Errindlev tidl. Andelsmejeri

Errindlev Andelsmejeri består af selve mejeribygningen hovedsageligt i én etage beliggende ved gavlen ud til vejen. Bygningen er opført i 1913 af H.P. Philipsen. Vinkelret udefra denne ligger en bygning som indeholder stald og vognport, opført i 1886, samt maskinstue og kedel-rum. Denne bygning har paptag. Mejeribygningen er endvidere sammenbygget med et osteri i en etage, opført i 1950'erne. Skorstenen står mellem stalden og osteriet og er bevaret i fuld højde. Ud til vejen og parallelt med denne ligger den tidligere bestyrerbolig i en etage med udnyttet loftsetage, opført i 1886. Derudover ligger der på grunden en garage, opført som kullager. Alle bygninger er murede og hvidkalkede. Mejeribygningen har tegltag, hvorpå der over skummesalen sidder en aflang ventilationshætte. De fleste vinduer i mejeribygningen er originale. Dog er skummesalens vinduer mod nord, også det halvrunde vindue, udskiftet til termovinduer, dog med sprosser. Til gårdsiden finder man den murede og kalkede perron med halvtag over, båret af store knægte af støbejern. Perronen er også bevaret indvendigt. Den er belagt med gule klinker, bortset fra arealet foran portene, hvor der er nedlagt jernfliser. Over perronen findes endnu det store I-jern beregnet til at bære drivakslen. Mejeriet er ualmindelige velbevaret i det indre. Således har gulv og vægge overalt den originale flisebeklædning bevaret. I flere rum udført som ternet i gult og sort. I butikslokalet ud til vejen er disken med terrazzoplade bevaret. Den tidligere bestyrerbolig står i hvidmalet mur med rødt tegltag. En knast indeholdende badeværelse er bygget til husets østfacade, men ellers er den oprindelige ruminddeling og bygningsdele bevaret. Huset har nye plasticvinduer ud til vejen, de fleste andre er fra o. 1970. Bestyrerboligen udgjorde oprindeligt den søndre ende af det første mejeri på stedet. Det var opført med port gående på tværs midt i bygningen og mejeri mod nord. Bygningen brændte i 1911. Garagen er det tidligere kullager og har store porte ud til gårdspladsen. Mejeriet blev nedlagt i 1964.

Den kulturhistoriske værdi ved Errindlevvej 34B, tidl. andelsmejeri, knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af den hvidkalkede mejeribygning med skorsten (1913, H.P. Philipsen) og dermed sammenbyggede stald og vognport (1886) og ostelager (ca. 1950-54), som et velbevaret eksempel på et mejeri af den klassiske type fra ca. 1910 til 1920 og et godt eksempel på de mange mejerier, som blev opført af H.P. Philipsen i Sydsjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de hvidkalkede og grundmurede bygninger, elementer og bygningsdele, der vidner om anlæggets historie, herunder mejeriskorsten, ventilationshætte til aftræk, indleveringsperronen, skydedøre ind til vognport og stald, de høje vinduer i skummesalen og inskriptionen i vestgavlen, 1913 ERRINDLEV MEIERI. Hertil kommer de ældre vinduer, døre og porte. Der knytter sig desuden kulturhistorisk værdi til mejeriets historicistiske træk, som et udtryk for den herskende arkitektursmag på opførelsestidspunktet og som kommer til udtryk i blandt andet den grøn/hvid/røde farvepalet, de rundbuede vindue-, dør- og lugeåbninger, de udskårne bjælkeender og udsmykningen i murværket. Anlægget er samtidig et eksempel på en virksomhedsbygning, der er tilpasset og udvidet i takt med skiftende behov, hvilket kommer til udtryk i tilbygningen af ostelageret og ombygningen af en ældre sidelænge til vognport mm. Vognport og stald samt ostelager afspejler med et mere ydmygt udtryk det gængse hierarki mellem hovedbygning og de tilstødende bygninger. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Errindlev Andelsmejeri sig til den oprindelige planløsning, der er kendetegnet ved butikslokale, isrum, kølerum, skummesal, (oste)lager, vognport og stald. Hertil kommer de bevarede overflader, herunder flisebeklædning af vægge og gulve, i flere rum udført som ternet i gult og sort, griseloftet i butikslokalet og bræddebeklædt loft i skummesalen. Dertil kommer særligt isolerende tiltag i form af forhøjet gulv og specielt udformede døre til is- og kølerum. Hertil kommer stedsspecifik inventar. Ostelageret står med funktionsbestemt interiør med betongulve og hylder til lagring af oste. Stald og vognport står med intakt disponering og med stald, vognport, maskinstue, kedelrum og bevarede bygningsdele, herunder hestebokse, flisegulve, bjælkeloft samt en nyere tilbygning mod øst.

Den arkitektoniske værdi ved Errindlevvej 34B knytter sig til det samlede anlæg, der består af den gavlvendte mejeribygning, stald og vognport vinkelret på mejeriet og ostelageret i forlængelse af mejeriets østgavl. Helhedsindtrykket forstærkes af bygningernes ensartede hvidkalkede grundmur og, hvad mejeri og stald og vognport angår, det ensartede historicistiske mønstermurværk og de grønmalede døre og vinduesrammer. Dertil kommer anlæggets beliggenhed ud mod vejen og gårdsplads, hvorfra det samlede anlæg kan opleves som et centralt element i landsbyen. Den arkitektoniske værdi knytter sig desuden til mejeribygningens velproportionerede form med taktfaste vinduer, døre og luger, heltag tækket med røde tegl med ubrudte tagflader, frontkviste mod nord og syd, ventilationshætte i træ og tidstypiske detaljer som udskårne bjælkeender og opstander på hætten. Mejeribygningen markerer sig som anlæggets vigtigste bygning med sine to frontkviste og mange vinduer. Arkitekturen er kendetegnet ved enkle materialer som tegl og træ og tidstypiske dekorationer, der omfatter murede gesimser, bånd og stik. Hertil kommer de rundbuede opsprossede vinduer, også over dørene, de rundbuede døre, stalddøre og porte. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til mejeribygningens planløsning, hvor produktion-, oplagring og salg stadig kan aflæses. Dertil kommer lokalernes flisebeklædning, høje lofter og rum med funktionsbestemt inventar og beklædning, der giver især mejeribygningen en funktionsbestemt og samtidig repræsentativ fremtræden.

Læs videre om

• Kapellanstræde 8, Maribo
• Østofte Mølle, Nørreballe
• Ålstrup, Nakskov

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen