Ved Uddannelsescenter Holstebro (Transport og Logistik) ligger skulpturprojektet Det universelle sekund, skabt 1994 af Erik Heide og Torben Schønherr. Værket søger at beskrive et øjeblik i Jordens tilblivelse. Inspirationen til valg af materialer og størrelser er hentet fra stendysser og gravhøje. Mellem bygningens fløje og en træplantning er placeret en græsklædt bakke, 5 m høj og 30 m i diameter. Bakken er skåret igennem, og snitfladen er beklædt med blankpoleret granit. Foran ligger en halvcirkelformet sø, der spejler både himlen og jordvolden. Den høje menneskeskulptur i søen symboliserer, at kun mennesket er i stand til at formulere abstrakte tanker om universet.

Videre læsning

Læs mere om kunst i det offentlige rum i Holstebro Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst