Dronningens Tværgade 61 ligger på Dronningens Tværgade 61 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Efter at Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold, som gik langs Gothersgade, og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet opstod dermed Ny-København og et København, som blev omtrent 40% større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Efter branden i 1795 anlagdes Kronprinsessegade efter ønske fra kronprinsen, den senere kong Frederik VI (1768-1839), hvortil man inddrog 89 alen (55,8 meter) af Kongens Have. Gaden er opkaldt efter Frederik VIs hustru og senere dronning, kronprinsesse Marie Sofie Frederikke (1767-1852). Anlæggelsen blev ledet af stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og J. H. Rawert (1751-1823) i 1799, men først fra 1804 blev der åbnet for færdslen, hvor brolægningen var etableret. Rawerts plan var et anlægge en fornem parkgade, hvor indtægten ved salg af de attraktive byggegrunde overfor haven skulle gå til erstatningerne, som måtte udredes til grundejerne rundt om i byen, hvis tomter efter branden flere steder var blevet inddraget til gader og torve. Nogle år tøvede man for ikke at trykke priserne på de mange stadig ubebyggede grunde i byen, men i 1800 blev der meldt auktion over knap halvdelen af strækningen: Først solgtes de mest prominente grunde, det vil sige stykket nærmest Gothersgade og grundene ved Dronningens Tværgade og Sølvgade. Den liebhaver, der fik hammerslag på den højeste kvadratalenpris, kunne derpå meddele, hvor bred en grund, han ønskede sig. I kraft af sit andet embede som hofbygmester stod stadsbygmester Peter Meyn for den helstøbte indhegning af Kongens Have med gitre, små pavilloner og porte. Rawert kom til at stå for i alt fem huse i Kronprinsessegade, nogle dog i kompagniskab med Andreas Hallander. Selv her i Kronprinsessegade, hvor muligheden forelå, ønskede man ikke en samlet og ensartet etagehusbebyggelse, sådan som det kendes fra Paris og London. I stedet præsenterer gaden sig med en række individualiserede facader, både med hensyn til bredde, etageantal, materialer og arkitektonisk udsmykning. De har dog samme grundlæggende udtryk og danner tilsammen en af Københavns mest helstøbte og harmoniske gader, der er bevaret til i dag. Dronningens Tværgade 61 er tegnet af Thomas Blom og opført af familieforetagenet, Bloms Enke & Sønner, ligesom de resterende bygninger omkring Kronprinsessegade/Dronningens Tværgade. Han har efter alt at dømme modtaget undervisning på Kunstakademiet. Fra 1799 indgik han sammen med sine brødre og moder i et interessentskab, der gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter branden i 1795. Han var udlært hos J.M. Quist, men da ingen af dem var mestre, måtte de selv udføre alt murerarbejdet. Tegningerne udførtes af Thomas Blom, som blev murermester i 1810. Som murermester fortsatte han i familiefirmaets spor med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i Kbh., genopførelsen af Christiansborg 1813-25 og Vor Frue Kirke 1817-27. Bloms borgerhuse er af meget forskellig arkitektonisk udformning. De tidligste er helt prunkløse, og først med de senere værker bliver egentlige arkitektoniske virkemidler synlige, såsom refendfugning af underetagen, fremhævelse af yderfagene ved vinduesfordakninger m.v. Han sluttede sig herved til den retning inden for borgerhusbyggeriet, som udgik fra C. F. Harsdorff og dennes undervisning af håndværkere på Kunstakademiet. Forhuset i Dronningens Tværgade 61 er fra 1804-05, og det er i det væsentlige uændret. Kælder, hoveddør og gennemgående gang er ligesom trappens belægning fra bygningens istandsættelse i 1964. Fra 1850'erne har facaden været oliemalet.

Beskrivelse

Forhuset i Dronningens Tværgade 61 er beliggende som et integreret led i husrækken på gaden, hvor huse med samme skala, rytme og udtryk ligger side om side. Sammen med bygningen bagved, sidehuset til Kronprinsessegade 36, danner forhuset er en smal gård. Dronningens Tværgade 61 har et forhus i gul, blankmur med skrabefuge. Det er i fem fag og har fire etager over en høj kælder. Forhuset har rødt, teglhængt heltag. Der er pudset sokkel og refendfugning i kælder og stueetage, som er afsluttet med en simpel kordongesims. Øverst er en simpel, hvidmalet hovedgesims. I det østlige fag er en nyere, grønmalet fyldingshoveddør med rude og fintmasket smedejernsgitter. I kælderen er nyere, helrudede termovinduer med smalt overvindue, mens der i de resterende etager er ældre korspostvinduer. Samtlige vinduer i facaden har skifersålbænk. Mod gården er forhuset pudset til under stueetagens vinduer, og herover er de gule teglsten vandskuret. Den simple hovedgesims er muret og pudset. Vinduerne i trappeopgangen er oprindelige korspostvinduer med en vandret sprosse i øverste vindue og to i nederste. De resterende vinduer er korspostvinduer, på første sal med en enkelt sprosse midt for nederste vindue. Vinduerne på første sal er ældre, ligesom rammerne i stueetagens to vestlige fag, mens der er nyere vinduer i de resterende etager. Døren til trappeopgangen er som hoveddøren, i gårdens midterste fag er en nyere fyldingsdør med rude til teknikrum, og der er over døren til trappeopgangen et ældre, småtopsprosset vindue. Forhuset har mod gaden to tagkviste med let buet, zinkbelagt tag, mod gården to pultkviste med røde tegl og mod rygningen en skorstenspibe i gul blankmur med sokkel og gesims. I tagfladen mod gården sidder øverst to gange to tagvinduer. Vinduerne i facaden er hvidmalede og mod gården brunmalede, undtagen vinduerne i tagetagen, som er malet mørkegrå. Forhuset bruges til beboelse, og der er en lejlighed per etage. I kælderetagen er fra hoveddøren en gennemgående, gråpudset gang med marmorfliser, der giver adgang til en ældre toløbstrappe, som ligger mod gården. Trappen har fra kælder til stueetage drejede balustre, herover firkantede, der er en sortmalet håndliste og en simpel agernlignende mægler i kælderen. Trappe og reposer har linoleumsbelægning. De besigtigede etager har samme planløsning. Fra reposen på trappen er en ubrugt eller blændet dør mod gaden og en vestligt liggende dør, hvorigennem man ankommer til en lille forstuegang, som er slået sammen med køkkenet. Fra entréen er adgang til et badeværelse midtfor, mod gaden er stuerne, og mod gården ligger køkkenet. Dette er på to fag og giver adgang til et soveværelse på to fag mod gården, undtagen på anden sal, hvor døren er blændet. Mod gaden er to stuer, en mod vest på to fag og en mod øst på tre fag. På første sal er dog et kammer i det østligste et fag. Der er i stueetagen og på anden sal nyere bræddegulve, og på første sal er der væg-til-væg tæpper. I stueetagen og på første sal er der oprindelige lysnings-, hel-, og brystningspaneler samt ovnpilastre, mens paneleringen på anden sal er ældre i den vestlige stue og ellers nyere, men traditionelt udført. Der er stukrosetter i lofterne i stueetagen og på første sal, mens der er glatte pudsede lofter på anden sal. Døre med dertil hørende detaljer er overvejende ældre i stueetagen og på første sal, her er fyldingsdørene dog dækket af påsatte plader, mens der er nyere døre på anden sal. Her har vinduerne ligeledes nyere koblede rammer, mens de i stueetagen og på første sal har forsatsruder. I kælderen er kontor og stue i åbent plan mod gaden, og her er en metalsøjle i midten af lokalet. Mod vest er et mindre lokale, og mod øst er et tekøkken efterfulgt af et mindre badeværelse. Kælderen bærer præg af nyere indretning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed som et integreret led i den yderst herskabelige og helstøbte, men samtidig meget varierede husrække omkring Kronprinsessegade/Dronningens Tværgade. Ejendommen er hermed et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der såvel vertikalt som horisontalt fastholder den karakterfulde og historiske gade og danner dermed samlet set et elegant, arkitektonisk nærområde til slotsparkens grønne og rekreative område.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Dronningens Tværgade 61 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795.Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Dronningens Tværgade 61 er et velbevaret eksempel på, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i arkitekt C. F. Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle facade med vinduernes regelmæssige takt, den regulære refendfugning, og den enkle kordongesims mellem stue- og førsteetagen som eneste deling af murplanet under den profilerede hovedgesims. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den store tagflade, som kun er brudt af få kviste, og den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Dronningens Tværgade 61 ses det i de delvist velbevarede etage- og planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum, som køkken og soveværelse er placeret mod gården. Badeværelset har man fundet plads til på bagsiden af lejlighedernes midtskillevæg. På første sal er der ligeledes kulturhistorisk værdi ved det bevarede kammer mod gaden i det østligste fag. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets flere steder velbevarede interiør, hvilket især kommer til udtryk i stueetagen og på første sal. Her er i stuerne mod gaden hel-, lysnings- og brystningspaneler, og i værelset mod gården er i stueetagen hel- og lysningspaneler, mens der her på første sal er fuldpaneleret. På begge etager er ovnpilastre, ældre stukrosetter og generelt ældre døre med dertil hørende detaljer. På anden sal er ældre eller nyere, traditionelt udført, nybarok fuldpanelering mod gade og gård, ligesom omkring en bred murgennembrydning mellem stuerne og som gericht omkring den dobbeltfløjede dør til soveværelset. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om udsmykningsidealer og æstetiske præferencer i starten af 1800-tallet og for anden sals vedkommende som et nybarokt indslag i en ældre bygning. Endelig er der kulturhistorisk værdi i ejendommens bevarede hovedtrappe med alle dele og detaljer, da den repræsenterer en helstøbt passage mellem etagerne.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for forhuset i Dronningens Tværgade 61 knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med en kordongesims og en profileret hovedgesims, der tilsammen giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det røde, teglhængte heltag. Den horisontale deling af murplanet med refendfugning, kordongesims og vinduesbånd skaber en visuel balance og stabilitet i den blankmurede facade, mens den profilerede, hvidmalede hovedgesims elegant formidler overgangen til taget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og kviste ydermere rytme og balance i facaden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en let reliefvirkning. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims, pudset murværk i bunden og en lys, uprætentiøs farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer diskret, men elegant afspejler klassicismens stilmæssige idealer, herunder ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og hel-, brystnings- og lysningspaneler. Hertil kommer den bevarede stukkatur og hovedtrappe med simpel brystning, indstemte trin og en smal durchsicht. Den ældre hovedtrappe fastholder dermed en vigtig repræsentativ dimension i oplevelsen af dette borgerhus fra begyndelsen af det 19. århundrede.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links