Dronning Louises Bro ligger på Nørrebrogade og Frederiksborggade (mellem) i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.
Dronning Louises Bro, København
Beskrivelse
Broen, der er beliggende mellem Frederiksborggade og Nørrebrogade og deler Peblingesøen og Sortedamssøen, er opført som en granitdæmning med tre buede gennemsejlingshuller. Broens granitsten er glat tilhuggede med enkelte dekorative detaljer på brystningen. Den oprindelige brostensbelagte kørebane er erstattet med asfaltbelægning, mens de to fortove langs broens sider består af fire rækker fortovsfliser skilt med brosten. Over gennemsejlingshullerne midt på broens brystværn er opsat to gange fire gadelygter med smedejernsstandere. Standerne er dekorerede bl.a. med kannelerede skafter og Københavns byvåben på fodstykket. De afsluttes med et kugleformet lygteglas i en fornemt udsmykket indfatning. Alle flagstængerne hviler på et blankpoleret granitfundament, der afslutter brystværnet, og prydes med et rigt udsmykket bronzerelief med byens våben. Flagstængernes sokkel er også kunstfærdigt udformet og dekoreret med bl.a. guirlander. De hvidmalede flagstænger krones af en forgyldt kugle og derover et liljeornament. Ved hver broende er der på begge sider af vejbanen anlagt et lille grønt område – alle oprindelig af en tilnærmet oval form og med en afrundet rampe mod søerne. I forbindelse med anlæggelsen af en cykel- og fodgængertunnel under vejen er de to nordvestlige anlæg (Nørrebrosiden) i nyere tid blevet afkortet ind mod husrækken. De nedadskrånende ramper med gangstier fra broen til stisystemet langs søbredden har kampestensætninger både mod vandet og til det højereliggende grønne område. Mod søerne er der opsat smedejernsrækværk. På de tre af ramperne er bevaret gamle buede udsigtsbænke af sort støbejern med grønmalede træsæder og ryglæn. På den fjerde rampe er den oprindelige bænk udskiftet med en anden bænketype, som også er af ældre dato. De grønne anlæg omkranses af en lav indhegning med kæder i støbejern. Haveanlæggene har oprindelig haft en plan flade, muligvis med græsplæner og blomsterbede. Ved århundredeskiftet var de ifølge gamle fotografier beplantet med træer, buske og græs. Siden anlagde man græsbeklædte dækningsgrave, der fortsat er bevaret i tre af anlæggene. I 1897 blev der opstillet en bronzeafstøbning efter en romersk original fra ca. 100 e.Kr. med en figurgruppe kaldet "Nilen" på en blankpoleret granitsokkel i det sydvestlige anlægs runding ud mod Søtorvet. I 1901 fik den en pendant på det modsatte hjørne med figurgruppen "Tiberen", ligeledes anbragt på en granitsokkel. Endelig fulgte i 1942 en opstilling af Johannes Hansens skulptur "To siddende unge mennesker" (1940) i det nordvestlige anlæg.
Bygningshistorie
Forbindelsen mellem Nørrebro og den indre by skete indtil ca. 1887 ad den gamle Peblingebro, som lå lidt nordøst for nuværende Dronning Louise Bro. Efter opførelsen af den monumentale Søtorvsbebyggelse (1873-76, fredet 1978-79), der skulle fungere som en storladen og pompøs optakt til den indre by, besluttedes det i 1884 at anlægge en ny bro i aksen Frederiksborggade-Nørrebrogade, som kunne danne et værdigt forbindelsesled mellem de to bydele. Dahlerup og Ambt skabte et grandiost broanlæg i solide materialer og efter tidens smag rigt udsmykket, så anlægget blev en storstad værdigt. En særlig original og festlig idé er de fire flagstænger ved broens ender. Også lygtestanderne på brystværnet er et bemærkelsesværdigt arkitektonisk element til markering af broens midte. Oprindelig var broen desuden forsynet med almindelige lygtestandere, som siden er erstattet med moderne lysmaster. De lange buede bænke, hvorfra der er en herlig udsigt over søerne, stammer utvivlsomt fra anlæggets tilblivelse og har bestandig været et populært opholdssted og åndehul for befolkningen fra de omkringliggende kvarterer. Om broens betydning i københavnernes bevidsthed, særlig i årtierne omkring århundredeskiftet, vidner bl.a. dens store popularitet som postkortmotiv. Også andre fotografer og malere yndede at gengive den, ligesom den omtales i flere forfatterskaber.
