Benzonsdal blev oprettet som en ny herregård i 1730, da ejeren, Peder Benzon, udskilte jorden fra sit gods Gjeddesdal. Herregården var da på knap 54 tønder hartkorn hovedgårdsjord. Han lod en hovedbygning og avlslænger opføre i bindingsværk. Til herregården hørte bl.a. et teglværk og fire møller ved Lille Vejleå. I 1700- og 1800-tallet udvidedes jordbesiddelserne, og også to kirker blev tilkøbt. I 1853 hørte 140 tønder hartkorn fæstegods og 30 tønder hartkorn arvefæstegods til herregården.
I 1853 købte grev Carl Christian Cornelius Lerche herregården. Bygningerne blev revet ned og nye opført i 1856. Hovedbygningen, som er opført i blank mur med gule sten, er stilistisk enestående i dansk arkitektur. Den rektangulære, senklassicistiske husblok med let fremspringende hjørnerisalitter tilføres en historicistisk borgstil med en række små hængekarnaptårne, placeret øverst på gavlene. Gavlene bliver derved husets hovedfacader, hvor også indgangsdørene er placeret. Bygningen er i to etager over en høj kælder. Op til havefacadens dør førte oprindelig en høj trappe med en pergola foran døren. Pergolaen er en italiensk inspiration, ligesom hovedetagens indretning med rummene omkring en central hall som i en florentinsk paladsgård. Bygningen er også inspireret af samtidens restaureringer af middelalderborge i både Tyskland, England og Frankrig. Arkitekten er ukendt, men bygherren, der havde rejst i Europa, kan måske være planlæggeren af denne særegne bygning.
Avlsbygningerne er fornyet flere gange, senest efter en brand i 1992. Ved nyopførelsen er den oprindelige placering fastholdt, så der stadig dannes en gårdsplads. Jorderne blev fredet i 1970’erne. Herregården er stadig i familien Lerches eje. Tæt herpå ligger en gravhøj fra bronzealderen.
Benzonsdal driver konventionelt landbrug med planteavl. For at bevare det karakteristiske, åbne herregårdslandskab er jorden omkring godset fredet.
