Den tidl. Klokkerbolig, Valsølille

Den trelængede bindingsværksgård blev formentlig opført i begyndelsen af 1700-tallet, og har igennem tiden været anvendt som aftægtsbolig for præsteenker, der fik tildelt gården som enkesæde, samt bolig for kirkens klokker og graver. Skjoldenæsholm har tillige anvendt Den Tidligere Klokkerbolig som jagthytte. I dag er den indrettet til privat beboelse. Gården kaldes også Valsølille Præstegård. Præst og degn tog ofte turen over Valsølille Sø i robåd, når de skulle fra Valsølille sogn til Jystrup sogn. Men siden 1698 har præsten altid boet i hovedsognet Jystrup, hvilket betyder at præstegården i Valsølille må have været en anden bygning eventuelt med samme beliggenhed. Endvidere har maleren Eckersberg anvendt gården som motiv på en akvarel fra midten af 1800-tallet, hvor han har gengivet Danmarks, på daværende tidspunkt, største indlandssø Valsølille Sø. Den Gamle Klokkerbolig er således en repræsentant for en af landsbyens få tilbageværende, gamle gårde.

Den tidligere Klokkerbolig er beliggende umiddelbart sydøst for Valsølille Kirke og kirkegård, og er omgivet af marker og enge i det let skrånende terræn ned mod Valsølille Sø. Den tidligere klokkerbolig består af tre, fritliggende længer i hesteskoformation omkring en pigstensbelagt gårdsplads. Stuehuset ligger mod syd og er ti fag langt med en etfags lude på havesiden, mens udhuslængen mod vest og staldlængen mod øst hver er fem fag lange. Længerne er alle af overkalket egebindingsværk, der står på syldsten og har gennemstukne bjælkeender, og de har heltage af strå med mønning og kragetræer samt bræddebeklædte gavltrekanter med vandrette vandbrædder. I stuehusets rygning ses to traditionelle skorstenspiber, mens der i udhuset kun er en enkelt. De ældre vinduer er smårudede. Stuehusets hoveddør og døren i udhuslængen er begge tofløjede fyldingsdøre, hvor døren i stuehuset er fremhævet af en profileret døromramning. I stuehusets østgavl og i havesiden sidder nyere, smårudede havedøre. Vinduer og havedøre er hvidmalede, mens hoveddørene er malet mørkegrønne. Staldlængen har ældre revledøre og en revleport, alle med ældre beslag og fremstår dels sorte, dels afskallede. I stuehusets indre er store dele af den oprindelige ruminddeling med mange mindre rum og ildsteder bevaret. Det indre præges af ældre og traditionelle overflader, herunder ølandsfliser, bræddegulve, bræddebeklædte ydervægge og uisolerede ydervægge med synligt bindingsværk samt fritliggende bjælkelag med loftsbrædder. Tillige er der bevaret ældre bygningsdetaljer, herunder revle- og fyldingsdøre, gerichter og greb. Udhuset har bevaret sin oprindelige ruminddeling med ildsted og gruekedel. Der ligger teglklinker på gulvet, væggene af bindingsværk er kalket over stok og sten, ligesom loftets fritliggende bjælkelag med brædder. Der er to fyldingsdøre. Staldlængen har ligeledes bevaret sin oprindelige ruminddeling med vognport, og plads til husdyr samt høloft. Gulvet udgøres af knoldebrolægning, og vægge af bindingsværk er overkalkede ligesom loftets fritliggende bjælkelag med brædder.

Den miljømæssige værdi ved Den Tidligere Klokkerbolig knytter sig til den trelængede gårds helstøbte fremtræden omkring det pigstensbelagte gårdrum. Belægningen understreger gårdens beliggenhed på det skrånende terræn, idet pigstenene er lagt med indbyggede vandrender, hvorved der fremkommer et stjerneformet mønster. Hertil kommer placeringen i udkanten af landsbyen, hvor haven som støder op til de omkringliggende marker og udsigten over Valsølille Sø begge understreger gårdens idylliske beliggenhed. Endvidere kommer, at Den Tidligere Klokkerbolig sammen med Valsølille Kirke udgør et velbevaret kulturmiljø, hvor de visuelle og fysiske relationer mellem kirken og gården er intakte.

Den Tidligere Klokkerboligs kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til gårdens størrelse med stuehus og to mindre længer med udhus- og staldfunktioner, som bevidner at der her er tale om en mindre gård, nærmere betegnet et husmandsbrug. I 1700-tallet og 1800-tallet var husmandsbrugene så små, at en familie ikke kunne leve af det lille landbrug, og de fleste husmænd tog derfor arbejde som daglejere. Nogle var landarbejdere, andre fiskere eller håndværkere. Klokkeren i Valsølille har sandsynligvis også været husmand, og han drev et lille landbrug ved siden af gerningen som klokker. I det ydre fremtræder gårdens historiske funktioner intakte, idet stuehuset med de taktfaste vinduesåbninger, hoveddørens omramning og de to skorstenspiber tydeligt adskiller sig fra stald- og udhuslængen med deres færre åbninger samt staldens portfløje, dør- og lugeåbninger, der aftegner dens funktion. Endvidere knytter gårdens kulturhistoriske værdi sig til, at længerne repræsenterer en traditionel byggeskik med en smal hovedform, træbeklædte gavltrekanter med vandbrædder, lude, få vindues- og døråbninger samt ubrudte stråtage med mønning og kragetræer. Hertil kommer at der er gennemstukne bjælkeender samt at stolperne flere steder står direkte på syldstenene. Tillige kommer gårdens egnskarakteristiske træk med overkalket og magert bindingsværk med stor stolpeafstand, som var traditionen på de jævne, sjællandske gårde. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stuehusets i store træk bevarede ældre ruminddeling, til de to ildsteder, hvori der er spor efter de mange forskellige åbninger som ildstederne har haft gennem tiden til bageovn, støbejernskomfur, bilæggerovn etc. ildstedets udviklingshistorie så at sige. Hertil kommer de ældre bygningsdele som revle- og fyldingsdøre, gerichter og greb, der vidner om bygningens alder. I udhus- og staldlængen knytter den kulturhistoriske værdi sig til deres oprindelige planløsninger med især staldlængens simple inddeling med vognport og plads til en ko og et par svin samt den indvendige knoldebrolægning. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, og de bevarede bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, ildsted og gruekedel, som vidner om det tidligere vaskerum.

Arkitektonisk fremtræder Den Tidligere Klokkerbolig som et velbevaret og meget homogent anlæg. Det hvidkalkede bindingsværk med hvide vinduer, mørke hoveddøre og ubrudte tagflader samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt og ensartet udtryk, hvilket pigstensbelægningen i høj grad er med til at understrege. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den gennemførte traditionelle materialeanvendelse og til de bevarede oprindelige overflader, herunder særligt takten af loftsbjælker samt inder- og ydervæggenes originale fremtræden i overkalket bindingsværk, som et enkelt sted i stuehuset er dækket af traditionelle halvpaneler. Hertil kommer overfladernes tekstur, hvor især stuehusets blå limfarve i stuen mod syd og badeværelsesdørens mange lag blå maling understreger gårdens historiske stemning.

Læs videre om

• Laurentziuslund, Valsølille
• Sigerstedvej 109
• Skjoldenæsholm, Valsølille

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen