Dronningens Tværgade 10, København

Dronningens Tværgade blev anlagt som en del af Ny-København, der blev anlagt efter Christian IV i 1647 nedlagde den gamle Østervold og udvidede byen til Øster Voldgade og til Kastellet. Gaden blev opkaldt efter Frederik III's (1609-1670) dronning Sophie Amalie (1628-1685). Dronningens Tværgade 10 blev opført i 1802 kort efter Københavns anden store brand i 1795 for Joh. Gottfr. Abe.. Forhuset blev opført med et muret bånd over 3 fag mellem 3. og 4. etage, men det blev nedtaget i 1830'erne. Tagetagen har været brugt til opmagasinering, og der var hejseværk og læsseluger i taskekvisten mod gården. Facaden var oliemalet frem til 1860'erne. Butiksindretningen i stueetagen er fra begyndelsen af 2000-tallet. I 2012 blev der indrettet restaurant i stueetagen ligesom der blev indrettet toilet ved bagtrappen og lager i kælderen under restauranten. I vejviseren for 1905 har politikeren Peter Sabroe (1867-1913) adresse i bygningen.

Dronningens Tværgade 10 ligger som en del af husrækken på den nordre side af Dronningens Tværgade i det indre København. Ejendommen består af et forhus, der er bygget sammen med et sidehus mod øst. Bag forhuset er en mindre gård. Forhuset er fem fag langt, og sidehuset er tre fag langt, begge er grundmurede i fire etagers højde over en kælder. Forhuset har et teglhængt, rødt heltag med inddækninger af zink og bly, mod gaden er tre kviste med trekantfronton og zinkklædte flunker, hvoraf den vestre er mindre end de øvrige. Taget afsluttes med brandkamme mod nabobygningerne. Sidehusets tag er også teglhængt og dels ensidet dels et heltag. Mod gården er en muret taskekvist med teglhængt tag i flugt med muren i forhuset, og i sidehusets tagflade er to zinkklædte pultkviste. Forhusets facade er glatpudset og afsluttet med en hvid profileret gesims. Underfacaden er mørk grå og overfacaden lys gul adskilt af en rosa kordongesims. Mellem første og anden etage er en indmuret frise med mæanderbort. Over det midterste vindue er opsat en flagstang mellem 3. og 4. etage. I det østre fag er den formentlig originale fyldingsdør og herover et mønsteropsprosset overvindue. I stueetagen er nyere, store rektangulære butiksruder og en nyere glasdør med overvindue. De øvrige vinduer er ældre korspostvinduer med todelte underrammer. Dør og vinduer er hvidmalede. Mod gården fremtræder bygningerne med pudsede jernvitriolbehandlede mure afsluttet med hovedgesimser over en lav, påmalet, sort sokkel. I forhusets østre fag er en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger og tredelt overvindue. Over døren er et ældre vinduesbånd med fire torrammede, småsprossede vinduer oven på hinanden. I smigfaget mellem for- og sidehus er en skråtstillet, nyere, men traditionelt udført, revleluge i terræn og i sidehusets nordre fag er en ældre tofløjet revledør med rude i den ene fløj og over døren er et firdelt overvindue. Vinduerne mod gården er ældre to- og trerammede vinduer af korsposttypen med dels småtopsprossede rammer dels med todelte underrammer. Vinduet i den murede pultkvist sidder i et fladbuet stik og her er bevaret ældre beslag. Vinduer og døre mod gården er blåmalede. Sidehuset er delvist synligt fra nabogrunden, hvor det fremtræder glatpudset og gulmalet, og her ses en række ældre, torammede og diagonalt opsprossede vinduer med nogle originale glas. Vinduerne i tagetagen er nyere, men traditionelt udførte, med koblede rammer. Der er opsat ventilationsrist, rør og ledninger på forhusets gårdside. Dronningens Tværgade 10 er indrettet med restauration i stueetagen og en lejlighed på hver af de øvrige etager inkl. tagetagen. Spidsloftet er uudnyttet. Der var ved besigtigelsen ikke adgang til alle lejligheder. Dronningens Tværgade 10 er disponeret med et hovedtrapperum i forhusets østre fag og en bagtrappe i sidehusets nordre fag. Fra gaden træder man ind i et forrum adskilt fra hovedtrapperummet med en ældre tofløjet fyldingsdør med glas i det øverste vindue og tredelt overvindue med påsat lanterne. Fra trapperummet er der udgang til gården. Den originale hovedtrappe er, ligesom forrummet, belagt med linoleum og har værn af malet træ med rundbuede balustre og en rundet håndliste. Vægge, løb og lofter er pudsede, og på væggen er en liste i brystningshøjde. I loftet er der synlige, overmalede konstruktioner i træ. Bagtrappen er ligeledes ældre og fremtræder i træ med et enklere værn samt med pudsede vægge og loft. I lejlighederne er en ældre grundplan genkendelig i kraft af en langsgående midterskillevæg i forhuset, der opdeler lejlighederne i to stuer mod gaden og entré samt bad mod gården. I smigfaget er en stor stue og i sidehuset køkken og værelser. De originale fyldingsdøre ind til lejlighederne er bevaret. Lejlighederne fremtræder med parketgulve og pergogulve samt enkelte steder med linoleum- og nyere flisegulve. Væggene er pudsede og lofterne har enkel stukdekoration i forhuset. Der ses synligt bindingsværk på 3. etage i væggen mellem køkken og bagtrappe. Der er bevaret flere ældre bygningsdele, herunder et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb samt helpaneler mod gade. Stueetagen er indrettet med et stort restaurationslokale i åben forbindelse med et køkken i forhuset og smigfaget og med toiletter i sidehuset. Lokalerne er kendetegnet ved nyere overflader med parket-, flise- og støbte gulve samt pudsede vægge og lofter, der flere steder har indbyggede spots. Der ses flere nyere plade- og fyldingsdøre. Kælderen er indrettet med flere depotrum. Trappen og gulvene er støbte, væggene murede og pudsede, mens lofterne er udført dels med rørpuds dels med monierhvælv. Der er bevaret en ældre jerndør, en revledør og en indfyringslem i en skorsten. Endvidere er der en nyere dør samt talrige installations- og rørføringer.

Dronningens Tværgade 10's miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i husrækken i Dronningens Tværgade, hvor bygningen indgår som en integreret del af det historiske bybillede i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning.

Den kulturhistoriske værdi for Dronningens Tværgade 10 knytter sig til bygningen som repræsentant for en klassicistisk boligbebyggelse opført kort tid efter Københavns anden store brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, og dermed København, der blev opført efter branden. Udsmykningsgraden og bygningens proportioner giver billedet af en mindre fin bebyggelse i forhold til bygningerne på den modsatte side ligesom også Bredgade og Store Kongensgade fremtræder med større borgerhuse. I Dronningens Tværgade 10 kan klassicismens idealer aflæses i facadens taktfaste komposition, hvor der skelnes let mellem sidefag og midterfag via den græsk inspirerede frise over de midterste fag. Hertil kommer kordongesimsen samt den profilerede hovedgesims og facadens korspostvinduer, der ligeledes er kendetegnende for periodens klassicistiske bygninger ligesom også hoveddøren med pilasterlignende dekoration med kanneleret base dekorationen med festoner og det mønsteropsprossede overvindue er typisk for Louis Seize tiden. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår udekoreret med småtopsprossede ruder, kældernedgang og revledør ind til baghuset samt spor af den tidligere læsseluge i forhuset. Hertil kommer særligt de mange ældre vinduer og døre. Det klassicistiske stilideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Forhusets disponering med de mere præsentable, stuer en suite mod gaden og et værelse (nu badeværelse) mod gården samt større, lidt mørk, spisestue i mødet mellem side- og forhus var helt tidens idealer. Hertil kommer de bevarede fyldingsdøre samt helpanelerne mod gaden, der står i kontrast til sidehusets manglende dekorationer. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder greb og beslagværk.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den næsten symmetriske og stringente facadekomposition med let betonede midterfag, der kun brydes af portens asymmetriske placering. Trods bygningens forholdsvis klejne proportioner, de få enkle dekorationer og vinduernes manglende indfatninger fremtræder facaden værdig og oplevelsesrig i kraft af kompositionen og vinduernes tætte placering. Hertil kommer gårdsiderne, der ved deres lille længde men store højde og murenes jernvitriol farve samt ved det høje vinduesparti ind til hovedtrappen giver et lille, men karakterfuldt gårdrum.

Læs videre om

• Kronprinsessegade 14, København
• Magstræde 16, København
• Ny Vestergade 13, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen