Falsled Kro, Faldsled

Den nuværende firelængede gård blev opført i grundmur i 1852 efter en brand året før. Den fritliggende længe blev opført i 1839 og omsat i grundmur i 1896. I 1959 fremstod anlægget som en traditionel dansk landevejskro med krostue mod landevejen, mens de øvrige længer var indrettet til beboelse, rejsestald og avlslænger. I 1970 blev kroen overtaget af Svend Grønlykke, der påbegyndte en omfattende nyindretning af bygningerne til restaurations- og hotelvirksomhed. Dette betød at stort set alle indvendige overflader, herunder de pudsede lofter, tapetserede vægge, profilerede døre og indfatninger, paneler blev fjernet til fordel for en række nye interiører. Udadtil var vinduerne tidligere klassicistiske, men blev ved ombygningerne i 1970 udskiftet til smårudede vinduer. I 1977 blev en tilbygning med fladt tag i gårdrummet opført.

Falsled Kro ligger i den sydfynske landsby Faldsled. Kroen er placeret ved et centralt vejkryds mellem byens tværgående hovedvej, Assensvej og Fiskerstræde, der fører ned til en lille lysthavn. De fire længer indrammer tilsammen et lukket gårdrum, og mens øst- og nordlænge ligger ud til vejen, vender syd- og vestlængen ud til en større have, hvor også den fritliggende længe findes mod vest.

Det firefløjede bygningskompleks er opført på syldsten i én etage og har stråtækkede halvvalmede tage med mønning og kragetræer samt hvide skorstenspiber i rygningen. Øst-, nord- og sydlængen er grundmur og hvidmalede med kraftig profileret gesims, mens vestlængen er opført i sorttjæret bindingsværk med rødmalede tavl og gennemstukne bjælkeender. Alle længer har sorttjærede sokler og under tagskægget ses en række røde vingetagsten. Østlængen har en bred og gennemgående frontkvist med gesimsindrammet frontispice og i nordlængens gårdside ses en lav rundbuet frontgavl med en revleluge. Både i øst- og i vestlængen findes et gennemgående portrum. I østlængens facade mod gaden findes en bred sorttjæret revleport samt to tofløjede fyldingsdøre, den ene med ruder i den øverste del. Begge døre har overvindue med rundbuede sprosser og granittrin foran. De øvrige døre i de tre grundmurede længer udgøres af nyere, småtopsprossede glasdøre. Vinduerne, der som dørene har småtopsprossede ruder er udført som store korspostvinduer eller som mindre et- og torammede vinduer. Under vinduerne i østlængens gadeside ses sålbænksgesimser. Vinduerne i nordlængens gadeside er udført som halvrunde staldvinduer. Alle døre og vinduer er hvidmalede, på nær i vestlængen, der har sorttjærede revledøre. I tagfladerne ses, hovedsagligt i østlængen, rundbuede kviste med et- eller torammede vinduer, de ældste af disse mod gården har rundbuede sprosser.

Sydlængen har to nyere tilbygninger, en grundmuret kort tilbygning mod gården og en større i glas med halvtag ud fra vestgavlen. Den fritliggende længe mod vest fremstår delvist i grundmur med muret gesims, delvist i bindingsværk med sugfjæl, og alle dele har samme farveholdning som på det firefløjede anlæg. Bygningen står på en høj sorttjæret kampestenssokkel og bygningens midterste fag mod syd er rejst i en høj frontgavl, der delvist er dækket af en bred træbalkon båret på fire søjler. Bygningen og den høje kvist har teglhængt heltag af røde vingetegl. I tagfladen findes både træbeklædte og zinkbeklædte kviste med torammede vinduer, og i rygningen ses to hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningen har glasdøre og torammede vinduer, alle nye og hvidmalede med småtopsprossede ruder. Enkelte vinduer er ældre. Ud for den vestlige gavl er tilbygget en lille hvidmalet udestue med helvalmet rødt tegltag og nyere, hvidmalede vinduer hele vejen rundt. I det indre er bygningerne indrettet til kro med reception og pejsestue i østfløjen, spisestuer og toiletter i sydfløjen og industrikøkken i en del af sydfløjen og hele vestfløjen. Endvidere rummer østlængen et mindre kælderrum og i tagetagen er indrettet personalerum og kontorer, mens de øvrige tagrum er uudnyttet.

I nordlængen og i den fritliggende længe er indrettet værelser, der alle har nyere badeværelser. Den fritliggende længe har tillige kælder under den østlige del med adgang fra den østlige gavl, hvor der endvidere er køkkenfunktion. Overfladerne i alle længerne er hovedsagligt nyere, herunder gulve med dekorationsmalede fliser eller traditionelle brædder og enkelte steder ældre ølandssten. Murene fremstår berappede flere steder med synligt bindingsværk. Lofterne varierer mellem bræddelofter, pudsede lofter mellem synligt bjælkelag og i sydlængen også glaslofter. Der er mange åbne ildsteder, der hovedsagligt er med nyere opmuringer.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Falsled Kros placering helt ud til byens hovedvej, der både nu og tidligere har været en ideel placering for en bygning med denne funktion. Over for kroen er mod en parkeringsplads et stendige mod vejen og en række platantræer, der sammen med den sydvendte have og gårdrummene mellem længerne opretholder en landlig idyl.

Falsled Kro er en væsentlig bygning i landsbyen og fremstår med sin beliggenhed og volumen som et traditionelt billede på en ældre landsbykro. Kroen er med til at indikere den tidligere handelsvej mellem Faaborg og Assens, hvor Falsled har fungeret som et naturligt stop for de gennemrejsende. Længernes skiftende materialeholdning og åbninger understøtter denne fortælling hvor især de bevarede staldvinduer, stalddøre og den store vognport mod gaden vidner om at de rejsende tidligere kom ridende eller i hestevogn.

Længernes forskellige åbninger er tillige med til at påvise et tydeligt hierarki mellem dem, hvor især østlængen fremtræder som den mest præsentable med pudsede facader, profileret gesims, frontkviste, sålbænksgesimser og tofløjede døre. Disse bygningstræk er tillige kendetegnet for klassicismen og dermed vidner om opførelsestidspunktet i midten af 1800-tallet. De sekundære bygninger, som vender væk fra vejen, er i modsætning opført efter et mere pragmatisk regelsæt uden unødig dekoration. Bindingsværket er dog yderst repræsentativt ved den rige konstruktion, som er karakteristisk for bindingsværket på Fyn, der er rigt uden at være prangende. De fleste gårde på Fyn havde selv adgang til skov og man manglede derfor ikke tømmer, som mange andre steder i landet. Helt traditionelt for bindingsværket på Fyn er der både fodrem, løsholter, dokker og lange skråbånd ved portåbninger og hjørner. Endnu et egnskarakteristisk træk er den iøjnefaldende farveholdning på bindingsværket med rødmalede tavl, der var kendetegnet for mange præstegårde, smedjer, herregårdes hovedbygninger og kroer, således at man let kunne kende dem.

Den kulturhistoriske værdi formidles tillige via de bevarede dele af den indvendige grundplan med krostue mod gaden og mindre kælderrum, der kunne anvendes som kølerum. De få dele der er bevaret af det ældre interiør, herunder ildsteder og trappen til kælderrummet underbygger sammen med dele af den traditionelle materialeholdning, fortællingen om bygningens anvendelse som kro samt om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til hele anlægget, der fremstår yderst homogent grundet længernes proportioner og det store stråtækkede tag på de fire sammenbyggede længer. Især fremstår syd-, øst-, og vestlængen som et volumen med de hvidmalede mure og de afvalmede gavle, der sammenbindinder længerne og griber om hvert hjørne. Materiale- og farveholdning, med enten hvidkalkede facader eller sortopstrøgede bindingsværk med røde tavl er yderst kontrastfuld og dramatisk, men da de to farvesammensætninger går igen på både den firelængede del og den friliggende længe er det tillige et træk, der styrker længernes homogene fremtræden. Stråtagenes afslutning med tagskæg af en række røde vingetegl strammer hele udtrykket op.

Hertil komme den arkitektoniske værdi, som relaterer sig til østlængens velproportionerede frontgavl, hvoromkring der på facaden er en overordnede symmetri med en tofløjet dør på hver side. Hertil kommer den kraftigt profilerede hovedgesims, der sammen med soklen, vinduesrækken og sålbænksgesimserne underbygger længernes overordnede horisontale fremtoning.

Læs videre om

• Lysholt, Håstrup
• Nørre-Broby Præstegård, Nørre Broby
• Østergade 25, Vejle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen