Det Kgl. Uldmanufaktur ligger på Rigensgade 9 A og 11 A i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Efter udvidelsen af København med området omkranset af den nye Østervold og Kastellet, fik Kastellets ingeniør Rüse i 1662 skøde på en stor grund i Rigensgade, hvorpå den runde Kirke Skt. Annæ Rotunda havde stået. Kirken blev nedrevet og stenene brugt til Kastellets bygninger, hvorefter Rüse opførte en tre- eller firelænget gård, Østergård, på grunden. En fløj fra gården er endnu bevaret i form af tværfløjen til Rigensgade Kaserne. I 1669 blev gården imidlertid brugt af kongen, som havde installeret laboratorier for en italiensk alkymist. Forsøget på at skabe guld var en fiasko, men aktiviteten gjorde, at bygningerne i Rigensgade i mange år blev kaldt "Guldhuset". Laboratoriet var indrettet i den fritliggende fløj mod vest, men der er uklarhed omkring, hvorvidt denne fløj blev opført til formålet af kongen i 1668, eller om den allerede var opført af Rüse. I 1670'erne brugtes gården som arbejdsplads for Nürnberger Feuerwerkere (ammunition), og i 1677 blev bygningerne solgt til Generalkommissariatet (en instans under enevælden, der havde med militære økonomisager at gøre) og anvendt som kvæsthus for landmilitien. Gården var dog ikke stor nok, hvorfor en lang kvæsthuslænge blev opført i 1677 parallelt med Rigensgade, men tilbagetrukket på grunden. Kvæsthusfunktionen blev dog flyttet i 1683, og grunden og bygningerne blev i 1685 foræret til den kongelige factor Christian Werner til en "Ulden manufaktur". Dette var en fabrik til fremstilling af klæde, komplet med farveri, valke- og stampemølle mv., fortrinsvis til hærens mandskab. Sandsynligvis blev der udført forbedringer eller forandringer af bygningerne i denne forbindelse. Den lange kvæsthuslænge blev indrettet til bl.a. farveri og presseri, med magasiner på loftet. Bygningerne vedblev herefter med at være "Kongeligt militært Manufactur Værk" i 130 år. Omkring 1746 opføres et Magasin- og Arbejdshus, formentlig ud mod Rigensgade. Den lange tidl. kvæsthuslænge blev ødelagt ved en brand i 1759. Meget af inventaret blev dog reddet, så fabrikationen kunne fortsættes. Efterfølgende blev en ny stor hovedbygning opført. Denne nye hovedbygning udgør i dag den sydlige del af det nuværende Rigensgade Kaserne. Hovedbygningen skulle, i følge kontrakten, være 114 alen lang, 18 alen bred, 2 etager høj med brudt tag og med kælder under, samt med en frontispice af gotlandsk sandsten med billedhuggerarbejde. Desuden blev opført en lav bygningen i gården til farveri og presseri. I 1784 blev optaget en brandtaxation, hvori hovedbygningen beskrives som en grundmuret bygning på 31 fag (portfaget plus 15 vinduesfag til hver side), hvoraf de tre midterste fag er noget bredere end de øvrige. Over dette midterparti er en frontispice med udsmykninger og kongens monogram i sten. Bygningen er to etager høj med mansardetage med fabrikskviste både til gården og til gaden. Til gården er der lemme for disse vinduer, og over porten er en kvist. I det øverste tagværk er på begge sider af bygningen 18 luger med lemme. Den sydlige del af kælderen er inddelt med en langsgående skillemur, og indrettet til uld-sorteringsrum, spindestue mv. Desuden findes en trappe med durchsicht. Gulvene er lagt af mursten på kant. Der er to nedgange fra gården med kampestenstrin samt nedgang fra porten. Den første etage er også opdelt af en langsgående hovedskillevæg, denne er i bindingsværk. Etagen er indrettet til forstuer, overskærerstuer, garnmagasiner og kontorer. Der er adgang fra gårdsiden via trapper af tilhugne kampesten og en indgang på hver side af porten. Endvidere findes, på hver siden af porten, en såkaldt durchsichtig trappe. Desuden findes to øvrige trapperum. Anden etage er indrettet med to store væversale, med små kamre afdelt mod gården. Her er bjælkerne understøttet af en langsgående drager. Mansardetagen er opdelt med bræddeskillerum til depoter. Kun den ene trappe når helt herop. Loftrummet ovenover går ud i et. I 1774 blev oprettet et kgl. militært Vare-Magasin som skulle placeres i Guldhusets bygninger. Herved opstod pladsproblemer, og hovedbygningen blev i 1776 forlænget mod nord langs Rigensgade. De to angiveligt forfaldne bygninger, der lå i vejen, blev revet ned, dette var arbejdshuset fra 1746 og en længe af den gamle Østergård. Den nye bygning skulle indrettes til tørrehus og oplag for munderingsrekvisitter. Der henvises til tegninger udført af tømrermester Vollmeister, som også havde været hovedentreprenør på den første del af hovedbygningen. I følge Vollmeisters overslag skulle bygningen være grundmuret, 95 x 18 alen, i to etager med mansardtag og med kælder, altså samme overordnede beskrivelse som den eksisterende hovedbygning. Over porten skulle være et "skilt" af bornholmsk sten, med kongens navn og forsiring. Mansardetagen bliver ligesom i første del af hovedbygningen med vinduer til gaden og luger til gården, og i det øverste tag 6 tagvinduer til gaden og 5 til gården, foruden en muret kvist med luge mod gården. Kælderen skulle opdeles af en langsgående muret skillevæg plus diverse tværvægge, her indrettedes bl.a. køkken med åben skorsten. Gulvet blev lagt af mursten på fladen. Den første etage deles også af en langsgående muret skillevæg med sekundære tværvægge. Der installeres en stor og en lille trappe. Den store trappe er sandsynligvis trappen i opgang B. Fra gården findes to indgange med stentrapper. Anden etage opdeles også med en langsgående skillevæg, denne opføres af bindingsværk og mur, samt 6 tværgående skillevægge. Den store trappe føres op til loftet. Bygningens vinduer var af træ med træsprosser, med jernstænger for kældervinduerne. Der skulle være to tofløjede yderdøre til kælderen, og to til stueetagen. Mens de indvendige kælderdøre var enklere, skulle dørene på første og anden etage være såkaldt hollandske en-fløjede døre. Bygningen stod færdig i 1777. I brandtaxationen fra 1784 beskrives denne del af bygningen således: Der er kælder på 25 fag, indrettet til kartestue og uldkamre samt et tørrerum med 8 støbte vindovne og gulv af planker med render i. Til gaden er indrettet en lejlighed for portneren. Alle lofterne er gibset mellem bjælkerne. Der er to nedgange fra porten og to fra gården. I den første etage er uldkamre, magasiner for lærred, en lejlighed med stue, kammer og køkken, diverse kamre, kontorer og stuer, en forstue med indgang fra gården og en durchsichtig trappe med udskåret gelænder og gibset underløb, samt forsamlingsstue og kontor med paneler og tapet af papir på lærred. Desuden endnu en forstue med en mindre fin trappe samt stentrappe fra gården. Alle lofterne er gibsede. Anden etage er indrettet med magasiner, kamre, to sale med paneler og tapeter af papir på lærred, et par køkkener, en sal til overskæreri og en anden sal samt et sengekammer. Lofterne er gibsede. Fra den anden del af hovedbygningen er der adgang til 4 uldsorteringsrum.Mansardetagen er opdelt i fire rum til brug for tørring, det øverste loft delt i to rum til lager. Tværbygningen beskrives også ved brandtaxationen i 1784, som en grundmuret bygning på 10 fag, 2 etager høj med såkaldt "vinkeltag", med 5 tagvinduer på hver side og en gennemgående kvist. Stueetagen bruges til spindestuer, et kammer, en forstue med trappe og et rum til remise. Anden etage er indrettet som væverværksteder og et kammer. Loftsetagen er opdelt med et grundmuret skillerum. I 1777-78 blev opført en bygning i gården, beliggende parallelt med hovedbygningen, på linje med den gamle laboratoriebygning. Uldmanufakturfabrikken beholdt stort set denne form indtil det blev nedlagt i 1814. Dog skete der i marts 1779 en eksplosion i et nærliggende krudthus, med store skader til følge, især på vinduer og døre. Omkring år 1800 blev de nordligste 16 fag af hovedfløjen indrettet til skræddersale og bolig for majoren. Tørrefaciliteterne for klæde mv. blev flyttet til kælderen. Efter statsbankerotten (1813) blev det i 1814 besluttet at nedlægge uldmanufakturfabrikken. Bygmester Friis udarbejdede plantegninger til indretning af Guldhuset til et stort Garnisonshospital. Den lange hovedbygning blev herefter indrettet til sygehus samt bolig for inspektøren og økonomicus, mens de øvrige bygninger blev indrettet til bolig og kontorer, sygehus for kvinder og børn, officerslazaret mv. I november 1818, efter ombygningen, blev hospitalet taget i brug. I anledning af ibrugtagningen blev der opsat mindeplader med inskriptioner på facaderne, både til gården og gaden, desuden blev en buste af Fredrik VI opsat, flankeret af det romerske symbol fasces: knipper af stokke omviklet med læderstrimler, hvoraf en økse stikker op. Disse symboliserer historisk set embedsmyndigheden. Ombygningen omfattede 3 nye hovedtrapper, mens hovedtrappen fra 1777, i opgang B, blev bevaret, dog ombygget. Bygningen blev opdelt i 4 sektioner af brandvægge, der går hele vejen gennem bygningen og ses i taget. Kælderen rummede nu et stort og flere mindre køkkener, foruden sekundære rum. Ved den nordlige port var der i kælderen bolig til portneren. Der var nedgang til kælderen fra de to porte samt fra gårdsiden. I stueetagen var der indrettet 19 store og 24 små sengestuer, med gibsede lofter og hvide vægge. Ved den bevarede hovedtrappe i opgang B var indrettet en lejlighed med 4 stuer, den ene med panelklædte vægge. På anden etage var der 18 store og 24 små sygestuer også med gibsede lofter og hvide vægge, samme indretning gjaldt mansardetagen. Loftet var både opdelt ved brandmure og bræddeskillevægge, heraf var to rum med gibsede lofter og paneler under taget. Dørene beskrives som mestendels dobbelte fyldingsdøre, resten enkelte døre. Sandsynligvis stammer de tofløjede døre med overvinduer altså fra denne ombygning. Vinduerne var med opsprossede rammer, i kælderetagen fandtes 56 vindueskarme af sten.Hospitalet var opdelt efter de militære strukturer, så hvert regiment og korps havde sine egne sygestuer. Der var altså ikke særlige afdelinger for hver kategori af lidelse. I 1842 blev flere regimenter og korps' sygestuer slået sammen i 3 hovedafdelinger, men først i 1911 blev der oprettet afdelinger efter sygdommenes art. Fra 1850 forefindes en brandtaxation for tværbygningen, hvori denne beskrives som en grundmuret værkstedsbygning, 2 etager høj på 10 fag. Taget er "heeltag" med en muret kvist til hver side, og gennemgående "Fabriketage". Muligvis betegner dette mansardetagen med fabrikskvist, men det er uklart i forhold til de murede kviste. Den første etage er delt i 6 rum med gibsede lofter, hvide vægge og bræddegulve. Anden etage er opdelt i 9 rum, også med gibsede lofter og hvide vægge. Fabriketagen er delt i tre rum, herover er et loft. Dørene er såkaldt glatte døre og vinduerne med sprosser. I 1880'erne blev der foretaget nogle bygningsforandringer og forbedringer, hvorved bl.a. kloaksystemet blev forbedret, der kom nye kakkelovne og afdelingerne blev ombygget, så der bl.a. blev indrettet bedre værelser for stuekonerne, klosetter blev fjernet fra sygestuerne og indrettet i særlige klosetrum (dette blev dog først tilendebragt i 1905), og der blev indrettet operationsstuer, the- og opvaskekøkkener mv. Det var mest porten mod nord, der var i brug, og ved denne boede portneren. Porten mod syd blev kun brugt af ligvogne og renovationsvogne. I 1904 blev kirkesalen flyttet fra kirurgbygningen i gården til hovedbygningens mansardetage. Under første verdenskrig opstod flere store epidemier, som afstedkom en stor belastning for sygehuset, der var så overbelagt, at der var opsat telte i gården til aflastning af sygestuerne. Mange soldater og sygeplejersker døde af sygdomme, hvorfor det blev klart, at garnisonshospitalet i Rigensgade ikke kunne følge med tidens udvikling indenfor hospitalsvæsenet. Derfor blev garnisonshospitalet i 1928 flyttet til et nyt militært sygehus fælles for alle værn, placeret på Tagensvej. Herefter overtog kommandantskabet for Sølvgades Kaserne bygningerne. Hovedbygningen blev nu indrettet til kontorer, belægnings- og samlingsstuer for mandskabet, marketenderi i kælder og stueetage, samt nogle boliger og kontorer for Lægekorpset og Dyrlægekorpset. Hermed etableredes de to sekundære trapper, opgang C og E, og sandsynligvis også ligeløbstrappen inde i det sydlige portrum. Polyteknisk læreanstalt havde fået overdraget en bygning på Sølvgade kasernes grund mod Østervold, og bredte sig herfra ind over Rigensgade Kasernes sekundære bygninger i gården, som skolen fik midlertidig tilladelse til at benytte. I 1932-33 overtog læreanstalten bygningerne, og nedrev herefter vaskeribygningen, lighuset, kirurgbygningen og officerslazarettet. Desuden blev i 1939 tværfløjen forkortet med 3 fag. Tværfløjen var oprindelig en del af Rüses Østergård, som blev ombygget i 1685 i forbindelse med Uldmanufakturens overtagelse af bygningerne. Desuden var en mansardetage tilføjet omkring sidste halvdel af 1700-tallet eller første del af 1800-tallet. I begyndelsen af 1941 blev der indrettet kontorer for feltartilleriregimentet i hovedbygningens opgang A og B på anden etage, samt i hele tværbygningen. I august 1943 blev porten i Rigensgade 11, altså nabobygningen, sprængt i luften, hvorefter tyskerne besatte bygningen. 1½ måned efter rømmede tyskerne bygningen efter forhandling med Krigsministeriet. Som følge af denne forhandling blev Rigensgade kasernes kontorer ombygget til boliger til de familier, der var blevet smidt ud af andre kaserner, tyskerne havde besat. Herved blev mange af de tidligere hospitalsstuer opdelt til beboelsesrum, og i årene frem blev der indrettet toiletter mv. Munderingsdepotet flyttede igen ind i tværbygningen, med skrædderværksteder på 2. og 3. etage. Efter krigen blev munderingsdepotet flyttet, hvorefter tværbygningen blev indrettet til kontorer i stueetagen og boliger på 2. og 3. etage. Hovedbygningen var indrettet til boliger for befalingsmænd og deres familier, desuden var der kontorer for forskellige militære tjenester. I 1984 blev der installeret centralvarme (fjernvarme). I årene 2003-05 foretoges en istandsættelse af fundamenter, sokler, vinduer og kviste, portrum, afrensning af facademurværk, omlægning af tegltage mv.

Beskrivelse

Rigensgade Kaserne udgøres af en stor hovedfløj (Rigensgade 9) beliggende langs Rigensgade. Bag bygningen findes et aflangt gårdrum, der afsluttes mod nord af en kort tværfløj (Rigensgade 11A), placeret ortogonalt på hovedfløjen. Hovedfløjen er en lang bygning i to etager samt mansardetage, opdelt ved to let fremtrukne risalitter med porte, der giver adgang til gården bag bygningen. Fløjen er opført af gule mursten med brændte fuger og sokkelsten af granit. Hovedgesimsen er opbygget af brædder og lister. Taget er beklædt med røde teglsten med fabrikskviste på mansarden, desuden er der gavlkviste i den øvre tagflade. Tagfladen deles op af brandgavle, der ikke synes at følge bygningens øvrige arkitektur, eksempelvis er der en brandgavl nær den sydlige risalit, asymmetrisk placeret i forhold til denne. Vinduerne på første og anden etage er store fire-rammede korspostvinduer med 6 ruder i hver ramme. Kældervinduerne er halv størrelse af dette: to-rammede vinduer med 6 ruder i hver. Kælderetagens vinduer har jernstænger på indersiden. Flere af kælderetagens vinduer er udført med ramme og lodpost i sandsten, jernstængerne er indfældet i disse. De lange fabrikskviste på mansardetagen, der afbrydes af brandgavlene og risalitternes frontispicer, er opbygget af grønmalet træværk, fyldt ud med tætsiddende vinduer. Disse vinduer er nærmest kvadratiske, hver inddelt med sprosser i 9 ruder. Enkelte steder er der murede felter i stedet for et vindue. Fabrikskvistenes grønmalede tømmer spiller fint sammen med murstenenes gule farve. På facaden midt mellem de to risalitter er opsat en mindeplade med inskriptionen: "For syge og saarede krigere lod Frederik den siette denne af hans kongelige fædre satte bygning indrette til et garnisons hospital aar MDCCCXVII". De to porte, der leder gennem bygningen, er hver fremhævet ved en risalit, der afsluttes for oven med en frontispice. Risalitterne er rigere udsmykket end den øvrige facade; her er vinduerne indfattet med murede indfatninger, og der er murede blændfelter mellem vinduerne. Facadens øvrige vinduer har kun murede, vandrette stik. De to risalitter markerer sig i højden ved frontispicer, afgrænset af trukne gesimser, med sandstensdekorationer i trekantfelterne. Frontispicerne markerer sig opad i tagfladerne, hvilket fremhæves af, at den fortløbende fabrikskvist holder pause her. Den symmetri, frontispicerne etablerer, brydes dog i den bagvedliggende tagflade af mindre skrå tagvinduer og en brandgavl. De to risalitter med porte og frontispicer stammer fra hver sin historiske periode, hvilket afspejles i de to sandstensrelieffer; den sydligste frontispice er med Frederik V's kronede navnetræk, mens den nordlige er med Christian VII's ditto. Portene har murede indfatninger og afsluttes af rundbuer for oven, hvori slutstenen markeres med en sandstensblok og vederlaget udgøres af profilerede sandstensblokke. Ud for vederlagsstenene er portens dørparti opdelt med en trægesims, der smukt tilpasser sig vederlagsstenenes profil. Tympanonfeltet er i den sydlige port muret med et to-rammet vindue (med 6 ruder i hver ramme), hvor overkanten af vinduet følger portens bueslag. I den nordlige port er tympanonfeltet udfyldt af træ med to vinduesrammer (6 ruder i hver ramme) adskilt af en bred lodpost eller stolpe. Begge de to træporte er inddelt i 9 fyldinger, hvoraf de to nederste i midten udgør en dør. Bagsiden af Rigensgade Kaserne vender mod et større gårdrum, som bl.a. deles med en uddannelsesinstitution. Gårdrummet er opdelt af plankeværker og hegn. Mens den øvrige del af gården mestendels fremstår asfalteret, er der i Rigensgade Kasernes del af gården grønne flader med store træer. Gården præges af opdelende hegn, grønne enklaver, små skure og bord-bænke-arrangementer og betonbelægninger, samt større og mindre træer. Gårdfacaden mod gården fremstår lidt mindre regelmæssig end facaden mod gaden. Gårdfacaden er også i to etager med mansard og kælder, og vinduestyperne er de samme som til gaden, dog er der isat mindre vinduer over opgangsdørene og et enkelt sted et højt vindue, der går over flere etager. Gårdfacaden er præget af høje døre med bislag, der leder til trappeopgangene, samt af lave døre til kældernedgange. Disse veksler i en ujævn takt. De to porte markerer sig på forskellig vis på denne side af bygningen. Som på gadesiden er begge portåbninger rundbuede og afsluttes af murede stik med slutsten og vederlagssten i sandsten. Porten mod syd er smallere end den mod nord. I porten mod syd er der portfløje mod gården, og inde i portrummet er indbygget en ligeløbstrappe, der leder til første etage. Over porten trækkes facaden op i en stor, muret gavlkvist, der strækker sig over mansardetagen. Porten mod nord har ikke portfløje mod gårdrummet. Over porten er opsat, under en lille trekantgavl, en buste af Fredrik VI i en niche flankeret af to økser i stokkeknipper. Under busten er en mindeplade med inskriptionen: "Hans daad skal mindes hans navn velsignes".

Hovedbygningen rummer kælderetage med diverse sekundære funktioner, mens første, anden og tredje etage (mansardetagen) er indrettet til beboelse. På fjerde etage findes loftsrum for lejlighederne, og øverst spidsloftet. Til kælderetagen er der adgang gennem et antal tofløjede døre fra gårdsiden, hvorfra nogle trin fører ned i kælderniveau. En langsgående hovedskillevæg opdeler kælderetagen. Generelt er der ved indgangene indrettet gangforløb med mindre rum, hvorfra er der adgang til større bagvedliggende rum. Kælderen indeholder bl.a. depoter, toiletter, køkkener, møderum og diverse opbevaring. Enkelte steder findes gamle ildsteder bevaret; to af disse findes i kælderen under opgang 9B. Vinduerne mod gaden er forsynet med indvendige skodder, der kan låses med vandrette jernstænger. Første og anden etage er delt op i lejligheder, hvortil der er adgang fra de store hovedtrapper, sekundært fra bitrapperne. Indgang til trapperummene foregår fra gården eller portrummene. Hovedtrapperne er to- eller treløbstrapper med brede trin, drejede balustre og fin håndværksmæssig udførelse i træværket. Mange steder ankommer trapperne på forholdsvis små reposer i forhold til trappens fylde og detaljeringsgrad. Hovedtrappen i opgang B skiller sig ud ved at have en bredere durchsicht end de øvrige, en finere udførelse og bredere reposer på etagerne. Den langsgående hovedskillevæg er igen definerende for indretningen af disse etager, og til væggen føjer sig skorstene og skakter. Boligerne er generelt inddelt ved sekundære tværvægge placeret mellem den langsgående skillevæg og facademurene, i rum på 1, 2, eller 3 vinduesfag, enkelte på 4 fag. Denne opdeling resulterer i velproportionerede rum på 3 eller 4 fag, mens kamrene på et enkelt fag fremstår smalle og lange. Vinduerne er store og høje og giver et fint lys til boligerne. Lejlighedsplanerne har en uregelmæssig og uens struktur, og mange af boligerne indledes af en lang korridor, sandsynligvis for at undgå for mange gennemgangsrum. Mange af skillevæggene er placeret uregelmæssigt i forhold til vinduesrytmen, således at vinduerne ikke kommer til at stå symmetrisk i vægfladerne i de enkelte rum. Nogle steder er opdelende vægge placeret midt i et vindue ud for lodposten, hvorved vinduet deles i to. I det toiletrum, der ligger umiddelbart bag facadedekorationen med kongens buste kommer der lys ind gennem noget mønstermurværk i nichen bag busten. Et særligt karakteristisk træk udgøres af dørene med opsprossede overvinduer. Ofte forekommer disse flere sammen nær hovedtrapperne. Mange steder findes to partier tofløjede fyldingsdøre placeret ved siden af hinanden, på hver side af den langsgående hovedskillevæg. De tofløjede døre er udført således, at det gående dørblad er bredere end det andet, med et enkelt dørgreb i midten, som det var mode i klassicismens periode. De fleste af disse dørblade er med hollandske indstukne hængsler. De tofløjede klassicistiske dørpartier kan også forekomme enkeltvis, mange steder flankeret af en-fløjede fyldingsdøre, også med overvinduer. Disse en-fløjede døre er ofte ældre med tre fyldinger og hollandske indstukne hængsler. Enkelte af overvinduerne lukkes med ældre fugleanverfere. Dørpartierne med overvinduer og tofløjede døre er ofte placeret i nærheden af hovedtrapperne, men fungerer forskelligt indenfor lejlighedsplanerne. Nogle steder fungerer de tofløjede døre som indgangsdøre til lejlighederne, andre steder leder de fra entréen og videre ind i lejligheden. Nogle af de tofløjede døre leder til stuer, mens andre leder til små køkkener eller mindre sekundære rum. På etagerne forekommer i øvrigt flere forskellige typer døre, både helt enkle glatte døre, forskellige typer af ældre fyldingsdøre med hamborghængsler foruden den sandsynligvis ældste type, en tre-fyldingsdør med hollandske indstukne hængsler. Nogle af dørene har ældre greb, hvoraf nogle er af træ, af typen spidsgreb. sandsynligvis fra 1800-tallet. Dørenes indfatninger varierer fra moderne glatte indfatninger, nyere indfatninger i retrospektivt profil, ældre profilerede indfatninger mv. Omkring de ældre døre ses ofte ældre indfatninger med et kraftigt hulkehlprofil mod væggen. Enkelte steder forekommer der paneler på væggene, særligt i tre rum i en lejlighed ved hovedtrappe B. Nogle steder findes faldstammer frit løbende gennem stuerne, hvilket sandsynligvis er et resultat af de meget forskellige lejlighedsplaner, hvor toiletter og køkkener ikke nødvendigvis er samlet over hinanden. Nogle af lejlighederne har toilet på gangen ved trappen. Enkelte af køkkenerne er udført som forrammekøkkener, sandsynligvis fra midten af 1900-tallet.Gulvene forekommer i flere forskellige typer; bræddegulve, plankegulve, parket og linoleum. Mange steder forekommer der stød i trægulvene, som er ulogisk placeret i forhold til skillevæggene. Den tredje etage er mansardetagen. Det meste af etagen er indrettet til lejligheder. Igen spiller den langsgående hovedskillevæg en rolle for disponeringen af etagen. Vinduerne sidder i dybe nicher med en markant lodpost, ofte to og to. Lejlighederne her er indrettet ligeså forskelligartet som på de nedre etager. Flere af stuerne er velproportionerede rum, men mange af de mindre rum er meget aflange og mørke. Lejlighederne på denne etage er generelt delt op i mindre rum end på de nedre etager, især toiletter og køkkener er små. Flere af lejlighederne er, særligt på denne etage, ensidigt belyste. Flere steder er skillevæggene asymmetrisk tilpasset de fine vinduespartier, således at enten vinduet ikke er placeret midt for på væggen eller