Egeskov Vindmølle

Den første mølle ved Egeskov var en vandmølle, og først i 1768 blev der nævnt en vindmølle. Denne mølle lå syd for den nuværende mølle, på Højbjergmarken. Møllen blæste ned en juleaften i 1830'erne og en ny vindmølle blev bygget mellem 1848 og 1855 på banken lidt syd for vandmøllen. Den ældre Vandmølle blev nedlagt i 1890. Begge møller var i fæste under Egeskov Gods, og vind- og vandmøllen hver sin møller og fungerede, trods den nære beliggenhed, således ikke som et dobbelt mølleanlæg hvor møllerne kunne supplere hinanden. Oprindelig blev Egeskov opført med sejlførende vinger og svanskrøjer, men i 1924, to år før den frasolgtes godset, blev den moderniseret med krøjeværk, vindrose og selvsvikkende vinger, la Cour vinger.

I januar 1956 blæste hat og vinger ned under et stormvejr. Egeskov Mølle blev restaureret ved hjælp af hat og vinger fra Højlund Mølle i Gudbjerg. Møllen fungerede som kornmølle indtil 1949.En stor del af mølleinventaret blev bevaret under en gennemgribende restaurering i 2005. Efter restaureringen overleverede Ryslinge Kommune møllen til Svendborg Museum. Møllen drives i dag af et møllerlaug, der maler mel på møllen og fremviser den for besøgende gæster.

I 1952 blev Egeskov Mølle kendt i hele landet, da den blev afbildet på den nye 10 krone-seddel af illustrator Ib Andersen.

Egeskov Mølle ligger på et højdedrag sydvest for Egeskov Gods nord for Hågerup Mølleå.

Egeskov Mølle er en hollandsk mølle opført med en ottekantet, grundmuret undermølle med gennemkørsel, der i hver side lukkes af tofløjede, grønmalede revleporte. Undermøllens murværk er pudset og hvidkalket. Overmøllen er udført af træ og beklædt med sorttjærede træspån. Møllekroppen bærer øverst en løgformet, tagpapbeklædt møllehat med spir, krøjeværk og vindrose udført i hvidmalet træværk. Møllen er selvkrøjende og vingerne har dobbelte klapsejl, såkaldte patentsejl eller la Cour sejl, og er selvsvikkende. Vingernes træværk er hvidmalet ligesom edderkoppens og styrestængernes metal. Gennem to tofløjede, grønmalede revledøre er der adgang fra kværnloftet til møllens galleriomgang. Undermøllens vinduer er nyere, torammede vinduer med seks eller otte ruder i hver ramme, mens overmøllens vinduer er enrammede med seks ruder i hver ramme.

I det indre er portrummet brolagt og de tilliggende rum er skilt fra portrummet med nyere trævægge. Disse rum er indrettet med faciliteter for møllelauget, der driver Egeskov Mølle. Herover har undermøllen to lofter: broloft og kværnloft, i overmøllen findes herover stjernehjulsloft, lorrisloft og hatloft. Alt mølleinventar, herunder kværne og sigter, sækkehejse og gangværk er velbevaret og fuldt funktionsdygtigt. Overfladerne og inventaret er udført af træ og er ældre eller nyt, men traditionelt udført. Via ældre ligeløbstrapper er der adgang mellem møllens forskellige lofter. Udover møllens traditionelle inventar til kornbearbejdning, er lofterne indrettet med udstillingsplancher, der blandt andet formidler møllens funktion og lokalområdets historie for besøgende gæster i møllen.

Den miljømæssige værdi knytter sig til møllens beliggenhed på en banke i det åbne land langs landevejen mellem Faaborg og Kværndrup. Således er Egeskov Mølle synlig på lang afstand, hvorved den naturligt danner et blikfang i landskabet. Hertil kommer vindmøllens nære beliggenhed til den tidligere Egeskov Vandmølle, der tydeligt viser mølleanlæggenes tidligere indbyrdes tilknytning.

Den kulturhistoriske værdi ved Egeskov Mølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. La Cour- eller patentvingerne, som Egeskov Mølle bærer, repræsenterer det højeste tekniske udviklingstrin for de traditionelle hollandske møller. La Cour vingerne vidner derfor også om den tekniske udviklingshistorie som møllen har gennemgået siden opførelsen omkring 1850, hvor møllen med stor sandsynlighed havde sejlførende vinger og svanskrøjer.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til portgennemkørslen, de bevarede lofter og det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, og sækkehejse, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug.

Den arkitektoniske værdi ved Egeskov Mølle knytter sig i det ydre til møllens anseelige størrelse og møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af træ i overmøllen og grundmur i undermøllen. Møllens rent dekorative træk er integrerede dele af formgivningen og begrænser sig til den spånbeklædte overmølles ranke, svajede kontur og hattens løgform, der hviler sikkert på den grundmurede undermølles vægtige og skulpturelt udformede base. Hertil kommer den gennemførte farveholdning i sort, hvid og grøn, der tilsammen giver en skarp, men enkel kontrastvirkning. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for møllens arkitektoniske udtryk.

Læs videre om

• Lyø Bygade 4
• Søllinge Skole
• Sønder Nærå Præstegård, Vejle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen