Borup gamle Skole

Borup Gamle Skole er Borups sidste tilbageværende, stråtækte bygning, og den eneste tilbageværende længe af et tidligere trefløjet anlæg. Bygningen fungerede oprindeligt som degnebolig. I 1720-erne blev det pålagt degnen at undervise børnene. Dele af den nuværende bygning er muligvis først opført i 1750. Bygningen har været indrettet til to lejligheder. Omkring 1960 købte Borup menighedsråd bygningen, som i dag huser kirkens gravere. Bygningen fik for få år siden nyt stråtag.

Borup Gamle Skole ligger tæt op ad kirkemuren, umiddelbart syd for Borup Kirke. Bygningen er en ti fag lang og fire fag bred, hvidkalket og stråtækt bindingsværkslænge. Bygningen har en synlig sokkel af kalkede syldsten. Vinduerne er én- og torammede, traditionelle grønmalede vinduer. Overgavlene er beklædt med lodretstående brædder, mønningen har kragetræer og i rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. Døren mod gaden er en nyere, revlebeklædt dør med to glasfyldinger øverst. I det indre er bygningen kendetegnet ved en traditionel planløsning med flere mindre rum samt en større gennemlyst stue. Hertil kommer traditionelle overflader på gulve, vægge og lofter, herunder teglstensgulve og bræddelofter med ældre, synlige bjælker. Loftet er uudnyttet.

Borup Gamle Skoles miljømæssige værdi knytter sig til placeringen tæt op af kirkemuren og samhørigheden med kirken, hvor bygningen i høj grad bidrager til opretholdelsen af det historiske kulturmiljø.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den traditionelle længebygning med synlige syldsten, egnskarakteristisk overkalket bindingsværk og ubrudt stråtækt tag med kragetræer. Hertil kommer den repræsentative gadeside med større vinduer samt den næsten lukkede side mod kirkegården. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning samt til de bevarede, ældre konstruktioner, herunder loftsbjælkerne.

Borup Gamle Skoles arkitektoniske værdi ligger i den traditionelle, prunkløse fremtræden med synlige syldsten, hvidkalkede mure, helgavle og et ubrudt, stråtækt tag med en enkelt skorstenspibe i rygningen. Udtrykket er ydmygt og ganske solidt, hvilket især skyldes de store syldsten og det kraftige tømmer.

Læs videre om

• Kirkestræde 9, Køge
• Nørregade 41, Køge
• Vestergade 31, Køge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen