt heltag og halvvalmede gavle. Mod gården er en bred gavlkvist med zinktag, og ved vestgavlen er en lav udbygning med et skiferklædt tag med bredt udhæng og profilerede spærender. Facaderne fremtræder med sort sokkel, gulmalede, pudsede mure og en hvid, profileret sparrenkopgesims. Mod gaden er yderfagene udført med refendfuger, mens de øvrige sider står plane. Mod gaden er der nyere, korspostvinduer med opdelt nedre ramme, som er forsynet med termoruder samt nyere, torammede og opsprossede kældervinduer med termoruder udført som strukturglas. I østgavlen er der ældre opsprossede et- og torammede vinduer. På bagsiden er der nyere og ældre vinduer i forskellige formater, nogle er korspostopdelte, andre er torammede og tredelte eller småsprossede. I vestgavlen er der nyere, torammede og tredelte vinduer. I udbygningen er der et lille og et stort etrammet vindue samt en ældre fyldingsdør med diagonaltopsprosset overvindue. Foran døren ligger to trappetrin af granit. I gårdsiden fører en ældre granitstenstrappe ned til en traditionelt udført, tofløjet revledør. Vinduerne mod gaden og i gavlene er malet hvide, mens de mod gården er malet brune, ligesom kælderdøren. Hoveddøren fremtræder olieret.

Indvendigt fremtræder bygningen med en ældre planløsning i stueetagen. Fra hoveddøren giver entréen adgang til et par sekundære rum mod gården samt et køkken, et spisekammer og to mindre rum ligeledes mod gården, mens der mod gaden er tre stuer en suite. Fra entréen er der ligeledes adgang til en indliggende trappe, som fører op til tagetagen, der er indrettet med en skabsgang, et soveværelse, et badeværelse samt to værelser i hver gavl. Bygningen fremtræder med overvejende ældre og traditionelle materialer, herunder bræddegulve, parketgulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Dog bærer førstesalen præg af en ombygning fra 1950'erne eller 1960'erne med plane finérdøre med bakelithåndtag og tidssvarende indbyggede skabe samt glaspartier i loftet over soveværelse og skabsgang, hvori der monteret elektrisk lys. Der er bevaret en mængde ældre bygningsdetaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og tidstypiske greb, indbyggede skabe med ældre skabslåger, et ældre forrammekøkken og en ældre kvartsvingstrappe. Under bygningen er der en kælder. Gulvet er belagt med teglsten og teglklinker, væggene af kampesten og teglsten er hvidkalkede, loftbrædder og bjælkelag er synligt. Bjælkelaget støttes af træstolper, og der er bevaret ældre revledøre med ældre beslag.

Den miljømæssige værdi for forhuset knytter sig til beliggenheden i den krumme Bagergade, hvor den sammen med de to høje hegnsmure definerer og opretholder gadens forløb af større og mindre byhuse. Hertil kommer forhusets funktion som en markør i gadebilledet for det forholdsvis store bryggerikompleks som bygningen oprindeligt indgik i. Sammen med den pigstensbelagte gårdsplads, brønden, haven, bryggeribygningerne og fabriksskorstenen udgør forhuset en del af fortællingen om et tidstypisk, mindre industrianlæg i en større købstad.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til den oprindelige funktion som direktørbolig, hvilket kan aflæses i bygningens herskabelige, klassicistiske ydre, der kommer til udtryk i den karakteristiske solitære fremtoning med halvvalmede gavle, høj sokkel, pudsede facader og symmetrisk facade mod gaden med fremhævede, refendfugede endefag, profileret sparrenkopgesims og korspostvinduer med opdelte nedre rammer, som er kendetegnende for arkitekturstrømningerne i begyndelsen af 1800-tallet. Hertil kommer den ældre hoveddør, der ligesom facaden var et udtryk for ejerens velstand. Hoveddørens dørplade er udsmykket som en stiliseret, bred søjle med base og kapitæl, og de rette, symmetriske linjer og kanneleringerne understreger inspirationen fra de klassiske idealer. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved den mere nedtonede bagside med en enkel gesims og opsprossede vinduer, idet bagsiden står i kontrast til den herskabelige facade.Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til stueetagens oprindelige planløsning med en centreret midtergang og et indliggende trapperum samt de sekundære rum placeret mod gården og de repræsentative, en suite beliggende stuer, placeret mod gaden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer som en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, profilerede topstykker og tidstypiske greb af støbejern og træ, stukkaturudsmykningen med rosetter og hulkehlsstuk, forrammekøkkenet og kvartsvingstrappen, der alle er med til at understrege bygningens autentiske og tidstypiske indre. Endvidere kommer kælderen med de ældre teglstensgulve, kalkede mure og synlige bjælkelag.

Den arkitektoniske værdi ved Bagergade 40 knytter sig i det ydre til den fritliggende bygnings symmetriske og udtalte horisontale præg, der understreges af gadesidens ubrudte tagflade, den høje sokkel og hovedgesimsen. Symmetrien afbalanceres i de fremhævede endefag og de taktfast placerede vinduer. Bygningens fornemme og velproportionerede udtryk understreges af det afvalmede tags elegante opskalkning og den konsekvente anvendelse af få dekorative elementer, som eksempelvis den profilerede hovedgesims med sparrenkopmotiv, refendfugningen og den detaljerige hoveddør.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer, hvor de ældre, traditionelle overflader og bygningsdele tilsammen danner et herskabeligt og stemningsmættet interiør, der harmonerer med bygningens alder.

Læs videre om

• Christiansmøllen, Svendborg
• Skattergade 10, Svendborg
• Vester Skærninge Præstegård, Svendborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen