Fiolstræde 15 ligger på Fiolstræde 15 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Forhuset er opført 1833-34 for bødkermester R. Hansen. Oprindelig var de to nedgange til kælderen med udsmykkede, konsolbårne fordakninger. Facaden omtales som oliemalet i 1854. Området blev svært beskadiget af englændernes bombardement af København i 1807, og bygningsmassen i området er med få undtagelser fra eftertiden, herunder med mange ejendomme bygget i årtierne umiddelbart efter bombardementet. Gadenavnet Fiolstræde skyldes formentlig blomsten viol, i det området op til 1600-tallet var præget af grønne områder. Fiolstræde har været gågade siden 1968 og har i mange årtier været kendt for sine mange antikvariater, men få har overlevet tiderne.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Fiolstræde i København, hvor forhuset udgør et led i gadens vestlige husrække. Forhuset er et grundmuret hus i otte fag, og det er opført i fire etager med en høj kælder og har en udnyttet tagetage. Over stueetagen er en profileret kordongesims, og øverst er en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Facaden står filtset og malet lyseblå i underfacaden og lysegrå i overfacaden. Forhuset har et heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gaden er fire heltagskviste, mens der i rygningen er to ældre skorstene. I de to nordligste fag er en rundbuet portåbning med en ældre, tofløjet og mørkeblå fyldningsport, og over porten er i nichen et fyldningsparti med et ældre, torammet overvindue. I kælderetagen er to kælderindgange med nyere butiksdøre og nyere butiksvinduer. I stueetagen er en række ældre butiksvinduer med store glaspartier. På 1. til 3. sal er ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer samt ældre hængsler. I heltagskvistene til gaden er traditionelt udførte, småtopsprossede vinduer. Herudover er i tagfladen flere termovinduer samt en række mindre tagvinduer. Disse er ikke synlige fra gaden. Til gårdsiden er forhuset pudset og gråmalet, og øverst er en profileret hovedgesims. Til gårdsiden er en traditionelt udført, tofløjet og blåmalet port med glaspartier øverst. Over portåbningen er et ældre, trerammet, opsprosset og hvidmalet vindue. Dertil kommer en kældernedgang med en traditionelt udført, hvidmalet fyldningsdør og et ældre torrammet, opsprosset sidevindue. Nederst i opgangsfaget er et ældre trerammet, hvidmalet vindue. Gårdsidens øvrige vinduer er ældre og traditionelt udførte, seksrammede, hvidmalede vinduer med todelte underrammer. I tagfladen mod gården er to kviste, herunder en teglhængt pultkvist, samt i det nordligste fag, et indhak i taget med en mindre terrasse med en nyere, tofløjet fransk dør og træbelægning. Hertil kommer nyere, større og mindre tagvinduer. I kælderetagen er indrettet butikker, hovedsageligt med nyere detaljer og overflader, mens den oprindelige lejlighed i stueetagen indeholder en butiksindretning, hvortil der er adgang fra opgangen. Stueetagens butik omfatter en delvist åben planløsning med stort lokale til gaden og bagbutik til gården. Ældre bindingsværk og tømmerkonstruktioner er bevaret, ligesom der er fuldt panelerede ydervægge, herunder med lysnings-skodder, mod gaden. I lofterne er ældre stukkatur. Midt i portrummet er adgang til opgangen via en ældre, ligeløbet fortrappe og traditionelt udførte fyldningsdøre med glas. Ejendommens hovedtrappe er en ældre treløbet trappe med snoet mægler, balustre og en profileret håndliste. Ejendommens beboelsesetager omfattede oprindeligt flere lejligheder i dag, hvilket ses af de fire døre på hver repos. På 2. sal og 3. sal er to lejligheder lagt sammen. Derfor er to døre blændede indefra men stadig på deres oprindelige plads. Dørene er ældre femfyldningsdøre. Lejlighederne på 1. sal omfatter til gaden et par sammenlagte stuer samt værelser, mens øvrige værelser, køkken og toilet/bad er beliggende mod gården. Der er traditionelt udførte fyldningsdøre og nyere franske døre, nyere og traditionelt udførte plankegulve, fuldt panelerede ydervægge mod gaden samt brystningspaneler og profileret stukkatur. 2. og 3. sals lejligheder omfatter lignende planløsninger. Der er ældre og traditionelt udførte én- og tofløjede fyldningsdøre, ældre plankegulve, fuldpanelerede ydervægge mod gaden samt brystningspaneler og ældre, profileret stukkatur samt ovnpilastre. Den indrettede tagetage omfatter en delvist åben planløsning samt en nyere hems. Der er bevarede hanebånd og skorstenskerner, traditionelt udførte plankegulve, en del ældre paneler og i øvrigt nyere overflader.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 15 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Fiolstræde 15 er fra 1833-34, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var meget enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. Ligeledes er facadens korspostvinduer med todelte underrammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den prunkløse gårdside, der fremstår pudset og med en profileret hovedgesims som den eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Fiolstræde 15 ses det elementerne af de bevarede etage- og planløsninger med fire adgangsdøre, hvad der muliggjorde at der oprindeligt boede flere familier på en etage. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer og værelser mod gaden, mens øvrige værelser, køkkener og trappeopgangen ligger mod gården. De ældre og traditionelt udførte dele af interiørerne har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af kulturhistorisk værdi er den ældre hovedtrappe med ældre detaljer samt i lejlighederne de ældre planke- og bræddegulve i flere rum, én- og tofløjede fyldingsdøre med en del indstukne hængsler, gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden, ovnpilastre, og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Desuden kommer bevaret bindingsværk og tømmerkonstruktioner i såvel stueetagen som tageetagen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordongesims og mere profileret hovedgesims med sparrehoveder, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers høje og smalle facade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens overordnet ganske stilfærdige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den ensartede vinduessætning og enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til elementerne af de ældre planløsninger, der giver en stemningsfuld og veldefineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de økonomiske, men gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykning hovedsageligt i de gadevendte rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links