Danmarks Rederiforening, København

Bygningen ligger i Frederiksstaden ud for Toldbodgade på en grund umiddelbart nord for Frederiks Hospital. Grunden blev udskilt fra Frederiks Hospital omkring 1919. Bygningerne består af et forhus og et sidehus, der er bygget sammen med den samtidige nabobygning mod nord, opført for dampskibsselskabet A/S Dannebrog. Forhuset Det grundmurede tre etager høje og syv fag lange forhus afsluttes af et mansardtag med sortglaserede tegl. Murene er pudsede i lyse, grå nuancer. Vinduesindfatninger og hovedgesims mod gaden er udført af Cottasandsten, mens de samme led mod gården er af cement. Etageadskillelserne er af jernbeton. Facaden følger i sin hoveddisposition den københavnske neoklassicismes typiske facadeskema for et borgerhus, mens tagformen er ældre og tilpasset naboen mod syd, en af Frederiks Hospitals pavilloner. Facaden står med refendpudset underetage, let fremhævede endefag, hvor vinduerne i hovedetagen prydes af balustre, indramninger og fordakninger. De fem let tilbagetrukne midterfag i hovedetagen har høje vinduer, som afspejler, at den bagvedliggende mødesal går gennem to etager. Vinduerne har halvcirkelformet afslutning, er uden indramninger og minder f.eks. om vinduerne i Metropolitan Skolens hovedetage. Vinduerne er brunmalede og oprindelige. Adgangen til forhuset sker gennem porten, som er placeret i det sydlige endefag. De oprindelige portfløje er bevaret. Portrummet prydes af kvadreformede cottasandsten og et rigt stukloft. Fra portrummet føres den besøgende gennem en vestibule op ad en bred, enkeltløbet trappe til den høje stueetage, hvor foreningens administration er placeret, og til hovedtrappen, der er lagt længst mulig borte fra indgangen. Det største administrationslokale er i dag opdelt i to rum af en let skillevæg, og døren fra trapperummet er erstattet af en receptionsskranke. Hovedtrapperummets vægge er kvadrebemalet i lyse grå nuancer. Elevatorens fine snedkerarbejde er bevaret, og man har undgået at opsætte nye indvendige døre. I hovedetagen findes foreningens repræsentationslokaler. Fra trappen er der adgang til hall'en, som prydes af to marmorpudsede søjler med joniske kapitæler, pilastre og en kamin af sort og hvidgul marmor med a al greque mønster. De to monumentale fløjdøre, der indrammes af portaler, fører til mødesalen og et konferenceværelse. Mødesalen, der går gennem to etager, har hvælvet kassetteloft med mange takkede stjerner i felterne over en stærkt fremspringende gesims. Væggene er opdelt i enkle felter, der prydes af et enkelt smalt bånd. I hver endevæg findes en kamin af rød veronamarmor med a al greque mønster, og herover spejlramme og relief af hvid carraramarmor. Reliefferne er udført af Utzon Frank. Gulvene i repræsentationslokalerne er belagt med parketgulve i modsætning til de øvrige etager, som er beklædt med linoleum. Etagen her over anvendes til administration. I rummet over hall'en er de oprindelige søjler moderniseret. Mansardetagen blev oprindelig anvendt til direktørbolig og anvendes i dag til administration. Den oprindelige rumudsmykning er bevaret i de fleste rum, omend farvesætningen er ændret. Spisestuen er opdelt af en let skillevæg, og køkkenet er fjernet. Der er efter opførelsen opsat en pejs i herreværelset. Flere af de oprindelige dørgreb er fjernet, men nogle er bevaret. Entréen prydes af paneller og pilastreagtige felter. I den tidligere dagligstue har ejeren for nyligt afdækket de oprindelige dørstykker af Axel Salto. Sidehuset Det tre etager høje og 17 fag lange sidehus dækkes som forhuset af et mansardtag med sortglaserede tegl. Murerne er pudset i en lysegrå nuance mod syd og vest og en mere brunlig nuance mod nord. Murene opdeles af et gesimsbånd over første etage og en hovedgesims. Vinduerne, der er oprindelige og brunmalede, er uden indramning. Det på tegningen viste korte murstykke mod vest synes ikke at være opført. En lille dobbeltløbet trappe fører til indgangen, som er omgivet af en portal med trekantsgavl. Etageadskillelserne er udført i jernbeton. Gennem en lille vestibule er der adgang til trapperum og elevator, hvis fine snedkerarbejde er bevaret. Sidehuset opdeles i hver etage af en langsgående korridor med paneller og pilasteragtige smalle felter. Loftet er let sænket. Fra korridoren er der adgang til kontorlokalerne. Lokalerne mod syd udgør konstruktivt set et rum, der efter behov kan opdeles af lette skillevægge. Nogle døre er erstattet af glasplader, men de oprindelige døre er gemt. Sidebygningen var oprindelig beregnet til udlejning, og lokalerne er også i dag udlejet til virksomheder med relation til branchen.

Bygningerne er opført for Dansk Dampskibsrederiforening, der indtil da havde haft til huse i lejede lokaler. Foreningen er grundlagt i 1884. Bygningerne blev opført for en del af det beløb, der var opsamlet i et krigsforsikringsfond oprettet til at imødegå tabene under Første Verdenskrig. Efter krigen var der et betydeligt overskud i fonden. Mere generelt kan bygningen opfattes som et resultat af væksten af servicesektoren, som begyndte at få større betydning i så vel det private erhvervsliv som den offentlige forvaltning i årene omring 1900. Bebyggelsesmæssigt kom det blandt andet til udtryk dels i udviklingen af kontor- og forretningsejendomme som særskilte bygningstyper dels i dannelsen af citykvarterer. I København blev den første forretningsejendom, Købmagergade 50, opført 1884-85 af Valdemar Ingemann. Som det er karakteristisk for bygningstypen, har ejendommen store rum, der er beregnet til at blive underopdelt af lette skillevægge alt efter lejernes behov. Men det var først i årene fra 1895 til 1911, at forretningsejendommene blev opført i større tal, samtidig med at det centrale København omkring Strøget blev omdannet til et citykvarter. Efter Første Verdenskrig begyndte Frederiksstadens omdannelse fra et overvejende beboelsesområde til citykvarter. Andre eksempler på bygninger, der huser interesseorganisationer, er: Industriforeningen (oprettet 1838), Rådhuspladsen, opført 1872 til udstillingsbygning af Vilh. Klein og ombygget 1880 til foreningens brug og udlejning. Nedrevet ca. 1975. Arbejdsgiverforeningen (oprettet 1899), Vester Voldgade, opført 1911-12 af Axel Berg. Landbrugsrådet (oprettet i 1919), Axelborg opført 1918-21 som forretningsejendom af V. Hvalsøe og A. Wittmaack.

Læs videre om

• Nationalmuseet, Prinsens Palæ, København
• Strandgade 24, København
• Toldbodgade 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen