Beyergården ligger på Maarup Hovedgade 22 i Samsø Kommune. Bygningen er med middelalderlige dele, fredet.
Beyergården, Mårup
Beyergården
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Beyergården som en velbevaret repræsentant for en firelænget bondegård, beliggende i en landsby, med stuehus og udlænger med oprindelse i 1700-tallets anden halvdel og med udvidelse fra midten af 1850erne. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den aflæselige bygningshistorie, der især gør sig gældende i østlængen, som blev opmuret i kampesten omkring 1900, og mindre udvidelser mod øst og nord.
Den kulturhistoriske værdi ved Beyergården knytter sig i det ydre til anlæggets bindingsværkskonstruktion med gennemstukne bjælkehoveder og styrtrum, løsholter og dokker. Nogle steder er konstruktionen uden fodrem, og står stolperne direkte på syldsten. Der knytter sig tillige kulturhistorisk værdi til den traditionelle farveholdning med hvidkalkede tavl, sort opstolpet bindingsværk og tofarvet træværk i stuehuset. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningernes alder, herunder heltagets stråtækning med den bundne mønning, sugfjæl og de ældre småsprossede vinduer, fyldings- og revledøre, -porte og -luger. Hertil kommer sammenbygningen af stuehus og østlænge i et rundet hjørne, der vidner om gårdens nyere bygningsudvikling.
Derudover er den kulturhistoriske værdi i det ydre relateret til det let aflæselige hierarki mellem længerne, der tydeligt afspejler de oprindelige funktioner, hvor stuehuset har større vinduer, skorstenspibe og fyldingsdøre, mens længerne, der har været anvendt til stald, lo og lade, har mindre støbejernsvinduer i forskellige formater samt revledøre og porte. Skorstenens placering i tagryggen understøtter tillige hierarkiet og fremhæver stuehuset som den vigtigste bygning.
Den kulturhistoriske værdi i stuehusets indre knytter sig til den stort set bevarede ældre grundplan uden langsgående skillevægge. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer i stuehuset, herunder bræddegulv, revledøre med beslag og fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, synlige loftsbjælker med loftsbrædder imellem samt vinduesdetaljer. Stuehusets interiør og håndværksmæssige udtryk vidner om bygningens status som den fineste af længerne.
I avlslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de enkle planløsninger, der afspejler rummenes tiltænkte brug, ligesom bygningernes slidstærke, enkle materialeholdning svarer til deres oprindelige brug til dyrehold og lade.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til gårdens helhed af stråtækte og hvidkalkede længer placeret omkring den store brolagte gårdsplads. De kraftige stråtage, kun brudt af enkelte tagskægskviste, giver gårdens længer tyngde, og det homogene farvevalg binder de forskellige længer sammen, hvor østlængens østside i kampesten er en undtagelse. De hvide mure kontrasteres af de blå-røde torammede vinduer og blå-røde døre, der fremhæver stuehuset, og de jernmønjemalede støbejernsvinduer og de sortmalede porte og luger, der giver længerne et enkelt udtryk.
Den gennemgående brug af sort opstolpet tømmer giver tillige anlægget en karakteristisk og pyntelig karakter, ligesom tømmeret på fin vis opdeler bygningskroppene i en taktfast rytme. Anvendelsen af kampesten mod øst giver længen et robust udtryk.
Den arkitektoniske værdi knytter for stuehuset også til skorstenspiben, de torammede vinduer og fyldingsdøre, hvoraf hoveddøren er tofløjet, som markerer stuehuset som anlæggets vigtigste bygning. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der begrænser sig til vinduer og fyldingsdøre.
I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets næsten intakte planløsning samt plankegulve, lofter med synligt bjælkelag, fyldningsdøre med indstukne hængsler og gerichter, revledøre med beslag og vinduernes detaljer, der giver bygningens indre et enkelt og elegant udtryk. I de øvrige længerne knytter den arkitektoniske værdi sig i det indre til den bevarede planløsning med det bevarede inventar.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