vinduet deles op af skillevæggen ud for lodposten. Dette opleves særlig markant på denne etage, med dens dybe vinduesnicher. De dobbelte partier med tofløjede døre ses også på denne etage, særlig klart fremstår indgangsdørene til to lejligheder ved hovedtrappe B. De enkeltfløjede døre med overvindue ses også. Enkelte steder findes bevaret ældre revledøre ved skunkrum, disse er med håndsmedede bladhængsler, nogle med ældre låsemekanismer. På etagen findes i øvrigt flere forskellige typer døre, som på etagerne nedenunder. Den fjerde etage er loftsetagen, hvori der er gavlkviste. Loftet er opdelt af brandvægge i åbne sektioner, som er delvis opdelt af bræddevægge eller tremmevægge i pulterrum og tørrelofter. Enkelte steder er bevaret ældre træværk mod skunk og undersiden af tagfladen, hvor der også ses ældre inspektionsluger, giver adgang til undersiden af taget. Dørene fra opgangene til loftsrummet er alle gamle revledøre med håndsmedede bladhængsler, enkelte med ældre lukketøj. Ved hovedtrappe F er endvidere placeret en gammel fyldingsdør i en tværgående skillevæg, denne er med en enkelt fylding, en gammel kasselås og indstukne hollandske hængsler. Dette dørblad har tydeligvis en høj alder, og er sandsynligvis flyttet til denne placering fra et andet sted. Tværfløjen er en bygning på 7 vinduesfag, sammenbygget ved hovedfløjens nordende i en ret vinkel. Tværfløjen er muret i to etager med mansardetage med gennemgående kvist. Desuden er der flere mindre skrå tagvinduer. Bygningen bærer præg af sin historie, idet vinduerne på de to nederste etager er fire-rammede korspostvinduer med 4 ruder i hver ramme, mens vinduerne på mansarden er fire-rammede dannebrogsvinduer med en enkelt rude i de øverste rammer og to ruder i de nederste. Hvor tværposten i vinduerne på de to nederste etager er placeret midt i vinduet, er det på mansardetagen placeret 2/3 oppe. Desuden er rudestørrelsen på mansardetagen meget større end på de nedre etager, hvilket tyder på, at vinduerne på mansardetagen er yngre end de øvrige. Dette udtryk gør sig gældende på begge sider af bygningen. Gavlen fremstår muret, uden åbninger. Der er en indgangsdør på hver side, begge med overvindue. Begge døre har desuden et højt vindue ved siden af dørbladet, som gør indgangspartierne asymmetriske. Tværfløjen er indrettet til beboelse i tre etager med loftsrum over. Ved hver indgangsdør er der en trappe. Trappen ved døren til gården er en stejl ligeløbstrappe med underklædning af brædder. Trappen ved døren mod nord er en kvartsvingstrappe. Hver etage rummer en lejlighed med stuer på to og tre vinduesfag, dertil mindre rum, køkkener og toiletrum på et enkelt vinduesfag. Rummene er regulære og generelt fint tilpasset vinduesstørrelsen. På anden etage findes en rumfølge med 3 gode, velproportionerede rum der ligger enfilade, adskilt af tofløjede døre. På anden og tredje etage findes indklædte stolper med skråbånd, der er synlige fra stuerne. På den tredje etage er der opsat paneler på vinduesvæggen mod nord, i tre på hinanden følgende rum. Panelernes fyldingers inddeling tyder på, at panelet er ældre end de opdelende tværskillevægge. Mange dørblade er taget af. På anden etage er mange glatte celledøre. På første etage findes enkelte ældre fyldingsdøre. Den fjerde etage, under taget, er opdelt i pulterrum af trævægge, bagerst er et tørreloft. Døren til korridoren er en revledør, muligvis ældre. Øverst er der et uudnyttet spidsloft.

Miljømæssig værdi

Rigensgade Kaserne bidrager væsentligt til gaderummets miljømæssige kvaliteter med sin lange, stoflige facade opført i traditionelle materialer med dekorative elementer og ældre trævinduer og porte. Bygningen fremstår, pga. sin længde, dominerende i gaderummet. Rigensgade Kaserne er i sin højde samstemmende med den øvrige bebyggelse i gaden, hvilket skaber regelmæssige perspektiviske kig i gadebilledet. Bygningen åbner sig i højere grad mod gårdrummet, hvor der er store træer og grønne rekreative flader. På denne side har bygningen døre til opgange og til kælderen, og dette samspil mellem bygningen og gårdrummet udgør en væsentlig miljømæssig værdi.

Kulturhistorisk værdi

Tværfløjen har stor kulturhistorisk værdi som en af de tidligste bygninger i Ny-København. De kulturhistoriske værdier i hovedbygningen knytter sig især til de narrative elementer som frontispicernes sandstensudsmykninger med kongernes monogrammer. I facaderne formidles hospitalets historie direkte, gennem mindeplader og kongens buste med fasces, som besidder væsentlig kulturhistorisk fortælleværdi. Facaden mod gaden fremstår i høj grad som den gjorde i slutningen af 1700-tallet, og det lukkede, monumentale udtryk formidler, at bygningen har huset en større institution. Denne ganske intakte facade besidder dermed store kulturhistoriske værdier. I hovedfløjens interiør knytter de kulturhistoriske værdier sig især til den bevarede hovedtrappe i opgang B samt til dørpartierne med overvinduer, der stammer fra hospitalets tid. Disse dørpartier formidler, sammen med de tidligere store åbne rum, der stadig delvis kan aflæses, tilstedeværelsen af en større institution, og udgør fine helheder, der besidder væsentlige kulturhistoriske værdier. De bevarede ildsteder i kælderetagen besidder desuden kulturhistoriske værdier.

Arkitektonisk værdi

I hovedbygningens facader knytter de arkitektoniske værdier sig især til den stramme vinduestakt og de markante risalitter med frontispicer. Desuden udgør det markante og karakterfulde mansardtag med lange fabrikskviste et karakteristisk træk og en væsentlig arkitektonisk kvalitet. De arkitektoniske værdier knytter sig endvidere til bygningens enkle, traditionelle materialer, som spiller fint sammen, herunder gule mursten, granitsokkelsten, sandstensdekorationer, rødt tegltag og malet træværk. Facaden mod gaden fremstår relativt lukket, med højt placerede stuevinduer, tremmer for kældervinduerne og de to porte som eneste adgang. Facaden fremstår, på trods af den relative knaphed, med fine detaljer som f.eks. de sprossedelte trævinduer, risalitternes murede dekorationer, frontispicer med sandstensdekorationer og portfløje med fyldinger og overvindue. Til gården åbner bygningen sig i kraft af de mange døre til opgange og kældernedgange. Denne forskel mellem den åbne gårdside og den lukkede facade mod gaden besidder væsentlige arkitektoniske værdier. Inde i hovedbygningen vidner den stramme vinduestakt (der udgør et stærkere arkitektonisk greb end de sekundært indbyggede skillevægge) om tidligere tiders åbne rum, hvilket rummer betydelige arkitektoniske værdier. Hovedskillevæggene, der gør sig gældende på de fire nederste etager, udgør et væsentligt greb for bygningens konstruktion og etagernes disponering og besidder således vigtige arkitektoniske værdier. Desuden knytter der sig arkitektoniske værdier til etagernes indbyrdes hierarki, hvor første og anden etage med de høje vinduer og store rumhøjde rangerer øverst, dernæst den lavere mansardetage med de mindre vinduer, og til sidst kælderen med de sekundære brugs-betingede rum. Hovedtrapperne med deres brede løb, drejede balustre og kraftige håndlister besidder også arkitektoniske værdier, dette gælder især for den bevarede ældre hovedtrappe i opgang B, der med sin brede durchsicht skaber et fint belyst og mere storslået trapperum. Dørpartierne med overvinduer besidder fine rumlige kvaliteter, idet de bringer dagslyset videre ind i bygningen og derved skaber en sammenhæng i bygningen. De ældre enkelt- og tofløjede fyldingsdøre, ofte med hollandske indstukne hængsler og med overvinduer, udgør karakteristiske sammenhænge i bygningens interiør, som besidder signifikante arkitektoniske værdier. Gerichterne med den store hulkehl besidder desuden arkitektoniske værdier. Endvidere knytter der sig arkitektoniske værdier til de bevarede vægpaneler. På mansardetagen og loftsetagen besidder de bevarede ældre revledøre med håndsmedede beslag store arkitekturhistoriske og arkitektoniske værdier. I tværfløjen knytter de arkitektoniske værdier sig til facadens vinduestakt og til bygningens konstruktive opbygning med de synlige, dog indklædte, stolper med skråbånd. Hertil føjer sig brystningspanelerne på anden etage samt trapperne.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links