Faktaboks

Claus Berg
Født
1475.1470, Lübeck
Titel
Billedhugger, maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Tyskland, Danmark

Biografi

Claus Berg var leder af det betydeligste danske billedhugger- og malerværksted ca. 1505-1532. Han blev ifølge sin sønnesøns optegnelser fra ca. 1592 kaldt til Odense af dronning Christine og må være ankommet senest omkring 1504, da hans søn Frantz blev født og fik dronningen som fadder. B. nævnes 1507 som borger i Odense. 1508 og 1510 nævnes han i dronning Christines hofregnskaber som "Claus maler". Dronningen skænkede ham en gård i Odense kaldet Apostelgården, nedbrudt 1811. Udsmykningen af koret i Gråbrødrekirken i Odense er B.s eneste sikre værk. De bevarede dele er nu alle i Skt. Knuds Kirke. B.s mange andre arbejder er tilskrevet ham på et stilistisk grundlag. Kun få af disse står som delvis originale helheder, f.eks. altertavlen i Sanderum. De bevarede værker må anskues ud fra den store altertavle fra Gråbrødrekirken. En genrestaurering af altertavlen 1973-86 viste, hvorledes konstruktion, udskæring, staffering, forgyldning og maleri tilsammen udgjorde kunstværket. 90% original staffering var bevaret under flere lag af senere overmalinger. En sammenligning af Himmelkroningsscenen med et tilsvarende afrenset motiv i Vindinge Kirke viser, at billedskærerne kun skabte skelettet, malerne og forgylderne det endelige værk. Alle dele af arbejdet på den store tavle var udført på højeste nordeuropæiske kvalitetsniveau. B. er tidligere blevet beskrevet som billedskærer, men hans rolle opfattes nu som værkstedslederen, der tilrettelagde arbejdet, fastlagde stil og brug af forlæg samt den valgte teknik.

Ingen kan sige, om B. har været billedskærer eller har malet. "Maler" betød i samtidens tyske kontrakter den, der stod for produktionen af altertavler. B.s sønnesøn skrev om ham under omtalen af altertavlen til Gråbrødrekirken: "dog han derpaa intet arbeidede, men holdt svenne dertil". Det var 12 svende, som dronningen lønnede hver månedsdag, snedkere, billedskærere, stafmalere, forgyldere og malere. Det er muligt at skelne mellem flere malere, som udførte fløjmalerierne på altertavlerne. Der er ligheder mellem malerierne på tavlerne i Århus, Sanderum, Vejlby og det bevarede fløjmaleri fra Tirstruptavlen. En anden malestil findes på Bregningetavlens fornemme yderfløje. Tilsvarende kan flere medarbejdere udskilles på Skt. Knudtavlens malerier, skulpturer og relieffer. Tilsyneladende har værkstedet også udført kalkmalerier i forbindelse med entrepriser i Bregninge Kirke, Ærø, og i Ribe Domkirke. Snedkernes og billedskærernes behandling af egetræet er fremragende. Figurskæringerne er virtuose og rankeværket i indramningen af midtskabenes arkader tyndt udhulet. Forgylderteknikken og udsmykningen med udskårne frihåndsmønstre i baggrundens forgyldte kridtgrund og punslede ornamenter i dragternes forgyldte detaljer findes ikke bedre på værker fra tiden.

Ligesom ideen om egenhændig kunst må også teorien om den fra naturen skabende kunstner opgives i forhold til B. Så godt som alle figurer, relieffer og malerier bygger på en sammenkobling af grafiske forlæg. Tryk af Israel van Meckenem, Martin Schongauer, Lucas Cranach d.æ. og Albrecht Dürer er de mest berømte. B.s kunst bestod i at forene de forskellige sort-hvide tryk til sammenhængende motiver med perspektiv i skæringerne og betydningsbærende staffering eller til malerier, hvor forlæggets højdeformat kunne ændres til breddeformat ved tilføjelse af nye figurer. Samtidig tilføjede B. en fællesstil i figurerne dækkende over de forskelligartede forlæg. B.s betydning for dansk kirkekunst har været stor. Værkstedets mæcen var den først kendte i Danmark, dronning Christine. Hendes to brødre, kurfyrsterne af Sachsen, ansatte Cranach d.æ. som hofmaler nogenlunde samtidig med, at hun indkaldte B. Cranachs grafiske værk har hun formentlig formidlet til sin maler til brug for altertavlerne. Hvor B. fik sin uddannelse vides ikke. Veit Stoss er nævnt. Benedict Dreyer i Lübeck kan også have haft betydning. En detalje som egeblads-ornamentikken i baggrunden på B.s altertavler kendes fra Dreyers arbejder, mens ornamentikken på denne tid normalt var granatæblemønster.

Genealogi

Berg, Claus, ca. 1470/75-1532-, billedhugger og maler. *ca. 1470/75 i Lübeck, ?efter 1532 i Nordtyskland. Forældre: Skomager i Lübeck Jakob Berg og NN. ~med Margaretha Grott, *i Rendsborg, datter af Evert G. og NN.

Videre læsning

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links